Danmarks kongelige haver
Af Winnie Maria Bak, Cand. Mag
Overalt i Danmark kan man opleve skønne historiske haver, men de mest kendte er nok dem, der blev opført i forbindelse med de kongelige slotte. De var oprindelig forbeholdt kongen og blev opført og omlagt efter nyeste mode. Nu er disse oaser heldigvis åbnet for offentligheden og kan besøges ganske gratis. I havernes buske og blomster er der mange spændende historier gemt, både om havekunstens udvikling, men også om de mennesker der opførte haverne. Hvis man interesserer sig for den slags historie, er bogen ”Danmarks kongelige haver” af Jens Hendeliowitz et klart must.
Bogen har han udgivet på sit eget forlag, Forlaget Guld og Grønne skove, og den beskriver samlet og overskueligt 400 års dansk havekultur. Jens Hendeliowitz er landskabsarkitekt og har bl.a. gennem sin ansættelse ved Slots- og Ejendomsstyrelsen været med til at bevare og genskabe mange af de danske kongelige haver.
Han indleder bogen med en kort begrebsforklaring, således at læseren ikke står helt på bar bund, når der tales om renæssancen, forskellen på den italienske og den franske barok, samt de forskellige stilarter indenfor den romantiske have. Bogen er nemlig skrevet til den almindelige haveinteresserede læser. Det er ikke en fagbog. Det er en samlet, kortfattet og forståelig beskrivelse af de kongelige havers administration og udvikling samt af de konger og dronninger, der havde størst indflydelse på stedets historie. Og beretningerne vækker læserens interesse i en grad, der giver lyst til selv at tage på opdagelse i haverne.
I bogen kan man bl.a. læse, hvordan Frederik 4. som kronprins var på dannelsesrejse gennem Europa. Her blev han så inspireret af de europæiske kongers og fyrsters overdådige slotte og prægtige haveanlæg, at han i sin regeringstid, overalt hvor det kunne lade sig gøre, fik omlagt eller anlagt haver efter enevældens og barokkens mode. Blandt andet en af landets mest omtalte haver, barokhaven ved Frederiksborg Slot. Dermed blev han for havekunsten, hvad Christian 4. blev for byggekunsten i Danmark.
Under forberedelserne til afviklingen af enevælden, meddelte Indenrigsministeriet, at man ønskede slotshaverne bevaret for eftertiden. Formålene med statens overtagelse af haveanlæggene var hovedsageligt at bevare og videreudvikle havekunsten, samt at stille haverne til rådighed for befolkningen som rekreative områder. Således fremstår haverne i dag, nu for de flestes vedkommende fredet efter naturfredningsloven. Dermed har den danske befolkning fået muligheden for at opleve 400 års udvikling i dansk havekunst, samt muligheden for at slippe væk stress og trafiklarm i selv tætbebyggede byområder.
Mange københavnere benytter sig f.eks. at muligheden for at slappe af i Kongens Have, men hvor mange kender havens omtumlede historie? Dette giver Hendeliowitz os nu muligheden for på en overskuelig og levende måde. Bogen om Danmarks kongelige haver kan både læses i hele sin længde, den kan bruges som opslagsværk, eller man kan blot nyde fotograf Karsten Hviids smukke fotografier fra de kongelige haver, der sammen med gamle haveplaner og kongelige portrætter gør bogen til en fuldendt fornøjelse for den haveinteresserede.
