Barndom og Arkitektur
Af Ida Munk
Det er fascinerende at få en bog i hånden, som udgør den første store, samlede fremstilling (med rigtig mange smukke billeder)af byggeri til børn i Danmark. Der er tale om et pionerarbejde.
Bogen spænder over et langt tidsrum og den bygger på en meget stor materialemængde, som her samles under 7 overskrifter: Boligen, barnet og byens plan; Børnehaven og formgivningen af barnets skala; Centralskolen og det ændrede skolelandskab; Sanatoriet, børnehospitalet, feriekolonien og friskluftsskolen: Legepladsen og dens arkæologi samt Senmodernitet, oplevelseskultur og børn rum. Bogen indeholder en fornem litteraturoversigt, der over 17 sider går i dybden med at beskrive det kildemateriale, der er anvendt. Dette må betegnes som en gave! Herfra kan andre forskere tage afsæt til udvidede studier af det interessante emne.
Fremstillingen har afgrænset sig til primært det 20 århundrede og geografisk er Storkøbenhavn dominerende blandt de godt 260 eksempler, der omtales i bogen. Tidsmæssigt er der således en relativt begrænset omtale af bygninger og rum til børn i 17- og 1800-årene, så har man glædet sig til en grundig gennemgang af latin- og rytterskolerne, er det ikke denne bog, men en forhåbentlig efterfølger hertil man skal opsøge.
Forfatteren dr. Phil og professer Ning de Coninck-Smith har til gengæld mere end opfyldt forventningerne i forhold til titlen Barndom og arkitektur. Det er ikke alene pædagogik og arkitektur, der er emnet, men en langt bredere og samlende tilgang, der af hende selv betegnes som ’ en art arkitektursociologi eller arkitekturkulturhistorie om man vil’ ( s. 15). Denne tilgang medfører, at emnerne under de 7 overskrifter behandles på forskellig vis. Nogle kapitler gennemgår emnerne via konkrete tegnestuers udvikling af bygninger, mens andre lægger vægten på det historiske perspektiv. Således bygger kapitlet ’Børnehaven og formgivningen af barnets skala’ især på en gennemgang af arkitekt Tutti Lütkens arbejde gennem 4 årtier. Ligeledes forholder kapitel 8 om ’Senmodernitet, oplevelseskultur og børns rum’ sig især til tegnestuen Dorthe Mandrup Arkitekters arbejder. Kapitel 6 om børne- og særforsorgens huse går i dybden med et mindre udvalg af bygninger, hvorved man får en tour de force i de store forandringer, der ligger til grund for de arkitektoniske forandringer over tid. For alle kapitlerne gælder, at det er samspillet mellem udviklingen i det danske og internationale samfund økonomisk og pædagogisk og den samtidige arkitektur, der analyseres og beskrives – letlæst og levende!
Den levende tekst suppleres af et smukt og righoldigt billedmateriale. Bogen er derfor spændende blot at bladre i og få fortællingen i teksten via billederne. Men mér vil ha mér: En lidt sjusket redigering irriterer nogle steder: Det ville være dejligt, hvis fotoene indeholdt tidspunktet for optagelsen og ikke alene en datering af det afbildede, ligesom en nærmere stedangivelse af bygningerne ville være informativt. Hvor ligger f.eks. ’Snøde Skole fra 1954- 55’ foto s. 108? Eller ’Vester Hæsinge Skole fra 1953, redskabsdepot’ foto s. 180? Andre steder kan man i teksten læse om bygninger, der ikke er afbildet, mens de afbildede skoler ikke omtales på de sider. F.eks. s. 30 ’Munkebjergskolen, opført 1934, ombygget 2006’hvor teksten i opslaget omtaler Munkegårdsskolen, der blev renoveret i 2009. Til gengæld er der et rigtig godt indeks og en billedliste efter sidetal, så man hurtigt kan orientere sig.
Alt i alt er det dog en fin og nødvendig bog, der giver gode forudsætninger for at forstå samtidens barndoms institutioner.
