Aluminia

Af Gunnar Jakobsen                                                                                                                                               

Dette store værk om Aluminia handler næsten udelukkende om fabrikkens produkter og meget lidt om fabrikkens historie, hvilket forfatteren Erhard Winge Flensborg også påpeger som det første i sit forord, hvoraf det fremgår, at: Dette værk om Aluminia er først og fremmest tænkt som en håndbog for de mange samlere, for museerne og for de handlende.

Værket er opdelt på to bind, hvoraf bind 1 er den beskrivende del med fokus på det producerede, hvor forfatteren under de forskellige tidsafsnit meget kort redegør for fabrikkens historie fra starten på Christianshavn i 1863, flytningen til Frederiksberg i 1869, købet af Den kongelige Porcelainsfabrik i 1882 frem til 1969, hvor ”fajancefabrikken” og ”porcelænsfabrikken” blev fusioneret og anvendelsen af navnet ”Aluminia” ophørte.

Forfatteren redegør i indledningen for ingredienserne og processen bag fremstillingen af engelsk stentøj [stengods], som var det, grundlæggerne af Aluminia ville fremstille. Heraf fremgår det, at det egentlig ikke er fajance, fabrikken har fremstillet, men stengods, når man ser på de medgåede ingredienser og fremstillingsprocessen, dog er betegnelsen fajance blevet hængende, hvor stengods ville have været mere korrekt. De første mange år fremstillede fabrikken uendelige mængder af dette stengods af en ikke særlig høj kvalitet til brug i husholdningerne. Af denne produktion er ikke særlig meget bevaret og når det endelig findes, så er det som regel skåret og i en ikke særlig god stand. Dog dannede denne produktion grundlaget for såvel flytningen til Frederiksberg som overtagelsen af Den kongelig Porcelainsfabrik.

Tidsopdelingen er ”Begyndelsen og Philip Schous periode 1863-1901”, hvor virksomhedens økonomiske fundament blev lagt, dernæst ”Glansperioden 1901-ca. 1930”, hvor Harald Slott-Møller slog sine folder på fabrikken fra 1902 frem til 1906 samtidig med Christian Joachim, der var blevet ansat i 1901, men som først tog over og blev kunstnerisk leder efter Harald Slott-Møller i 1906. Christian Joachim overlod fra midten af 1920’erne mere og mere til sin dygtige elev Nils Thorsson, som dominerede Aluminias produktion langt op i tiden som en meget produktiv kunstnerisk leder, under hvem mange dygtige keramikere og kunstnere har udført ypperlige arbejder – nævnes skal blot Thorkild Olsen, Anne Marie Trolle, Knud Kyhn, Jeanne Grut med bl.a. ”Den blå fisk” og mange dyrefigurer samt Grethe Meyer med ”Blåkant”.

Bind 2 indeholder ud over mærker, kunstnersignaturer og tabeller en - af forfatteren kommenteret – komplet gengivelse af Aluminias dekorations- og formnummerprotokol samt fire registre [et personregister, et produktionsregister, et form- og genstandsregister samt et dekorations- og motivregister], som på den ene eller anden måde skulle gøre det muligt at finde frem til de genstande fra Aluminia, som man ønsker at finde yderligere oplysninger om. Tabellerne henviser til tekstbindet, mens dekorations- og formnumrene bag på genstandene er nøglen til disse afsnit, men man skal lige vide, hvad der er hvad, for ikke alle brugere sætter sig ind i værkets funktionalitet og her havde en vejledning til anvendelsen af bind 2 været ønskelig, da bindet nemt kommer til at virke uoverskueligt.

De omfattende fortegnelser over fabriksmærker og signaturer samt tilknyttede oversigter giver ret så gode muligheder for såvel at datere som at identificere kunstneren bag den enkelte genstand, for selv om der findes fortegnelser i flere andre bøger, så er hjælpemidlerne her uovertrufne.

”Aluminia” er ikke et værk, som man læser i sammenhæng, men i det væsentligste en opslagsbog. Om den vil fungere som en rigtig god håndbog, vil man først kunne sige noget om efter længere tids brug, men de samlere, der allerede har anskaffet et eksemplar, finder, når de først har fundet ud af systematikken, at den fungerer godt som håndbog samt at den er meget nyttig. Mange vil virkelig værdsætte de gode dateringsmuligheder samt mulighederne for en identifikation af kunstnere m.fl., som værket giver.

Helle Brendstrup har stået for bogens optagelser af de mange genstande, vist hen ved 2500 fordelt på mere end 1600 fotos, hvilke forekommer særdeles vellykkede, selv om den valgte grå baggrund for genstandene ikke altid forekommer lige hensigtsmæssig.

Layoutet er nok raffineret, men det nærmer sig betegnelsen ”grafikerfryd”, idet så godt som samtlige sider i bind 1 er forsynet med forskellige baggrundsvignetter (mønstre), som virker forstyrrende under læsningen af teksterne, men også forstyrrer fotografierne.

Der er dog ingen tvivl om, at værket vil være en guldgrube for samlere, museer og handlende, for hvem det fremover vil være ”bibelen” og helt og aldeles uundværlig, når det drejer sig om Aluminia, for selv om der findes andre bøger om Aluminia, som Bredo L. Grandjeans ”Aluminia fajancer gennem hundrede år fra 1963 og Leif Bering Mikkelsens ”Aluminia Fajance 1862-1969” fra 2000, så er der ingen af disse, der tilnærmelsesvis når dette værk til sokkeholderne.