Støt kurs

Af Ole Schramm, cand. mag. i historie og musik.

Grønlands historie er knyttet til Danmarks historie i et skæbnefællesskab, først som koloni og i 1953 som et dansk amt. Selv om Grønland fik hjemmestyre i 1979 og selvstyre i 2009, er Grønland stadig en del af rigsfællesskabet. Det betyder, at grønlænderne ikke selv bestemmer i spørgsmål vedrørende udenrigs- og forsvarspolitik. Derfor spiller den danske flåde stadig en vigtig rolle i Grønlands historie.

I bogen ”Støt kurs” bliver historien om den danske flådes tilstedeværelse og opgaver i Grønland fortalt af Per Herholdt Jensen, der som søofficer har gjort mange års tjeneste i Grønland. Han har derfor et indgående kendskab til de vilkår, som flåden arbejder under i Grønland. Forfatteren har skrevet mange bøger om Grønland og er gennem foredragsvirksomhed vant til at formidle sin viden, sine erfaringer og sine oplevelser. Man kan som læser mærke Per Herholdt Jensens engagement og hans glæde ved at fortælle om Grønland, og han fortæller veloplagt om de 275 års historie, der er gået, siden fregatten Blaa Heyren sejlede til Grønland i 1736 for at hævde dansk suverænitet. I 2011 var det derfor 275 år siden, at den danske flåde begyndte at sejle ved Grønland.

Per Herholdt Jensens fortælling begynder og slutter med sommertogtet 2010, hvor han selv deltog om bord på Ejnar Mikkelsen, det ene af Flådens nye inspektionsfartøjer. For den, der ikke selv har været på Grønland, er det en spændende og fantastisk verden, der åbner sig. Det gør fx stort indtryk at høre om Grønlands Nationalpark, der er verdens største med et areal på 972.000 km². Det omfatter hele Nordøstgrønland. Kyststrækningen er på ca.18.000 km og er præget af mange og dybe fjorde. Ganske vist er nationalparken stort set ubeboet – bortset fra personalet på et par vejrstationer og Slædepatruljen Sirius. Man forstår områdets betydning, når forfatteren fortæller, at ”Nationalparken har store udviklingsmuligheder for efterforskning og udnyttelse af mineraler og råstoffer, og fjordkomplekserne besejles årligt af adskillige krydstogtskibe. Der er kommercielle aktiviteter i parken, og det er bl.a. en af årsagerne til, at det danske forsvar har opgaver her”. (s 19).

Forfatteren fortæller mange historier om naturen, om det barske klima på Grønland og om vanskelighederne ved besejling af farvandene omkring Grønland. Det hedder fx under et foto af storisen: ”Navigatørens mareridt i grønlandske farvande. Massiv storis så langt øjet rækker set fra istønden på inspektionskutteren Agpa. Det gælder for navigatøren om at finde render og åbentvandsområder i denne pakis, der som følge af strøm og tidevand ændrer karakter med skiftende koncentrationer” (s 42).

Det slås flere gange fast, hvilken effekt klimaændringerne har haft på isen i Grønland: ”Opgaverne følger automatisk med i takt med at isens udbredelse bliver mindre og sejlbar farvande derved flere” (s 147).

Orkanagtige storme, faretruende situationer, skibsforlis (bl.a. Hans Hedtoft i 1959), eftersøgning af savnede joller og andre småbåde med positive og negative resultater hører også med i denne fortælling. Det gør fiskeriinspektionen også. ”Fiskeriinspektionen og –kontrollen er den aktivitet ved Grønland, som Forsvaret er mest kendt for. Det er en delopgave, der bliver løst i forbindelse med hovedopgaverne suverænitetshævdelse og overvågning” (s 258). Det giver forfatteren rig lejlighed til at fortælle nogle af de mange dramatiske episoder, der er forbundet med udøvelse af fiskeriinspektionen.

”Flåden ved Grønland i 275 år” er kun et af de jubilæer, som har givet anledning til, at bogen udkom. Det andet jubilæum er ”Grønlands Kommando i 60 år”. Det er historien om, at Danmark overtog en amerikansk marinestation i Grønnedal i Arsuk Fjord i 1951. Marinestationen skulle være sæde for chefen for den kommende Grønlands Kommando. Han skulle også være Island Commander Greenland inden for NATO-organisationen. Selv om marinestationen skulle være dansk, skulle amerikanske skibe, fly og væbnede styrker have fri adgang til Grønnedal.

