Æbler i Danmark
Af Jytte Kjær Schou
En spændende og indbydende gennemgang af æblernes kulturhistorie i Danmark og deres slægtsskabsforhold.
Bogen er skrevet af forsker og hortonom Bjarne Larsen og er et resultat af et omfattende forskningsprojekt, der også har nydt godt af et internationalt forskningssamarbejde. Det skal ikke forhindre nogen i at læse bogen, for den er tilgængelig for enhver, der er interesseret i emnet. Det er en smukt layoutet bog med mange fine håndmalede akvareller af nogle af de omtalte æblesorter i naturlig størrelse. Botanisk illustrator Katja Anker er mester for tegningerne, der er så naturtro, at man får lyst til at sætte tænderne i de afbildede æbler. Bogen rummer mange eksempler på de æblesorter, der findes i Danmark i dag. De nye dna-analysemetoder kaster nyt lys over sorternes slægtsskaber, og det kulturhistoriske perspektiv tilføjer en ekstra dimension, når forfatteren dykker ned i havebrugslitteraturen og fortæller historien om de mennesker, der har dyrket, høstet og navngivet æblerne.
Forfatteren tager udgangspunkt i middelalderen, for det er her, man finder de første skriftlige kilder, men æblet har fulgt mennesket i endnu længere tid, selv om vi ikke kender æblets ældste historie. Vi ved dog, at det har sneget sig ind i den nordiske mytologi, hvor gudinden Yduns æbler var en forudsætning for, at guderne kunne forblive unge og raske. Allerede dengang har man altså kendt til æblets sundhedsfremmende egenskaber. Forfatteren fører læseren på en lang og spændende rejse gennem historien og viser, at æbledyrkningen bl.a. har været knyttet til religionen fra middelaldermunkenes abildgårde til protestantismens udbredelse af æbledyrkningen, som var helt i tråd med gode protestantiske dyder. Som så ofte var det de øverste lag i samfundet, der var foregangsmænd i udbredelsen af de nyttige æbletræer. At det ikke altid var så let at udbrede dyrkningen til bønder, fortæller forfatteren en morsom historie om. En lokal magthaver uddelte gratis frugttræer til sine bønder, men de mest vrangvillige af dem huggede roden af og plantede resten for at vise, at træerne ikke duede til noget. En ordentlig omgang prygl og en ny sending træer fik hurtigt bønderne på andre tanker.
Efterhånden blev æbledyrkningen udbredt til haver i hele landet, og æblet blev et nationalt klenodie i takt med den voksende nationalisme i 1800-tallet. Grundlæggende ændringer i samfundet omkring de to verdenskrige afspejlede sig i æbledyrkningen. Den moderne erhvervsfrugtavl opstod, og det medførte en stærk indskrænkning af æblesorterne. For at bevare de gode gamle sorter for eftertiden blev Pometet i Taastrup oprettet i 1956. Det er et levende museum, der fungerer som genbank og bruges til forskning og undervisning. Som noget helt specielt kan alle danskere købe podekviste her. Pometet vil være en væsentlig medspiller i udviklingen af fremtidige, klimatilpassede æblesorter.
Bogens mange eksempler på de æblesorter, der findes i dag, illustrerer den store navneforvirring. Samme sort kan findes under forskellige navne, og en sort med et danskklingende navn kan overraskende vise sig at være en udenlandsk sort. Her har den nye teknik med dna-analyser vist sig at være nyttig, når man skal finde frem til sorternes oprindelse. Forfatteren giver en god forklaring på æblernes genetik, og læseren får en spændende indsigt i forædlingens vanskelige kunst. Selv en kontrolleret bestøvning er som at spille i lotteriet, og den fører langt fra altid til en ny god æblesort. Bogen afsluttes med en lang liste over de æblesorter, der indgik i projektets dna-undersøgelser med fokus på oplysninger om historie og oprindelse.
Der er meget at hente i bogen for den, der er interesseret i æblernes kulturhistorie og oprindelse. For praktiske oplysninger om de gamle sorters dyrkning og egenskaber må man gå til anden litteratur. I betragtning af supermarkedernes ringe udbud af danske æblesorter er der god grund til selv at dyrke nogle af de gode gamle sorter, hvis man er så heldig at eje en plet jord. Til gengæld vil man blive rigt belønnet med en rigdom af forskellige smagsvarianter.
[Historie-online.dk, den 29. oktober 2024]
