F-16 PÅ VINGERNE MED DANSKE JAGERPILOTER

Af Kresten Søe

F-16 - Det danske Flyvevåbens rygrad gennem 40 år

General Dynamics F-16 Flying Falcon blev udviklet op gennem 1970’erne. Fra starten var flyet banebrydende især med hensyn til teknologi og computerstyring, men også på grund af sin alsidighed med hensyn til løsning af forskellige opgaver fra fotorekognoscering, overvågning af det danske luftrum, til angreb på jordmål og nærstøtte for landstyrker.  Mest imponerende var dog flyets ekstreme manøvredygtighed og motorens råstyrke på 120.000 hk, der betød en fantastisk acceleration. Flyet var kort sagt luftens Formel 1 og pilotens drøm i jagerflyets grundlæggende funktion – dogfight mod fjendens tilsvarende. Selv om F-16 endnu ikke var færdigudviklet, kom flyet hurtigt på ønskesedlen ved udfasning af den ældre F-100 Super Sabre og F-104 Starfighter. Også fordi flyet var forholdsvis prisbilligt og dertil betød samordning med USA og de øvrige små NATO lande Norge, Holland og Belgien, som var Danmarks partnere i den store handel. Købet blev godkendt i 1975, og de første af i alt 77 fly frem til 1997 blev modtaget 1980. Men allerede langt forinden deltog danske piloter i kurering af de uundgående børnesygdomme og finpudsning af flykonceptet, der med 40 års trofast tjeneste blev rygraden i Flyvevåbnet. Med årene skulle F-16 tillige udvikle sig til det mest holdbare fly i Flyvevåbnet og det første, der efter 2. Verdenskrig kom i regulære krigshandlinger for Danmark. Flyet er gennem stadige opdateringer gennem årene holdt på højde med hensyn til våbensystemer, kampegenskaber og teknologi. Men sliddet på den grundlæggende konstruktion dikterer nu en udskiftning med den nye F-35.

Opbygning, fremstilling og indhold

Bogen, der fremstår som et udstyrsmæssigt pragtværk, er et monument over F-16 flyets implementering, tjeneste og rolle i det danske Flyvevåben fra 1980 til i dag. Selv om arbejdet med implementering, organisation, træning og tilpasning til danske forhold startede langt før, så var den egentlige milepæl ankomsten af det første fly i januar 1980 - i øvrigt fløjet hertil med den senere forsvarschef Christian Hvidt i pilotsædet. Gennem syv hovedkapitler fortæller en række tidligere piloter i korte og længere afsnit om deres oplevelser i flyet under tjenesten. Fremstillingen svinger fra dramatiske beretninger under spændende oplevelser i øvelser og træning til redning i katapultsæde og nærhavarier, der blev undgået på hængende hår. Hertil kommer deciderede krigsoplevelser med bombetogter og nærstøtte i fx Afghanistan, Libyen, Kosovo og Syrien. I starten er der mere organisatoriske afsnit med problemer ved logistik, organisation og implementering af den nye flytype i Flyvevåbnet.

Størstedelen af stoffet er i journalistisk stil – ofte hæsblæsende og dramatisk men også i imellem reflekterende med hensyn til opgavernes krav, den psykiske belastning ved at være i krig og eftertanker med hensyn til at dræbe. Men forfatterne kommer også ind på tilfredsheden efter veludført mission og beskrivelse af samarbejdet med NATO-kolleger fra andre lande. Andre steder er stilen jævn med udstrakt anvendelse af tekniske termer og fagets væld af engelske forkortelser. Mestendels kan stoffet dog uden problemer tilegnes med det mål af forhåndsviden, som allerede vil være til stede hos den primære målgruppe af militært fly-interesserede og de mange nuværende og tidligere forsvarsansatte.