I tilknytning til Grønnedal kan forfatteren fortælle mange historier især om den iltre og frygtindgydende admiral Kjølsen, som iflg. forfatteren var den rette mand til at opbygge marinestationen og Grønlandskommandoen. Selv om naturen i Arsuk Fjord er enestående, kunne den ikke kompensere for, at der var værnepligtige, der afskyede stedet. ”Det er klart, at det ikke er nemt at blive udkommanderet til en isoleret base i længere tid, undvære familie og måske være uden større interesse for Grønland. En base er og bliver et kunstigt minisamfund, som nogle trives i – andre ikke” (s 171f )

Det er igennem årene blevet diskuteret, om Grønnedal skulle nedlægges, og opgaverne flyttes andetsteds hen. Det ser nu ud til, at den militære kommando i Grønland vender tilbage til hovedstaden Nuuk, hvorfra den flyttede i 1951.

Det er på mange måder en spændende og medrivende historie, som Per Herholdt Jensen har skrevet. Men det må samtidig betones, at bogen er et jubilæumsskrift og en firmahistorie, som er skrevet af en af firmaets (flådens) loyale ansatte. Det giver en inside viden, som professionelle historikere ikke har, men samtidig betyder det også, at vi ikke får en mere kritisk distance til flådens virksomhed i jubilæumsskriftet.

Det kunne have været spændende, om forfatteren havde inddraget flere grønlandske synspunkter på flådens virksomhed. Har fx alle grønlandske politikere været tilfredse? Det er et aspekt, som ikke er blevet inddraget af forfatteren.

Der er to begivenheder, som kunne have fortjent mere diskussion fra forfatterens side. Den ene er anlæggelsen af Thulebasen og forflyttelsen af en boplads, da der skulle anlægges et nærluftforsvar til beskyttelse af basen (s 234). Grunden til, at episoden fortjener større omtale er, at Højesteret i Danmark bestemte, at den danske stat skulle betale erstatning til de grønlandske fangere.

Den anden begivenhed var, som forfatteren meget kortfattet skriver: ”I 1968 kom Thulebasen i uheldigt fokus, da et B-52 bombefly styrtede ned på havisen under forsøg på at nødlande på basen. Flyet var lastet med brintbomber, der godt nok ikke eksploderede, men de forårsagede radioaktiv forurening” (s 235). Det er og var en meget politisk belastet sag, fordi det i 1995 kom frem, at den danske statsminister i 1957 accepterede, at USA havde atomvåben på Thulebasen. Det var i strid med dansk politik, der forbød atomvåben i Danmark i fredstid.

Vi kommer derefter til de billeder, som bogen er rigt illustreret med. Der er virkelig mange billeder, men de er ikke lige gode alle sammen. Det har åbenbart været meningen, at der på næsten alle naturbilleder skulle vises et eller flere skibe (eller fly), men det ville have virket velgørende, hvis man havde valgt flere billeder med forskellige sider af den grønlandske natur som kriterium (fx billeder fra naturparken eller billeder fra en sejltur ind til bræen ved Grønnedal), og hvis der var blevet brugt lidt flere penge på en højere opløsning af billederne, så farverne havde fremtrådt noget klarere. Selvfølgelig er jubilæumsskriftet især beregnet på flådens personale, der kan identificere flytyper og glæde sig ved gensynet af dem. Men sådan virker det ikke på denne anmelder. Det gælder dog mest de alt for mange billeder, der viser personalet i utallige situationer. De minder alt for meget om private familiefotos, som kun er til glæde for familien (de ansatte i søværnet).

Der er enkelte specialkort over forskellige distrikter i Grønland, men der mangler et godt oversigtskort over hele Grønland, så man nemt kan identificere de mange geografiske navne.

Det er ærgerligt, at der mangler et ordentligt register.

Til glæde for teknisk interesserede er der bagest i bogen bragt et appendix, hvor en række faktuelle forhold er beskrevet om de fartøjer, som søværnet har anvendt ved Grønland. Hertil kommer en række faktuelle forhold omkring Grønlands Kommando. Godt med en oversigt over vindstyrken.

Der er endelig en side med henvisninger til litteratur og hjemmesider.

Bogens styrke er, at forfatteren med en smittende fortælleglæde kan skrive om betydningen af den danske flådes tilstedeværelse i de grønlandske farvande. Man får respekt for det arbejde, der gøres under så ekstreme klimaforhold. Svagheden er, at dette jubilæumsskrift fortælles af en af flådens ansatte, som i den grad solidariserer sig med sin arbejdsgiver, at der ikke er plads til kritisk distance. Endelig har der manglet en kompetent billedredaktør.