Organiseret kriminalitet – dengang og i dag

Af Steen Uffe Tommerup

Lad det være sagt, at til trods for at denne bog er på 224 sider og illustreret, gør format og layoutet man får mere for pengene, end man lige tror. Og ikke nok med at man får masser af tekst for pengene – man får også en god fortælling om organiseret kriminalitet.

Penge er netop, hvad bogen i sit afsæt handler om. Jagt og higen efter penge. Tony Blair citeres for, at man ikke blot skal slå ned på kriminalitet (herunder den organiserede), men også årsagerne til kriminaliteten; med andre ord: lave samfundets indretning, så det ikke er nødvendigt at være kriminel. Men David Southwell spørger: Hvordan indretter man et samfund så man undgår grådighed?

Bogen gennemgår tiden, fra vi som samfund bliver opmærksomme på, at kriminalitet kan optræde organiseret, til i dag. Ud fra de klassiske bevæggrunde, fattigdom og grådighed, for engagement i organiseret kriminalitet, beskriver forfatteren de største organisationers opståen, kampe, nøglefigurer og leveveje. I næsten alle beskrivende faser vil en lægmand (som jeg selv) blive overrasket over fakta, såsom historiske udviklinger, det omgivende samfunds støtte og regeringers (selv de vestlige) brug af de organiserede familier og bander i deres kamp for andre (og højere?) mål.

Disponeringen af bogen synes godt tilpasset. Som en naturlighed beskrives den italienske og amerikanske mafia; og det beskrives på en så glimrende måde, at man sidder med Nino Rota’s underlægningsmusik fra Coppolla’s godfatherfilm i ørerne. Selvom det er noget, man ved en smule om som læser, er der meget, man ikke ved; hvilket man først opdager ved læsning.

Den største kunst som forfatter er dog ofte at gøre ganske ukendt land og stof interessant for en læser. Denne opgave løfter Southwell på fornem vis, hvorved de lande og kulturers organisationer, vi ikke umiddelbart associerer os med, bliver interessante.

Hvad bogen måske kommer lidt let hen over, er overvejelser udi de psykologiske faktorer, der gør sig gældende i miljøerne og et fremtidsperspektiv for den organiserede kriminalitet.

Ad. A) Som læser sidder man konstant med tanker om, hvad det er, der psykologisk skaber og runder disse mennesker, der med vold, drab og lemlæstelser stiger i kriminalitetens organisationshierarki. Hvad er det der for personen retfærdiggør denne fremfærd og det kølvand af ulykke, de trækker efter sig? Eneste svar er grådighed; men man synes ligesom ikke, dét er svar nok.

Eneste retfærdighed synes at være, at kun få er organisationernes hovedfigurer dør en naturlig død. Faktisk bemærkes det eksplicit, når en mafiaboss dør naturligt og ikke bliver ombragt på voldsom vis.

Ad. B) Man kunne have tænkt sig en grundigere bearbejdning af de indtjeningsmuligheder bl.a. Internet har givet – både i form af hurtigere og lettere kommunikation mellem kriminelle netværk (dét ord måtte jo bruges i den forbindelse), men også nye territorier hvor økonomien kan florere.

Desuden kunne forlaget have vundet et point ved at sætte et afsnit ind, der behandlede de kampe som pressen i Danmark med mellemrum beskriver, mellem de traditionelle danske organisationer og nye grupperinger i samfundet. Ellers har forfatteren løst været inde på de skandinaviske lande, som han vurderer ikke har den store historie i sig.

Bogen slutter på fin vis af med at runde de kontakter, de store kriminelle organisationer har med fremstående personligheder i det politiske liv og underholdningsindustrien. Kennedy-familien, Berlusconi og Sinatra er her de mest oplagte at beskrive, men også andre og andre steder end i Amerika og Italien har kriminaliteten kontakter på højeste steder.

Samtidig med at det er fascinerende læsning, er det også skræmmende. Men mennesket siges også at være draget af både det gode og det onde – heldigvis virkeliggør kun de færreste det sidste. Dem som gør, vil kunne se sig selv som umådelig velhavende, men også særdeles udsatte på deres liv.

David Southwells bog om Organiseret kriminalitet – dengang og i dag, har været en fin læsning på sin helt specielle måde. Klart anbefalelsesværdig for lægmænd og retskafne borgere som jeg selv.