Spændende dramatiske beretninger med kik bag kulisserne

Bogens styrke er, at man ikke bare skildrer jagerpiloternes job som at hoppe i cockpittet og drøne af sted. Både logistikkens mangeartede udfordringer og opgavernes forskellige aspekter får sit –  fx vejrliget og de hyppige luftoptankninger, der til stadighed skal indpasses i togter under kamp og træning. På samme måde får læseren et indblik i arbejdet under fjerne himmelstrøg, kravene til piloterne i krig og fred, og hvordan de bliver håndteret i situationen. Ikke mindst når teknikken en sjælden gang svigter, og man – mens sekunderne tikker – står med livet i hænderne i valget om at ty til katapultsædet eller forsøge en sidste gang at få flyet i gang. Også belastningen og fx den nagende tvivl, om målet nu alligevel kunne være civilt, er fint beskrevet. Hertil kommer et tankevækkende indblik i de resurser, der kræves for at holde en F-16 på vingerne. Fx skulle til første hold på seks fly i Libyen foruden tonsvis af ekstra udstyr, reservedele, våben og forsyninger således skaffes overnatning til et støttemandskab på 130 mand!

Stærke og svagere sider

Foruden et udmærket anskueliggjort forløb af F-16's lange karriere i Flyvevåbnet og de spændende øjenvidneberetninger stempler bogens udstyr primært ind på positivsiden. Fotoillustrationerne med flyet i al slags vejr og geografiske omgivelser er ren fotokunst, der på unik vis illustrerer flyets strømlinjede karisma og den æstetik og skønhed, der ligger i at færdes i højderne døgnet rundt. Næsten hver eneste illustration er en visuel nydelse og fremstår som en fotostat, som alle drengerøve med stolthed ville hænge på væggen. Alt i alt får læseren et fint indtryk af det alsidige fly og Flyvevåbnet og dets opgaver i krig og fred. En yderligere styrke er bogens vægt på at redegøre for og forklare flyvningens hverdag og anskueliggøre det store apparat af forberedelse og logistik bag den enkelte pilot i cockpittet.

Bogens svaghed er ujævnheden i niveauet i de mange enkeltindlæg, som udgør brikkerne i den samlede mosaik. Her savner jeg koordinering, idet nogle bidragydere - dog heldigvis ret få – ikke helt virker klar på den fælles målgruppe af læsere. Her er problemet, at formidlingen med sit væld af forkortelser, relativt uvæsentlige detaljer om fx positioner og vejrlig og det engelske fagsprog ikke formår at løfte sig fra den vante interne rapporteringsstil til almen kommunikation for udenforstående. Elementet forbedres heller ikke af, at disse indlæg tydeligvis heller ikke er koordineret med opslagsmulighederne i den ellers righoldige ordforklaring til sidst. En samlet strammere redigering af niveauet havde her været en force. Til gengæld gør værkets opbygning dog også, at man efter interesse kan skimme eller springe disse afsnit over til fordel for de omfattende pilotberetninger.

Konklusion

Et indbydende og omfattende men også stedvist ujævnt monument over F-16 Flying Falcons 40 år i Flyvevåbnet, som trods sine få skønhedspletter afgjort vil blive modtaget med begejstring af den primære målgruppe. Højdepunkterne ligger klart i beretningerne fra cockpittet i kamp, men også andre mere dramatiske oplevelser i træning og hverdag stempler ind.  De mange enkeltbidrag indgår i et fint samspil med den unikke atmosfæremættede fotografik og danner tilsammen en indbydende helhed, som giver et omfattende indblik i alle aspekter af det nok hidtil vigtigste jagerfly i Flyvevåbnets historie.

Af andre bøger om F-16 kan nævnes: Thomas Kristensen: F-16 - oplevelser på danske vinger, 2011. Søren Sørensen: SØR - jagerpiloten bag visiret, 2012 og Martin Walldén Jespersen: I forreste række : jagerpilot i libyenkrigen, 2012.

[Historie-online.dk, den 19. november 2019]