Jutlandia

Af Lars Kjær, Arkivar, Køge Byhistoriske Arkiv 

"Det var i 1949 eller ca. deromkring..."

Kim Larsen gjorde fortællingen nationalt kendt med sin sang. Foruden denne var Jutlandia næppe kendt af ret mange danskere i dag. Det demonstrerer på den ene side, at nationalskjalde kan være gode medier for historiske fortællinger, på den anden side er deres formål sjældent historisk akkuratesse, så ordentlige historiske udredninger som denne er af største relevans.

Historiker og forfatter Peter Frederiksen er kendt fra historie.nu , én af de ”konkurrerende kanaler”, for nu at bruge et udtryk fra et andet medie. Han har tidligere skrevet Kindkys af Pol Pot og Korea i konflikt og forandring. Denne bog falder derfor naturligt ind i forfatterskabet, og man fornemmer, at han er på hjemmebane. Han har skrevet en fængslende historie om hospitalsskibet Jutlandia.

De store linier i fortællingen er i og for sig velkendte og veldokumenterede. Paul Villaumes Allierede med forbehold og Kirstine Midtgaards monografi Jutlandia-ekspeditionen har for den opmærksomme læser afdækket dette felt. Denne bog bidrager først og fremmest ved at fylde ud med detaljerne, selvfølgelig ved at samle denne viden på et sted og så måske især ved at være en bog for alle og enhver.

De første 70 sider af bogen bruges således på at fortælle om konteksten og om den politiske beslutningsproces bag Danmarks bidrag. Danmark bevægede sig på en balancebom mellem krav om en synlig deltagelse fra USA's side og samtidig veg man tilbage for direkte krigsdeltagelse af hensyn til Sovjetunionen.. Selvom dele af historien som sagt er veldokumenteret, er det er en meget velskrevet beretning, og det er en stor nydelse at læse Peter Frederiksens sprog.

Bogens formål er at skrive skibets historie baseret på deltagernes beretninger, og selvom den har en kronologisk opbygning – hvilket ikke altid er den mest spændende tilgang til ethvert historisk emne - er der alligevel kommet en bred og interessant historie ud af det.

Det, der adskiller den fra andre værker om Jutlandia, er, at den bygger på deltagernes beretninger samt på materiale fra Røde Kors arkiv, hvortil der er opnået aktindsigt. I og med at det blev dansk Røde Kors der kom til at stå for skibet, betød det et brud med neutralitetsprincippet, og det er en meget interessant sidehistorie.

Bogen er spændende og relevant i dag fordi  Jutlandia har været selve sindbilledet på, hvordan vi ønsker at se vores egen rolle i udenrigspolitikken. Som en brobygger i konflikter, som formidler af humanitær bistand osv. Hvordan dette billede er blevet til, får vi her er fint indblik i.

Pressen kaldte det ikke engang for dansk deltagelse i Koreakrigen, til trods for at skibet oprindeligt kun skulle behandle FN-soldater. I stedet blev det kaldt Koreatjenesten.

Bogen er forsynet med indeks, 301 noter, litteraturliste, kildeoversigt, interviewoversigt,

samt en oversigt over skibets bevægelser og fortegnelse over personalet på de tre ekspeditioner.

Der er med andre ord alt, hvad der hører til en videnskabelig fremstilling, uden at det går ud over bogens appel til den almene læser af historiske bøger.

Dagens debatter om at tage ansvarlig del i udenrigspolitikken, bringer denne bogs berettigelse i erindring, som et memorandum om hvor vi kommer fra. Det bringer også læseren til at tænke over, hvilket markant brud vi befinder os midt i.