Danmarks dejligste haver. En lystvandring
Af Helle Ravn
Bente Scavenius indleder bogen med kapitlet ”En have er i evig forandring” om havers forgængelighed og om problematikken ved bevaring af haveanlæg og haveplanter. Og det skal hun have stor ros for. Heldigvis er der i de seneste år blevet restaureret flere af landets store klassiske parker ved slotte og herregårde, men også i disse anlæg sker der fornyelser – dels i samtidens ånd og dels fordi selv gamle træer med tiden forgår. Derfor skal der til stadighed tages stilling til, om man vil videreføre det oprindelige anlæg med nyplantninger, eller man vil tilføje anlægget nye stilelementer. Og det er en væsentlig problematik at brede ud til en læserskare, som ikke er opmærksom herpå.
Derefter kommer 25 kapitler, som hver omhandler et stort, historisk haveanlæg ved et slot eller en herregård. Og der er i sandhed tale om dejlige haver, hvis historie fortælles, og fra hvert anlæg er der en gengivelse af de originale haveplaner, af et eller to kobberstik eller malerier.
Som etnolog må man dog sige, at bogens titel er misvisende! Der findes altså mange andre ”dejligste haver” i Danmark, end de store stilhistoriske parker. Hvor er de store landbohaver? Hvor er de gamle villahaver? Og alle de andre haver? Menigmand synes måske, at en helt anden haveform er den dejligste!
Hans Ole Madsen er mester for de mange smukke fotografier. Han er en indlevende fotograf, som har en stor andel i bogens værdi. Der er både oversigtsfotografier og følsomme detaljer fra de 25 haver. I en del tilfælde er der billeder, som viser Slottet eller hovedbygningens nære omgivelser, man men kunne godt have tænkt sig flere billeder, som tydeliggjorde sammenhængen mellem bygninger og haven. Til gengæld er der ofte billeder set fra bygningerne, hvilket rigtig giver fornemmelsen af især barokkens anlæg.
Også rent grafisk er bogen en nydelse – der er hverken sparet på lækre indskudte citater fra teksten, på papirets kvalitet eller sidetallet. Men smukkest er dog et opslag fra Clausholms haveanlæg, hvor der på venstresiden gengives J.C. Kriegers forslag til kaskadeforløbet og på højresiden et fotografi af C.Th. Sørensen og C. Varmings restaurering af kaskaden set fra Havesalen.
Bogen er så absolut en lystvandring gennem de 25 anlæg, en rigtig coffee-table-book. Det kan måske undre, at der er et marked for denne bog, når der i de seneste år er udgivet så mange andre bøger, som i større eller mindre grad omhandler de samme anlæg. Først og fremmest trebindsværket ”Danmarks havekunst”, og dernæst ”De kongelige haver”. Der er som havehistorisk interesseret et deja vue over bogen.
