Gerningssteder - En kriminalvandring gennem Københavns mord
Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk
Per Kaae er kendt som journalist, bl.a. kan han prale af at være blevet fyret af Henrik Qvortrup på Se & Hør, og han har skrevet en række biografier og ikke mindst gravet sig ned i det herostratisk berømte dobbeltmord på Peter Bangs Vej. Og så kender vi ham som en entusiastisk tenniskommentator på Eurosport. En mand med mange jern i ilden – og med en stor fascination af forbrydelser, især mord.
Mordfascinationen har givet anledning til denne bog, som er en slags vejviser til gerningssteder i København – altså steder, hvor der er begået voldsomme mord i perioden, hvor yderpunkterne er 1904 og 2005. Bogen er inddelt efter kvarter, således at vi begynder med City, videre med Nørrebro, Østerbro, Vesterbro, Frederiksberg og Amager. I hvert afsnit er udvalgt en række mord, som beskrives kortfattet. Hvem er den dræbte, under hvilke omstændigheder er mordet opdaget, og er der spor på gerningsstedet? Dernæst i de fleste tilfælde en analyse af mordet for at kunne nærme sig en teori om, hvem morderen kan være. For flere af mordene er uopklarede, så her præsenterer Per Kaae en række teorier, der måske kan gøre én klogere på gerningsmanden. Hver mordbeskrivelse sluttes af med et stempel: Uopklaret eller Opklaret.
Det er kort og let læst – men nok også lige kort nok. Nogle af sagerne ville man gerne have udfoldet lidt mere, men Per Kaae holder sig altså til de facts, der nu engang er tilgængelige. Men det er lidt overfladisk og giver i mange tilfælde lyst til at vide mere og sætte mordet ind i nogle (andre) sammenhænge. Og her er nok bogens svaghed, nemlig at den er ordnet efter kvarter – med beskrivelser af hvordan man finder det hus, hvor forbrydelsen bliver begået. Billederne afslører, at der ikke er så meget at komme efter, hvis man begiver sig ud at kigge på den omtalte etageejendom eller indgangsdør. Skønt forfatteren skriver i indledningen, at et sted, hvor der er begået et mord, aldrig bliver det samme – er inficeret – så er det lidt svært at se på de fotos, der ledsager de enkelte mord. Kvartersinddelingen af mordene giver ikke en sammenhæng og forståelse – gerningsstederne bruges sådan set ikke til så meget, og det er nok heller ikke muligt. Den eneste gade, der kan siges at være inficeret med mord, er Peter Bangs Vej. Det er svært at høre det vejnavn, uden at komme til at tænke på dobbeltmordet i 1948.
Derimod er der nogle temaer, der går igen, som måske kunne have været mere givende at bruge som inddeling. Fx sagerne om de prostituerede eller om de stakkels unge piger, der kommer til at falde for den forkerte mand. Eller de mange mord i den umiddelbare efterkrigstid, hvor man måske kan se en sammenhæng. Jeg skal ikke gøre mig yderligere klog på det, men det virker søgt at bruge kvartersinddelingen, og det når aldrig at blive inciterende og fascinerende, før vi skal videre til det næste sted i byen, hvor der på et tidspunkt er sket et mord.
Indvendingerne til trods vil det nok for de fleste være ganske underholdende læsning, især når der opstilles teorier over, hvem gerningsmanden kan være – fx til mordet på fotohandler Wladimir Pinski i Vester Voldgade i 1948. Dræbt med øksehug i sin forretning. Var det sønnen, der havde gjort det? Havde mordet sammenhæng med dobbeltmordet på Peter Bangs Vej? Var der noget med den polsk-engelske efterretningstjeneste? Var det viceværten, der dræbte Dorthea Snedker Olsen på Østerbro i 1949? Og så skulle der være en bog på vej, der afslører, hvem der dræbte Else Langkjær i 1946 på Frederiksberg. De fleste af sagerne kunne fortjene længere og mere dybtgående beskrivelser og analyser – og nogle af dem har da også givet anledning til både artikler og bøger.
Per Kaae har skrevet en vejviser til en mængde københavnske mord med beskrivelser og korte analyser. Som sagt ganske underholdende og hurtigt læst – men alligevel underligt overfladisk.
