En dansk retshistorie

Af Jytte Kjær Schou

En gedigen og sagkyndig introduktion til dansk retshistorie og retshistorisk metode.

Bogen bygger på tidligere retshistoriske fremstillinger og er en revideret udgave af bogen af samme navn, der udkom i 2020. Forfatterne er henholdsvis lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet og professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns universitet. Fremstillingen er kronologisk, sproget er præget af fagterminologi, og der er mange litteratur- og kildehenvisninger. I følge forordet er bogen først og fremmest henvendt til jurastuderende, og jurister vil selvfølgelig også kunne læse bogen, men den er desuden tiltænkt interesserede lægfolk. Læge læsere skal dog have en god baggrundsviden pga. bogens udprægede lærebogskarakter, så det begrænser den målgruppe betragteligt.

Der er ingen selvstændig universitetsuddannelse i retshistorie, og retshistorien har både rod i jura og historie. Retshistorien har to formål: at bidrage til forståelsen af gældende ret og et kulturhistorisk formål, og denne bog beskæftiger sig med begge aspekter. Bogen omhandler ikke kun dansk retshistorie, men inddrager i udstrakt grad de juridiske, politiske og religiøse strømninger i Europa, som får indflydelse på dansk retshistorie.

Fortællingen om den danske retshistorie går langt tilbage i tiden, og forfatterne har meget naturligt valgt at begynde med middelalderens første nedskrevne love, der danner grundlaget for dansk retskultur, stærkt inspireret af kristne normer. Dernæst bevæger bogen sig videre til de vigtigste begivenheder i dansk historie: Reformationen, enevælden og oplysningstiden samt grundloven 1849 med efterfølgende ændringer indtil grundloven 1953.

Reformationen er en af de store skillelinjer i dansk retshistorie og ændrede afgørende på forholdet mellem stat og kirke. Retsvidenskaben i Europa var præget af humanismen og de reformatoriske bevægelser. Det fik indflydelse på Danmark, hvor kirkens retlige grundlag blev underlagt staten, og kanonisk ret blev afskaffet. Reformationen satte gang i en kraftig lovaktivitet, som bl.a. udmøntede sig i en egentlig rigslovgivning, der mindskede forskellene mellem de forskellige dele af riget.

I oplysningstiden var den rationelle naturret udbredt i Europa og kom også til at præge Danmark, hvor vores egen Holberg skrev den første naturretsbog på dansk. Idéerne om en samfundspagt bygget på rettigheder og pligter, som bandt borgeren og staten sammen, førte til et stort antal retlige forandringer og krav om nye forfatninger.

I 1800-tallet kom der så nye forfatninger. Den nye grundlov 1849 afspejlede ud over den nationale udvikling forfatningsudviklingen i Vesteuropa og USA. Med den blev enevælden lagt i graven, og magtens tredeling blev stadfæstet. Kongen havde dog stadig ret til at udnævne og afskedige ministre. Udviklingen nødvendiggjorde forfatningsmæssige justeringer, og grundloven 1915 havde opbakning fra alle partier og er en milepæl i demokratiets udvikling i Danmark.

Bogen slutter med grundloven 1953, hvor parlamentarismen blev grundlovfæstet, og hvor det retssystem, vi kender i dag, fik sin endelige form.

Forfatterne demonstrerer en omfattende viden om emnet, men selv om ikke alle aspekter er medtaget, er bogen så detaljeret, at det besværliggør det store overblik. Bogen dækker en meget lang periode og giver et gedigent indtryk af udviklingen i dansk lov og ret, og er især målrettet jurastuderende.

[Historie-online.dk, den 28. februar 2023]