Danmarks flyvehistorie 3 – Den militære flyvning
Af Kresten Søe
Afsluttende bind i et sandt pragtværk om Dansk flyvehistorie
Med et rigt illustreret tredje bind om den militære flyvning afslutter Ole Steen Hansen sit på mange måder imponerende pragtværk om Danmarks samlede flyvehistorie.
Her kan den interesserede læser få hele den historiske udvikling fra den spæde start med en ballon, der desværre endte i Øresund til et kig ind i fremtiden, hvor den nye F-35 jager lander på Flyvestation Skrydstrup. Hertil kommer et kapitel om krigen i Ukraine og som pynt på kransekagen minsandten også et om el-flyet og dettes potentiale både i dag og i fremtiden.
Bogen igennem suppleres med mere dybdeborende oplysninger. Det vil nok fx være overraskende for de fleste, at helt nyuddannede piloter, der var vant til spillekonsoller og joysticks her lærer langt hurtigere end veteranerne fra F-16, der faktisk viste sig at have en næsten for stor ballast på rygmarven af den tidligere erfaring med styring og display fra det ældre jagerfly.
Indhold og opbygning
Ole Steen Hansen indleder med den voldsomme beretning om evakueringen fra Kabul i 2021. Derefter kommer man rundt om de første fly, der optrådte i den militære flyvning og op gennem 1920’erne og 1930’erne, hvor materiellet udelukkende bestod af biplaner, som primært blev indkøbt i England.
Herefter følger godt 400 sider med kapitler som: Mellemkrigstiden, Jagerbombere, Transportfly, Flyskolen og uddannelse, Redningshelikoptere og Søværnets flyvetjeneste - alt sammen inddelt i underkapitler med fx flytyper som Spitfire, Draken, F100 Super Sabre og F-104 Starfighter.
Yderligere udbygges med de forskellige typers opgaver i Flyvevåbnet, ligesom der ofte bringes historisk baggrundsstof.
Dertil kommer faktabokse med fx forklaring, hvordan lydmurens bølger og brag opstår og rammer jorden ved overlydshastighed.
Helt unik er bogens absolutte trumfkort: Billedsiden og layoutet - først gennem pionerårene i fortrinsvis s/h senere i perfekte farver i både imponerende dobbeltopslag (heraf en del fotograferet af forfatteren selv) og illustrationer bestående af fx fotos i mindre størrelse eller i form af hvervebrochurer, plakater og avisudklip.
Et dobbeltopslag med foto af Luftvåbnets fotograf Foto-Henning. Unikt taget fra en gummibåd efter en del forsøg. Resultatet var - som det ses - enestående i sin genre og illustrerer samarbejdet mellem redningsskibet Margrethe Gaardbo og en S-61 Helikopter. (foto Foto-Henning)
Flyene og deres historie og typevariationer
Flyvevåbnets første moderne monoplan var Fokker D.XXI, der blev introduceret umiddelbart før 2. verdenskrig. Typen nåede dog ikke at komme i kamp 9. april. Godt for det, da Fokkerflyet var meget underlegent i forhold til den tyske Me BF109 jager.
I den første efterkrigstid blev Hærens Flyvetropper og Marinens flyvevæsen i 1950 lagt sammen til Danmarks tredje Værn – Luftvåbnet med anskaffelse af det første egentlige jagerfly i form af den berømte engelske Spitfire.
Selv om denne jager var mange piloters drøm, så var alle dog klar over, at jetjageren var fremtidens fly.
Jetflyet blev introduceret med den engelske Gloster Meteor, hvis levering i forskellige versioner blev fremskyndet som en slags belønning i forbindelse med det danske NATO medlemskab i 1949. Senere tilkom yderligere engelsk materiel i form af Hawker Hunter.
De engelske fly blev fra 1951 erstattet/suppleret med den amerikanske F-84 Thunderjet, der ligesom en stor del af de efterfølgende fly blev leveret som våbenhjælp. Her udgjorde F-84 med sit antal på hele244 stk. rygraden i 1950’ernes danske luftvåben og var tilmed det største antal af en enkelt militær flytype i landet gennem hele efterkrigstiden.
