Dahl-Jensen
Af Jørgen Schou-Christensen
Selv om porcelænskunsten i det tyvende århundrede i mange henseender var en efterklang fra tidligere tider, så forvaltede vi som bekendt i Danmark denne arv ganske godt. Derfor så jeg på forhånd med sympati på en bog, som kunne bringe mere viden om J.P. Dahl-Jensen (1874-1960), der var aktiv i dansk porcelænsproduktion gennem en utrolig lang periode, fra han som nyuddannet fra Kunstakademiet blev modelmester på Bing & Grøndahl i 1897 til han sammen med sin søn Georg grundlagde sin egen porcelænsfabrik i 1925 og her fortsat skabte sine produktions-modeller frem til kort før sin død i 1960.
En mere dybtgående fremstilling af dette lange og interessante forløb finder man dog ikke i Bolette Bramsens bog om Dahl-Jensen – en dansk porcelænsfabrik 1925-1985. Nogle ganske få sider behandler forudsætninger og forløb frem til 1925, da den halvtredsårige Dahl-Jensen forlader sin lederstilling hos Bing & Grøndahl for at etablere egen virksomhed. I en velskrevet, journalistisk form fortælles på de næste 11 sider i tekst og billeder familiens og fabrikkens historie, efter 1960 videreført og afviklet af en dygtig efterslægt, som har været forfatterens vigtigste kilde til beretningen. Meget lidt arkivmateriale synes bevaret. En kort, godt formidlet gennemgang af fabrikkens tekniske indsats bygger på en samtale med fabrikkens sidste delejer, Anker Dahl-Jensen.
Bogens hovedafsnit over knap 60 sider er farvefotografier med gengivelse af næsten alle fabrikkens knap 400 figurer, der var i produktion, afbildet i grupper og med spredte informationer i billedteksterne og med 3-4 korte, sammenfattende tekster. En tilsvarende billeddokumentation blev for nogle år siden bragt i en engelsksproget publikation (Caroline & Nick Pope, Dahl-Jensen Figurines 1897-1985, Schiffer Publishing 2003).
Bagest i Bolette Bramsens bog bringes som et slags register dels en nummereret (kronologisk uden dateringer) figurliste med titler, ét mål, kunstnerinitial og henvisning til afbildningens side i bogen. Dels en helt tilsvarende kunstnerliste, der er opstillet efter kunstnernavn, hovedsagelig J.P. Dahl-Jensen. Før disse lister er nogle få sider med omtale af fabrikkens øvrige, ganske omfattende produktion af især vaser og skåle med underglasurbemaling. Det nævnes, at der var i alt 254 modeller i produktion, mange modeller formentlig med skiftende dekoration. En specialitet har været det såkaldte krakelé-porcelæn. Men hele denne væsentlige side af fabrikkens virke bliver slet ikke uddybet i bogen.
Det er helt åbenlyst, at det har været figurproduktionen, som forlaget/forfatteren har været interesseret i at publicere. Litteraturfortegnelse og noter med kildehenvisninger mangler, bortset fra enkelte steder, hvor henvisninger er indflettet i teksten. En kort oversigt over mærkningen af figurerne er der heldigvis blevet plads til.
Det er sikkert en nyttig lille håndbog for samlere af Dahl-Jensen porcelænsfigurer fra hans egen fabrik, ikke fra tiden på Bing & Grøndahl. En fyldestgørende biografi over J.P. Dahl-Jensen og hans virke er det slet ikke blevet til, men det er næppe heller bogens hensigt.
