Brødrene Nielsen – Breve fra den Spanske Borgerkrig

Af Peter Mouritsen

Her er en glimrende bog om ægte gå-på-mod, idealer og ildhu. Tre unge brødre der bliver så oprørte over det fascistiske kup mod den lovlige spanske regering og demokratiske republik, at de straks springer på deres cykler og begynder et eventyr uden sidestykke. Dog på bekostning af hele familiens nerver – ikke mindst mors.

Bogen handler om deres rejse og deres indsats i borgerkrigen og fortæller en anderledes og spændende historie om dagligliv i Spanien under borgerkrigen og i 1930’ernes Danmark.

Unikt materiale

Bogen er udarbejdet af en gruppe af fire forfattere på Forlaget Nemo, der kalder sig selv progressivt. Desværre introduceres forfatterne ikke nærmere. Bogen er ikke som sådan neutral, men har en indlejret sympati for republikken – som afslører sig i sproget hist og her. Men det er jo heller ikke nogen kontroversiel synsvinkel og ikke noget, jeg mener på nogen måde kompromittere fremstillingen.

De fire har fra de tre brødres efterladte fået fat i et helt unikt materiale fra brødrenes Spanien-eventyr. Det består primært af breve til og fra de tre, samt nogle senere erindringer og interview. Fremstillingen bygger først og fremmest på optryk af brevene i deres fulde længde præsenteret med nogle introducerende bemærkninger, hvor det er nødvendigt. Men i det store hele er det brevene, der fortæller historien.

Forfatterne opgør selv i efterskriftet, at de har bragt 101 breve af de i alt 117, de har fundet frem til. Og jeg skal blankt erkende, at da jeg bemærkede, at bogen bestod af ubeskårede breve, fik jeg mine bange anelser. For ville jeg nu bare stå med en endeløs række af uredigerede breve, hvor ingen havde taget ansvaret for at sætte en ramme, så det var til at få en ide om en sammenhæng for en udenfor stående. Heldigvis blev min frygt i det store hele gjort til skamme. Det meste af tiden lykkes det at give fremstillingen variation og give de forskellige breve den introduktion, som skal til for at forstå, hvad der sker. Dog hen mod midten begynder brevene at blive meget trivielle i indholdet, og her begyndte jeg igen at tænke på, at der godt kunne have været en lidt skarpere redaktion. Heldigvis indtrådte det tidpunkt, for mig, tæt på datoen for de Internationale Brigaders hjemsendelse fra Spanien. Hvilket betød, at der igen kom mere udvikling i historien – eftersom de tre brødre kom hjem og blandede sig (senere) i modstandskampen.

Eventyr

Med brevene fortælles de tre brødre + en kammerats eventyr, da de følger deres første indskydelse og rejser til Spanien for at kæmpe mod fascisterne. De tog afsted meget tidligt i konflikten i 1936 og lader sig ikke sig stoppe af småting. Det er imponerende og spændende. Brødrene var særligt i begyndelsen af turen meget opmærksomme på at skrive hjem, så deres eventyrlige cykeltur gennem Tyskland er ret vel beskrevet – og giver i sig selv et spændende indblik i det tyske samfund under nazificeringen. Men også deres viljestyrke, da de må opgive at få cyklerne med fra Tyskland til Frankrig, imponerer. De beslutter at gå videre mod hvervekontorene i Paris. Samtidig er det interessant at læse om de mennesker, de møder undervejs og deres reaktion på deres forehavende. De fleste er meget imponerede af de unge mennesker beslutning og mod og hjælper dem med penge og andre ting.

Fremme i Spanien bliver eventyret ikke mindre dramatisk, da de nu faktisk kommer i krig og pludselig som kommunister befinder sig i en verden, hvor de røde også slås indbyrdes, fordi Stalins kommunister er i strid med anarkister og andre radikale grupper. Samtidig konfronteres de fire unge mennesker med krigens gru. Død, luftangreb, elendighed og helt utrolig trist mad. Det er bemærkelsesværdigt, hvor meget de unge mennesker klager over maden og bl.a. beklager, at de ikke kan få rugbrød med fedt, og at der er hvidløg i det hele.

