Missionen på den delte ø
Fra 1962 til 1992 deltog ialt 23.000 danske soldater i en UN mission på Cypern. FNs deltagelse i fredsbevarende arbejde var stærkt påkrævet, ikke mindst i årene 1972 til 1978 hvor det danske DANCON var under pres på øen. Det var år med krig, kaos og skyderier, et utal af militære formationer og bevægelser og ikke mindst luftangreb og flygtningestrømme. Opgaven blev løst med stor tilfredshed. Bogen afspejler direkte en del af de danske soldaters liv på øen i den tid
Af Michael Koch
Livet for de udsendte danske soldater på Cypern afspejles i bogen, som blandt andet er opbygget af soldaternes egne beretninger. En stor del af de danske soldaters liv drejede sig om den demilitariserede zone. Cypern var delt med tyrkisk-cyprioter i nord og græsk-cyprioter i syd - delt af en demilitariseret zone, hvor der kun måtte komme fårehyrder og FN-soldater. Det er kernen groft sagt, men hertil kom mange specielle områder som eksempelvis et stort skovområde under særlig naturfredning.
Der har altid været konflikter på øen. Den engelske Kong Richard Løvehjerte gennemførte en hurtig og blodig invasion af øen, inden han fortsatte til Palæstina. Senere var det venezianerne, der indtog øen i 1489. Efter dem kom ottomanerne og englænderne til. Under 2. Verdenskrig forsøgte Tyskland og Italien at fordrive briterne, men de holdt stædigt stand.
I 1960 blev øen selvstændig, men det var først efter en dramatisk krig med englænderne. Det holdt så kun få år, før konflikten blussede op igen. En FN aktion var nødvendig. Dermed også det danske kontingent DANCON 1 på ca 1.000 mand. Danmark var ikke alene om FN-arbejdet. Adskillige lande sendte fredsskabende og fredsbevarende styrker til øen.
Maskingeværøvelse hos DANCON Foto: Museet for Danmarks Veteraner
Afrodites ø har dermed været udsat for utrolig megen ufred og krig. Det skulle dog ikke hindre de danske udsendte i at få stærke, gode oplevelser som udsendte. Mange taler endda om, at den tid var den bedste i deres liv. Kammeratskab, og de vigtige resultater af indsatsen er elementer, der styrker opfattelsen af den gode tid.
I august 1974 rammes danskerne af en stor ulykke og sorg. En patrulje på fem mand i et VW rugbrød rammer en landmine med et forhjul. De to foran bliver dræbt på stedet, mens den store radio midt i vognen tager fra, og det betyder, at to af dem bagi overlever men med alvorlige skader. Den sidste soldat får kun mindre skader af sand, metalsplinter og sten, der slynges ind i vognen. På trods af hans skader løber han hele vejen tilbage til en nedlagt lejr, bryder døren op, kommer ind og får startet den gamle radio op og slår alarm til basen langt væk fra stedet. Den indsats reder livet for hans to sårede kammerater. Desværre var det ikke den eneste ulykke. Flere andre danskere blev såret af morterild mellem de stridende parter under den skærpede konflikt i 1974.
Den forulykkede VW-bus som kørte på en mine. Det var inden forsvaret udstyrede missionerne med pansrede køretøjer. Foto: Museet for Danmarks Veteraner.
I 1971-1972 tilspidses situationen igen på øen. Danskerne på hold 15 til 20 fulgte med på nærmeste hold. (Missionen med DANCON til fornavn havde skiftende numre, så alle vidste, hvilken årgang der blev talt om gennem årene).
Den græske regering var utilfreds med præsident Makarios´ kompromissøgende og neutrale politik. Værre endnu blev det, efter at en militærjunta tog magten i Athen. Danskerne kom på centralt hold til at følge med. Da græsk-cyprioterne tilsyneladende ville bevæbne deres folk med 5.000 maskinpistoler, opstillede danskerne mange nye vagtposter til at holde skarpt øje med stranden for at opsnappe yderligere våbensmugling. Der kom dog ikke flere - de var landet og Makarios’ folk var bevæbnet. Det var blot én episode inden det for alvor gik galt i 1974. Makarios blev kuppet og måtte flygte. Få dage efter gennemførte Tyrkiet en storstilet invasion på øen. Grækerne holdt op med at slås indbyrdes og forenede sig i kampen mod tyrkerne. Det gav grækerne styrke, og hen på efteråret blev der våbenhvile, og Makarios kunne vende tilbage.
Den danske indsats kom nu til sin ret og blev sat på prøve. Det var uhyre vigtigt at tilse, at krigens regler og love blev overholdt. FN soldaterne på hele øen havde meget travlt med at vise sig og holde øje med, at eksempelvis fanger blev behandlet ordentligt og efter reglerne.
Nu var jobbet også at få malet 45 biler hvide på under ti dage. Det var et krav fra tyrkisk side. Forskellige udsendte danske soldater skriver beretninger i bogen om den hektiske sommer. Det har været en farlig tid, endda så farlig at hele 24 danskere mistede livet fra DANCON 1 til sidste hold DANCON 57. Beretningerne fra hele forløbet gennem årene er billedligt talt bogens skelet.
Sporpatruljen kører over “DANCON bridge”
På YouTube ligger en dansk produktion om DANCON og konflikten. Den hedder “Danske soldater oplevede, da Cypernkonflikten eksploderede”. Den er rigtig god til at give mere indblik i den historiske tid.
I den demilitariserede zone står der stadig mange huse, der i hast blev forladt. Der skulle være alt fra legetøj og indskrumpede grøntsager, og vasketøj der aldrig blev taget ind. En fastfrosset tidslomme hvor citrustræer og olivenlunde langsomt overtager.
Bogen er indbundet og trykt på kraftigt papir. Der er mange billeder, også mange private billeder fra dengang. Desværre er der ind imellem stavefejl i bogen. Det er synd, for det går ud over oplevelsen. Men bogen er en fin samlet fortælling om 23.000 danskeres liv på den varme ø.
Når man selv har en i familien, der udsendes på de nuværende missioner, er det interessant at læse om livet dengang på øen i det solrige Middelhav. Denne bog formår, at give et stærkt indblik i Cypern-tiden. Afbalanceret, spændende og aldrig kedeligt afspejles kammeratskab, kedsomhed, fareelementet og oplevelserne utrolig fint. Dejligt at forfatteren har gjort en stor research indsats for at kunne udvælge den brede vifte af beretninger, der er med i bogen. Danmark og danskerne kan vist godt være stolte af indsatsen i de år.
[Historie-online.dk, den 20. august 2024]