Bulotti
Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk
”Det var søndag den 1. november, 1908. Bulotti havde været seks måneder i Danmark, og på den tid havde han haft tre jobs, var blevet snydt to gange af sine arbejdsgivere, havde brændt en gård ned, skudt imod en gårdejer og hans familie og dolket en tidligere kollega. Det ville være synd at sige, at det var gået godt for ham.” (side 92)
I citatet står der Bulotti, og det hedder bogen jo også, men hovedpersonen hed i virkeligheden Aleksej Ivanovitj Denisov, og russer var han – men han benyttede sig af flere navne, bl.a. Wasili Michael Karasoff og Johan Bulotti. Og det var under det sidste navn, han blev herostratisk berømt – og tillagt alle mulige egenskaber såsom anarkist og revolutionær, men i hvert fald dømt som morder. Mordet vil jeg ikke komme nærmere ind på her, det vil være plotspoiling; den spændende beretning fra Nordsjælland må man selv læse i bogen. Men dramatisk er det – og morderisk!
Garbi Schmidt, der er professor i Kulturmødestudier på RUC, benytter lejligheden til at fortælle om ’den russiske og polske koloni’ i det indre København – de små snævre gader, hvor det var muligt at leje sig ind for små penge i nogle usle lejligheder, hvor der ofte boede alt for mange mennesker på ét sted. Men det var nok den eneste mulighed for de flygtninge, der var drevet ud af eller selv foretrak at forlade det russiske kejserrige, hvor man kunne risikere at komme til at springe soldat i flere år – og hvis man ytrede forkerte meninger og politiske holdninger, kunne man blive fængslet, sendt til lejre i Sibirien eller det, der var værre. Så mange unge mænd foretrak at liste over grænsen (hvilket også i sig selv var farligt) og prøve at få en tilværelse i et andet land. Mange ville gerne videre til USA, men en del blev hængende i blandt andet København, hvor de så måtte søge at finde et arbejde, så de kunne tjene til billetten videre. Nogle af dem forfaldt nok også til kriminalitet for at klare sig, og det gjorde ikke deres omdømme noget godt. Og så var der jo det med den påståede eller manifeste anarkisme – russere med langt skæg og en bombe i hånden, der kunne skræmme pæne folk.
Det er faktisk en meget spændende beretning, Garbi Schmidt her får fremstillet. Livet i det indre København blandt emigranter af russisk, polsk og ofte også jødisk oprindelse var ikke let, og man får en klar empatisk fornemmelse, ligesom man kan få det med nutidens flygtninge, som også forsøger at klare sig på bedste beskub – men dog på nogle områder med noget større chancer end flygtningene i begyndelse af 1900-årenes København. Men som nu risikerede man også udvisning, måske endda til et land, hvor man risikerede (risikerer) forfølgelse, tortur og død.
I begyndelsen af læsningen af bogen synes den uendelige række af detaljer og alle de svære navne at være lidt for meget. Man har lyst til, at Garbi Schmidt bare fortæller historien som en journalist i en dagblads artikel. Men efterhånden som man kommer frem – og man kommer faktisk meget hurtigt frem, for bogen er velskrevet og letflydende – forstår man de mange detaljer og synes bestemt ikke de havde været ligegyldige. Bl.a. Bulottis mange navne og mange forklaringer på, hvordan han endt, hvor han var: Kom han via Finland og Stockholm? Havde han kone og børn et eller andet sted? Var han revolutionær? Plus en del flere spørgsmål, som man aldrig får noget entydigt svar på. Bulotti var et mysterium, som både myndigheder, journalister, ungsocialister m.fl. havde svært ved at få fat på. Bulotti forfattede også sin egen kosmologi i et par stilehæfter under sin tid i fængsel, men de blev ikke taget alvorligt i retssagen. Det gør Garbi Schmidt derimod – vi får gennemgået de mystiske skriverier og aner måske en forståelse for den russiske morder. Det er blot en af Schmidts kilder, retsdokumenter, politirapporter og ikke mindst tidens aviser er rigt repræsenteret i kildelisten. Med det materiale søger hun at besvare nogle af spørgsmålene.
Men anmelderen skal ikke medvirke til yderligere forvirring mht. Bulotti og de russiske emigranter. Blot sige: Læs denne bog, der spændende som en kriminalroman og uhyre relevant også i vore dage.
[Historie-online.dk, den 9. april 2025]
