Camorraen
Af Nils Arne Sørensen. Professor i moderne historie, SDU
Takket være forfatter og journalist Roberto Savianos bog, Gomorra fra 2006, filmatiseringen af den fra 2008 og tv-serien med samme navn fra 2014-2021 er den napolitanske forbryderorganisation camorraen vokset ud af skyggen af den sicilianske mafia, også uden for Italien. Perspektivet i Savianos bog og spin-off produkterne er nutidigt, men som det også gælder mafiaen og deres calabresiske søsterorganisation, ndranghetaen, har camorraen både dybe historiske rødder og en indviklet historie. Takket være forlaget Helikon har vi nu en fin dansk oversættelse af et af de tidligste seriøse forsøg på at beskrive og forklare camorraen, nemlig forfatteren og litteraten Marc Monniers lille bog, der udkom på fransk og italiensk i 1863. Det er altså begyndelsen af 1860’erne – tiden lige efter Italiens samling – som undertitlens ”i dag og i morgen” henviser til (og som er en tilføjelse i den danske udgave som ikke fandtes i originalen), og det er nødvendig forbrugerinformation.
Bogen er således en samtidshistorisk fremstilling fra 1862 af camorraen, der bygger på grundige kildestudier – fx i politirapporter, men også interviews og Monniers egne observationer fra lange ophold i Napoli. Selv om Monnier kort diskuterer, hvornår camorraen opstod (han argumenter for ca. 1820), er den første, største del af hans bog især en skildring af camorraens karakter og aktiviteter i samtiden som en forbryderorganisation udsprunget af den kriminelle underklasse, og som først og fremmest havde underklassen som sine ofre (fx i forbindelse med spil og prostitution, men også gennem afgifter på en lang række andre aktiviteter). I årtierne op til Italiens samling gennemsyrede camorraen det folkelige Napolis sociale og økonomiske liv, og med en svag og uduelig stat antog cammoraen også karakter af parallel ordensmagt – ofte med myndighedernes accept og noget, der lignede samarbejde. Monniers skildring af camorraen er i meget høj grad en politisk analyse, der fra et liberalt ståsted leverer en hård kritik af kongedømmet De to Sicilier.
Imidlertid er Monniers kritik af den brede napolitanske befolkning lige så hård. Når camorraen havde så meget magt, skyldtes det ”dem, der tolerer den, og dem der underkaster sig den” (s. 93). Altså på den ene side staten, men på den anden side også ”folket”. I Monniers fremstilling havde ”Borbonnernes demoraliserende styre” efter 1815 reduceret den brede befolkning til en ”træg, degenereret og skræmt masse”, og når det gjaldt tidens store progressive projekt: Italiens nationale samling under liberale idealer, var befolkningsflertallet ”indifferent” og støttede i 1848-49 ligefrem kongemagten mod revolutionsforsøget. Da den brede befolkning var politisk ”indifferent”, forsøgte dele af den liberale opposition i stedet at alliere sig med camorraen, og Borbonnerstyrets sammenbrud i 1859-60 gav ekstra plads til camorraen med det resultat, at den – da Napoli efter en folkeafstemning blev indlemmet i Piemonte i efteråret 1860 – var stærkere end nogensinde før.
I Monniers bog får vi præsenteret nye italienske magthavere i Napoli (politipræfekten), der var sig camorra-problemet helt bevidst og energisk satte sig for at løse det. Om de magtede at løfte opgaven, stiller Monnier sig i efteråret 1862 skeptisk over for, men han lader alligevel bogen ende i dur med en hyldest til det nye samlede Italien, ”en sammenslutning af alle ærlige folk i nord og syd … som alle med samme begejstring kæmper mod de gamle morder- og tyvebander” (s. 122). Dette glansbillede er imidlertid lige præcis et glansbillede og mere udtryk for Monniers engagement for et samlet, liberalt Italien end for, hvor samlet det nye Italien faktisk var.
Monniers bog om camorraen skal sammen med den bog, han udgav året før om ”bandituvæsnet i Syditalien”, derfor også læses som et portræt fra nord af den sociale uro, som i Syditalien fulgte efter samlingen. Set fra nord var der tale om banditter og kriminelle som afspejlede Sydens tilbageståenhed. Set fra syd var der imidlertid også efter de fleste nutidige historikeres opfattelse tale om et socialt oprør mod at blive underlagt nye magthavere med normer og regler fra et fremmed nord. Som altid skal man som læser huske at medtænke forfatterens udgangspunkt og interesser, men det gør bestemt ikke Monniers bog mindre spændende at læse.
[Historie-online.dk, den 22. februar 2023]
