Bondefanget til borgerkrigen
Af Thomas Petersen
Den bolsjevikiske revolution i oktober 1917 udløste et chok hos resten af verden. Aldrig havde man set noget lignende. Marx og Engels´ ord fra Det kommunistiske Manifest fra 1848 om, at et spøgelse gik gennem Europa, så ud til ikke længere blot at være et spøgelse, men skinbarlig virkelighed. Og så i et af verdens mest tilbagestående og reaktionære lande. Socialister glædede sig, mens revolutionen udløste en gysen i det europæiske borgerskab og politiske establishment. Sprængfarlige tanker og revolutionære handlinger truede med at sprede sig. Enorme investeringer i Det russiske Imperiums galopperende kapitalisme truede med at gå tabt. Men snart samlede den gamle verden sig om at redde, hvad reddes kunne. Det vil sige blande sig i borgerkrigen i det håb at kunne kvæle revolutionen i dens start.
Også i Danmark var der sådanne kræfter. I lighed med resten af Europa opfattedes den russiske revolution og den ultimative verdensrevolution som en trussel mod ikke mindre end den europæiske civilisation. En trussel, der oplagt inviterede til korstog mod de ugudelige bolsjevikker. I Danmark var den radikale regering lammet af hensynet til sit socialdemokratiske støtteparti. Men der var private, der ivrede for en mod-revolution og dannelse af frivillige militære korps. Og som var villige til at bekoste dem. Også danske investeringer stod på spil. Unge meldte sig – nok mindre drevet af hensyn til kapitalinteresser end af eventyrlyst og social deroute i hjemlandet. I april 1919 drog ca. 200 frivillige til Estland. Den historie er tidligere blevet beskrevet. Blandt andet af Niels Jensen i bogen ”For Dannebrogs Ære – danske frivillige i Estlands og Letlands frihedskamp 1919 ” (1998 og 2010). Estlands-korpset havde en vis militær træning og erfaring fra verdenskrigens danske sikringsstyrke – en omstændighed, der var medvirkende til korpsets relative succes.
Nærværende bog med den noget bombastiske titel behandler derimod for første gang de frivillige, der på næsten samme tidspunkt drog til det nordlige Rusland – nærmere bestemt til Murmansk og Archangelsk (= ærkeenglen Michaels by, jfr. bogens titel). Bogen falder i to dele – en, der fortæller korpsets tragikomiske historie og en anden, der rummer mere eller mindre udførlige biografier af nord-korpsets mere end 200 deltagere. Skrevet af henholdsvis Michael H. Clemmesen og Bernadette Preben-Hansen.
Michael H. Clemmesen (født 1944) var linjeofficer i hæren fra 1968 til 2004 – pensioneret som brigadegeneral. Sideløbende med den militære karriere studerede han historie ved Københavns Universitet, hvorfra han blev kandidat i 1981. I officerskarrierens sidste halve snes år lagde Clemmesen et stort arbejde i opbygningen af de nye baltiske landes forsvar, blandt andet som chef for Baltic Defence College – en baltisk udgave af det danske Forsvarsakademiet. Efter pensioneringen herfra har han arbejdet og flittigt publiceret på Center for Militærhistorie under Forsvarsakademiet.
Bernadette Preben-Hansen (født 1967) er kandidat i latinsk middelalderfilologi fra Københavns Universitet og var ph.d. stipendiat ved Groningen Universitet i perioden 1999-2001. Hun har desuden drevet universitetsstudier i Ruslands og Sovjetunionens historie samt publiceret om krigsfangehjælp i Rusland og Sibirien 1917-20.
Ekspeditionsstyrken til det nordlige Rusland var en broget skare. Officerer, der på grund af uduelighed var blevet stoppet tidligt i deres karriere, og som nu håbede på mere succes i udlandet. Tillad mig i den forbindelse som illustration et citat fra bogen side 26, omhandlende lederen af hvervearbejdet og chefen for styrken, Victor Palludans militære og moralske habitus:
”I begyndelsen af april [1919] sendte regimentet den ønskede beskrivelse af Palludans problemer. Her beskrev man hans misbrug af officersuniformen til bedragerisk optræden og en tidligere mulig voldtægt samt ”kønslig Omgang med Mindreaarige”. Palludan kunne imidlertid aldrig overbevises om, at han havde begået noget strafbart. Regimentet indstillede på dette grundlag Palludan til administrativ afskedigelse, og man meddelte, at sekondløjtnanten var blevet løsladt fra varetægtsarresten. Det var særdeles uheldigt, at Palludan fortsat gik rundt som sekondløjtnant”.
Hertil kom et mandskab, der for de allerflestes vedkommende hørte til i bunden af samfundet. På grundlag af deres mere eller mindre fuldstændige levnedsbeskrivelser i anden del af bogen kan de groft rubriceres som sociale tabere, lykkeriddere, kriminelle eller eventyrere. I sandhed en broget buket. Deres alt andet end glorværdige indsats i det nordlige Rusland afspejler paletten. Der var generelt tale om mennesker, hvis motiv til at kæmpe mod bolsjevikkerne mindre var styret af højtflyvende ideer om at bekæmpe kommunismen end af håbet om en ny begyndelse eller blot et dagligt levebrød.
Clemmesen beskriver detaljeret korpsets tilblivelse, dets rejse via Bergen til Murmansk og Arkhangelsk og dets alt andet end glorværdige krigsindsats i det fjerne. Nogle faldt i kamp, andre vendte hjem, mens en snes af dem blev taget til fange af bolsjevikkerne, ført til Moskva og senere atter løsladt. For ingen af deltagerne blev eventyret til noget eller indledning til en lysende eller bedre fremtid. Som læser får man umiddelbart den tanke, om emnet er væsentligt eller relevant nok til at fylde en hel bog. En kættersk tanke, for naturligvis er al historie væsentlig.
Givet er det imidlertid, at der bag bogen ligger et ganske betydeligt historisk filigranarbejde. Det gælder ikke mindst biografierne. Både de og ikke mindst korpsets historie hviler på et stort og imponerende arkivarbejde. Desværre er sproget mindre heldigt. Det er tungt, overlæsset som det er af mere eller mindre uvæsentlige detaljer. Ofte detaljer, der slet ikke har forbindelse med eller relevans i den givne sammenhæng. Dertil lange sætningskonstruktioner, som besværliggør læsningen.
Endelig er det måske en anelse stærkt på side 11 at hævde, at det ”det bolsjevikiske ”Rådsrusland” svarer til ”Islamisk Stat””. Måske ville og vil de begge verdensherredømmet – i mere eller mindre luftig grad. Men forholdet til uddannelse, til kvinders rettigheder samt en masse andet adskiller dem imidlertid fundamentalt.
Alt i alt et flittigt stykke historisk håndværk, der er smukt illustreret, og som løfter en lille flig af danmarkshistorien, nærmere bestemt af danskeres militære indsats i det fjerne.
