Menu
Forrige artikel

Where Have all the Soldiers Gone?

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 5066

Af Jesper Lillelund, Cand. Mag. i historie og samfundsfag

I denne bog giver den amerikanske historiker James J. Sheehan en helikoptertur over Europas forhold til krig i det 20. årh. Ved at se på kampen mellem pacifister og militarister giver Sheehan sin forklaring på, hvordan Europa blev forvandlet fra at bestå af dybt militariserede stater, hvor evnen til at føre krig var udgangspunktet for statslig suverænitet, til at blive civilstater, hvor krig synes forældet og en hindring for social sikkerhed og økonomisk vækst. Andre bøger om dette emne har ofte rent genremæssigt enten været ren politisk historie eller ren militær historie, så det er forfriskende med en bog, der tænker bredere og indfanger både materialitet og mentalitet. Titlen er desuden utroligt velvalgt og står i en dejlig ironisk kontrast til Pete Seegers sang ”Where have all the flowers gone”, der netop kan ses som et eksempel på den pacifisme, der ifølge Sheehan endte med at vinde over militarismen.

En europæisk trend – ikke en global

At anse krigen som forældet er ifølge Sheehan en anskuelse, der kun gælder for Europa - det er således ikke en global trend. Resten af verden, herunder USA, anser stadig krig som en nødvendighed for at oprette retfærdighed. Derved giver Sheehans bog også en historisk forklaring på mange af politiske stridigheder, vi bl.a. ser indenfor NATO-samarbejdet i dag. Tag fx debatten omkring den andel af BNP, som de enkelte nationer skal bruge på deres forsvarsbudgetter. USA er konstant ude efter de europæiske medlemmer (senest Trump), da de fleste europæiske stater ikke bruger mindst 2 % af deres BNP på forsvarsbudgetter. Sheehan sporer forklaringen på dette transatlantiske skel tilbage til den verdensorden, der blev etableret efter 2. verdenskrig. Her skabte USA og Sovjet ifølge Sheehan et politisk stabilt kontinent. Indenfor dette system omdannede Europa sig så fra militariserede stater til civile stater, der ifølge Sheehan gennemgik en tavs revolution, hvor volden tabte betydning og velfærden kom i centrum. Sheehans bedste eksempel på dette er, hvordan masseværnepligten forsvandt. Tidligere var det at aftjene sin værnepligt en fædrelandspligt, som individet gjorde for at bistå i opretholdelsen af statens suverænitet. I dag består de fleste hære i stedet af professionelle soldater, hvor døden ikke længere anses som en del af samfundskontrakten, men som en del af jobbet. Ifølge Sheehan er en konsekvens af Europas manglende militarisme i forhold til resten af verden, at Europa dermed også er afhængig af at have USA som militær partner. Dette afhængighedsforhold til USA og pacifistiske tilgang til krig er Ifølge Sheehan også grunden til, at Europa aldrig bliver en international stormagt – noget Europa, ifølge Sheehan, nok heller ikke har lyst til.

En kamp mellem pacifister og militarister

Bogen er bygget op i tre dele, der hver indeholder tre små underkapitler på mellem 30 og 40 sider. Først i bogen er der en prolog og til sidst en epilog. På bogens 376 sider er der kun 11 billeder (forsiden inklusiv), hvilket understreger at bogen primært henvender sig til akademisk interesserede og ikke den almene læser. Litteraturhenvisninger sker ved hjælp af slutnoter, og litteraturlisten er meget pænt sat op til sidst. Slutnoternes numre kunne dog med fordel have kørt kronologisk gennem hele bogen, fremfor starte forfra ved hvert underkapitel. Intentionen herved er sikkert, at man derved kan læse hver underkapitel for sig selv, men desværre ødelægger dette til tider læsningen for den, som læser hele bogen. 

En bog for fagpersoner
Forlaget Ellekær er et mindre forlag, der ser ud til at have specialiseret sig i at oversætte akademiske bøger, som større forlag åbenbart ikke vil oversætte. Denne anmelder er utroligt glad for, at forlaget valgte at oversætte denne bog. Den engelske udgave af bogen er fra 2008, og bogen er blevet oversat fra engelsk til dansk af Jens Ellekær. Dette betyder, at nyere begivenheder, såsom det arabiske forår, ISIS og andre internationale politiske begivenheder af gode grunde ikke nævnes i bogen. Dette ødelægger selvfølgelig ikke læsningen, dog må eventuelle købere af bogen være opmærksom på, at bogen heller ikke indeholder den nyeste forskning omkring nogle af bogens centrale emner. Et eksempel på dette kunne være den stigende forskningslitteratur omkring de transnationale netværk blandt de centraleuropæiske kristendemokratiske partier og disse netværks betydning for det europæiske samarbejde efter 2. verdenskrig og dermed omdannelsen til den civile stat, som Sheehans bog handler om.    

Forfatteren James J. Sheehan er Professor Emeritus ved Standford University og tidligere formand for the American Historical Association. Sheehans primære forskningsområder er moderne europæisk historie (især tysk) og krig. Bogen bærer da også præg af, at meget af litteraturen er en blanding mellem politisk, social og militær historie. Både filosoffer, krigsteoretikere og forskere i international politik refereres ofte i flæng i bogen. Alt fra neorealisten Kenneth Waltz til den danske professor Ole Wæver og hans teori om ’sikkerhedsliggørelse’. På trods af en god fortællerstil, der skifter mellem det strukturelle (fx statistik) og det personlige (fx i form af citater), ligger bogen dog stadig på kanten af, hvad en almen historisk læser højst sandsynligt ville finde interessant, da der bliver namedroppet meget. Bogens målgruppe synes dermed primært at være fagpersoner, der i forvejen har kendskab til det 20. århundredes ideologiske kampe eller teorier omhandlende krig.

En bog med mange fagdiscipliners indsigter
Alt i alt er det en vellykket bog, der kan læses af alle, der ønsker at grave dybere ned i, hvordan de to verdenskrige har påvirket på de centraleuropæiske staters forhold til krig. Til tider kan Sheehan godt glemme fokus og glemme den røde tråd, hvilket i høj grad må skyldes det høje ambitionsniveau og de mange forskellige fagdiscipliners indsigter, han gør brug af. En gennemgang af bogen litteraturliste viser således, at det primære grundlag for bogen er andre fagpersoners fremstillinger og at Sheehan som sådan ikke har været ude på diverse arkiver for at lave ny forskning. Sheehans bog er derfor mest af alt en syntesebog, dog en af de bedre. Det er heller ikke en nem sag at ville skildre militærstrategier, ideologier, kulturelle påvirkninger, økonomiske konjunkturer og mentalitetsændringer i en og samme bog - Sheehan skal dog roses for at være sluppet godt fra det.

historie-online.dk, den 15. august 2017

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Vi troede ikke, det kunne ske her
Hjemmeværnet
Begivenheder under krigen i 1864