De amerikansk producerede flytyper dominerer
Herefter følger så kronologisk den ene flytype efter den anden i forskellige versioner. Efterhånden gik man nu over til udelukkende at anskaffe amerikanske fly fx den allerede nævnte F-84 Thunderjet og RF-84F T ThunderFlash. Senere tilkom så først den amerikanske F-86D Sabre jager, der igen fra 1959 afløstes af F-100 Super Sabre. Også disse nyanskaffelser skete som en del af amerikansk våbenhjælp.
På højden udgjorde forskellige versioner af denne flytype 84 stk. i luftvåbenet.
F-100 blev primært afløst af Lockheed F-104 Starfighter, der med sit korte vingedesign, sin høje hastighed og delvist næsten raketagtige udformning adskilte sig radikalt fra jagerens hidtil dogfighter rettede design.
Et sidespring blev dog her udgjort af den svenskproducerede SAAB J35 Draken, der blev leveret fra 1970 i et samlet antal på 51 stk. - denne gang betalt af de danske skatteydere.
Endelig begyndte fra 1980 leveringen af flyvevåbnets nuværende arbejdshest General Dynamics F-16.
F-16 udgjorde en tilbagevending til den mere dogfighter udformning af jagertypen og løser pt. de fleste opgaver i Luftvåbnet.
Det allersidste skud på stammen er den nye Lockheed Martin F-35, der foreløbigt er indkøbt i et antal på 27, hvor de første fire eksemplarer aktuelt lige nu er under indfasning i luftvåbnet.
Endnu et eksempel på bogens mange stemningsmættede dobbeltopslag. Denne gang et pletskud af bogens forfatter med titlen. Tankning i Roskilde før turen hjem til Karup. (foto Ole Steen Hansen)
Masser af fine interviews og flyveroplevelser indfældet i fremstillingen
Ole Steen Hansen har foruden en stor del af egne farvefotos krydret fremstillingen med et væld af interviews med en lang række agerende, der gennem årene har fløjet, vedligeholdt og tjent i fx redningshelikopterne. Her møder læseren de første kvindelige danske militære piloter og radiooperatører.
Igennem bogen bringes dramatiske beskrivelser af fx redningsaktioner og en række interviewedes beretninger om nærhavarier og styrt, der bestemt ikke alle endte med lykkelig udgang.
Blandt de mest vellykkede og med stor pressebevågenhed var her en S-61 redningshelikopters fødselsassistance til en kvinde, der fra Mandø i Vadehavet ekspres skulle bringes til Esbjerg sygehus. Operationen lykkedes på nær den lille detalje, at nedkomsten skete i helikopteren umiddelbart før ankomsten.
Også flymekanikernes rolle i Luftvåbnet er suppleret med en hel del anekdoter – blandt andet af det mere tørstige tilsnit. Her er der foruden oplevelser, der både siger en del om forholdet mellem mekanikere og piloter, og atter andre der givetvis vil fremkalde et smil på læben hos læseren.
Disse indslag og dramatisk episoder fylder meget i bogen. Dog er de på eksemplarisk vis indfældet i den historiske baggrund på en måde, så stoffet på allerbedste vis glider næsten umærkelig over i hinanden.
Dette element er i meget høj grad med til at gøre fremstillingen letlæselig, dramatisk og spændende.
Konklusion og målgruppe
Ole Steen Hansen anvender ikke i udstrakt grad de mange tekniske oplysninger, der på godt men oftest også på ondt præger og øger abstraktionsniveauet i denne genre.
Dette element er sammen med det imponerende layout et yderligere element til at udvide målgruppen fra eksperter til den almindeligere læser på forskellige niveauer og helt ned til de mere perifert interesserede, der oftest blot gennem årene har indskrænket sig til at se op og derved har lært sig at genkende de mange forskellige flytyper.
I denne gruppe vil både denne udgivelse og det samlede værk i høj grad også kunne tjene som bladre- og coffee table udgivelse - oven i købet i denne genres allerbedste forstand.
[Historie-online.dk, den 11. juni 2024]