De unge mennesker gør et stort indtryk på de lokale. De er solbrændte, lyshårede og sikkert nogle vældige karle, der vækker opsigt både i medier og blandt pigerne. De flytter meget rundt til forskellige fronter og deltager i mange slag. I den sidste del bidrager de ved at kæmpe i luftværnet og er med i nogle af de værste slag – konstant udsat for luftangreb.

Til alt held for de fire overlever de borgerkrigen. Formentlig fordi de kom så tidligt, så de derved var hærdede soldater, da det virkelig blev slemt i 1937 og 1938. For det var bestemt ikke alle danske frivillige, der var så heldige. Så vidt jeg har forstået faldt næsten 50 % af de danske frivillige. Så at fire rejser ud sammen og kommer hjem igen er ret utroligt.

Dagligdag

Den løbende brevveksling mellem de kæmpende sønner og familien, som først og fremmest er moderen, selv om faderen også skriver ind i mellem, giver os som læsere et fint indblik i det dagligliv, man levede i Københavns arbejderklasse. Det var selvfølgelig ikke helt almindeligt, at tre af ens sønner var draget i krig. Men hvis man læser hen over den detalje, får man mange interessante indblik i, hvad der rørte sig, og hvad man bekymrede sig om.  Faderens beskæftigelse fyldte en del, mens mad og hvad man får at spise også er noget af det, man skriver en del om – det er dog ikke utænkeligt, at familien lader blækket flyde om dette emne i håb om at sønnernes længsel efter hjemlandets kødgryder vil trække dem hjem igen. I hvert fald er det et emne, der skrives om fra både hjemmefronten og de kæmpende sønners side. 

Krigen fylder naturligvis også meget i brevene. Brødrene fortæller ofte om den fare de befinder sig i og mere overordnede ting om deres liv ved fronten. Mere detaljerede oplysninger er for det meste censureret bort. Forældrene forsøger gennem brevene at få hoved og hale i de nyheder, de modtager gennem dagspressen i Danmark om situationen i Spanien. Hvilket ikke er så let da brevene til Spanien tilsyneladende ikke alle når frem og ofte er meget lang tid om det. Det må have været ganske forfærdeligt som forældre at sidde og vente på livstegn fra Spanien – og det har nok ikke hjulpet, at alle livstegn har været flere uger - hvis ikke måneder undervejs og hver gang med nye eksempler på, hvor tæt bomberne falder og hvor farligt det var. – De unge mennesker havde naturligvis også orlov – det var væsentlig mere festligt.

Aktuel bog

Selv om jeg ikke synes, man kan parallelisere de spanienfrivillige med de der i dag drager i kamp for IS i Syrien og Irak, så er der dog nogle i øjnefaldende sammenfald. Langt de fleste, der drog i krig for den spanske republik, var kommunister. Også den gang var samfundet ganske opmærksom på den risiko, det var at have unge mennesker med drømme om at omvælte samfundet til at løbe rundt i fremmede lande og modtage våbentræning. Og et enkelt sted eller to kan man da også se, at tanken strejfede brødrene – altså at de kunne komme hjem og fortsætte kampen – og give Stauning den første kugle. Det er dog vist mest pral. Men det er en side af denne bog, som gør den meget tankevækkende og giver den en ekstra dimension.

At de tre brødre så faktisk kom hjem og fik ualmindeligt meget brug for deres krigshærdethed endda i fædrelandets interesse i modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt, var der jo ingen der kunne forudse. 

Jeg vil endnu en gang anbefale denne fine samling af breve, og den sammenhængende historie de fire forfattere har fremstillet. Det er både oplysende og spændende. Selv om det til tider, som allerede nævnt har nogle passager med tendenser til tomgang.