Våben

Af Henning Lyngsbo

Denne bog er et opslagsværk med en utrolig høj fotografisk kvalitet. Over et tusinde billeder serverer de enkelte våben og rustninger næsten 3-dimensionelt, så ingen detaljer udelades. Den ledsagende tekst er lige så klar og forståelig. Ikke for megen tekst. Kun det absolut nødvendige for at fuldende indtrykket af billederne. En bog, man ikke bliver træt af at studere. En bog for våbenhistorikere, men også for andre der søger forklaring og forståelse i historiens kalejdoskop af stridigheder.

Bogen gennemgår våbnenes udvikling fra de første primitive økser og knive til nutidens avancerede systemer. Hele verden inddrages. Og da der altid har været forbundet en jagtlig interesse i at udvikle våben, der var egnet  til at nedlægge vildt, har det været nærliggende for forfatterne også at inddrage jagtvåbnene gennem tiderne. At gå på jagt eller at gå i krig var to sider af samme sag. I hvert fald når vi taler om våben. Jægeren drog fordel af udviklingen i krigerens våben og vice versa.

Udgivelsen er sket i samarbejde med den engelske pendant til tøjhusmuseet, nemlig Royal Armouries Museum. Og det ses da også tydeligt i valget af effekter, der domineres af museets egne våben- og rustningssamlinger. Det ses også tydeligt, at de viste effekter primært stammer fra Storbritanniens nationale våbeninteresser, herunder landets mange krigsengagementer og kolonitid.

Værkets intention er tilsyneladende ikke, at opremse engagementerne udtømmende. F.eks. er Falklandskrigen ikke omtalt. Det er våbnenes historik, det primært drejer sig om. Så må læseren selv finde ud af, om de anførte våben kunne være anvendt f.eks. under Falklandskrigen. Det vil sige, at det først og fremmest er våben fremstillet eller anvendt af Storbritannien gennem århundreder, der er bogens basis. Men naturligvis er der også erobrede våben, hvorved værket får det globale pift. Stormagternes våbenproduktion, både tidligere og nuværende er dog pænt repræsenteret.

Men man leder forgæves efter danske produkter som f.eks. Madsens Rekylgevær, Otterup-riflen m.m.. I bogens stikordsregister leder man da også forgæves efter ordene Danmark og dansk.

Bogen har dog en diminutiv samling af våben og rustninger fra vikingetiden. Med omtale af et enkelt økseblad fundet i Mammen. Royal Armouries Museum og bogens forfattere har sikkert ikke hørt om de enorme og fine våbenfund, danske arkæologer har gjort i Illerup Ådal nær Århus og Skanderborg. Der er skrevet tommetykke bøger herom. Moesgård Museum har endvidere i lang tid huset en udstilling om de fundne våben m.m.. Udstillingen er der stadig, og den er i absolut verdensklasse.

Men også andre lande vil lede forgæves efter egne produkter. Igennem mange, mange år har det danske forsvar anvendt 9 mm pistolen af mrk. Neuhausen. Den kan man ikke finde i bogen. Bogen er ikke noget udtømmende opslagsværk. Men som anført, er det heller ikke intentionen. Bogen skal kun give repræsentative eksempler på den historiske udvikling. Hertil anvendes fortrinsvis museets egne beholdninger.

En anden ting man også skal gøre sig klart, inden man evt. køber bogen er, at den ikke omhandler  alle former for våben. Der er kun håndvåben som f.eks. kniv, økse, sværd, bue og pil, spyd, armbrøst, gevær, herunder maskingevær, pistol og maskinpistol samt enkelte håndbårne antikampvognsvåben.  Der er ingen køretøjer, skibe eller fly. Ingen raketter eller andre former for våbenplatforme i øvrigt. Men – men – men! Der er alligevel rigeligt at se til. Netop ved udelukkende at fokusere på håndvåben i bred forstand, har forfatterne opnået en detaljerigdom, som sjældent ses for så stort et emne. Læsbarheden er god, - uanset de mange detaljer.   

Forfatterne har bestræbt sig på, at knytte data til hvert våben, således at der kan drages visse sammenligninger mellem disse. De gennemgående data er: Datering; Oprindelse; Vægt og Længde. Og for skydevåbnenes vedkommende tillige våbenets kaliber. For skydevåbnenes vedkommende savner man oplysninger om mundingshastigheder og anslagsenergi ved skydevåbnene. I oversigten over projektiler findes sådanne oplysninger. Men for det første, er listen ikke fuldstændig. Og for det andet kan man ikke altid finde det eller de våben, der anvender det pågældende projektil. Det havde været perfekt, om man kunne finde oplysningerne sammen med de øvrige data ved det enkelte skydevåben. Sådanne oplysninger siger langt mere om skydevåbnets effektivitet end data om vægt f.eks.. Der mangler også oplysninger om skydevåbnenes maksimale henholdsvis effektive rækkevidde. Hvad siger våbnets kampvesir herom. Kun enkelte steder fremkommer disse oplysninger.

Forfatterne, eller rettere oversætterne anvender ofte ordet ildvåben i brødteksten. Nok hedder den engelske glose firearm. Men at oversætte glosen til ildvåben giver for mange associationer til det vilde vesten, hvor indianerne med rette kunne kalde fjendens geværer for ildvåben. Firearms skal  oversættes til enten skydevåben eller håndskydevåben. Den sidstnævnte oversættelse er da også anvendt i alle relevante overskrifter. Bogens indhold om skydevåben svarer vel i øvrigt til begrebet  smallarms på engelsk. Men nok om det. Det har været en fornøjelse at studere værket.