Dansk bogdesign i det 20. århundrede
Af Christian Kaaber, Antikvar, mag. art.
Døgnet rundt og livet igennem omgiver vi os med brugsgenstande. Hver eneste genstand er, om den er frembragt af hænder eller af en maskine, resultatet af overvejelser om formgivning: Hvad skal den kunne? Og hvordan skal den se ud? Formgivning, eller mere nutidigt, design omfatter selvsagt også bøger. En bogs fysik er i lige så høj grad et stykke design som en stol, et glas eller en krukke. Men hvor mange nikker genkendende til navne som Hans J. Wegener, Per Lütken og Axel Salto, forbinder de færreste noget med Austin Grandjean, Viggo Naae og Simon Bernsteen. Endnu da. For med Henrik Højgaard Sejerkildes digre værk om det 20. århundredes danske bogdesign lukkes der op for en fascinerende del af moderne dansk formgivning, som handler om typografi og tilrettelægning, men også om billeder, farver og papir.
Som snart sagt alle andre brugsgenstande blev også bogen et industrielt produkt i anden halvdel af det 19. århundrede. Maskiner afløste hænder på en lang række væsentlige felter i en bogs fysiske tilblivelse, og i en enkelt proces kunne der frembringes flere enheder hurtigere, end nogen havde drømt om ved århundredets begyndelse. Og som med andre produkter udløste industrialiseringen en modreaktion. Blot fordi noget kan laves nemt og billigt, behøver det jo ikke være grimt. Og skønhed er ikke et mål i sig selv: Det er brugervenligheden - sammenhængen mellem æstetik og funktion. Bevægelsen opstod i England omkring multikunstneren William Morris, fik betegnelsen Arts and Crafts og omfattede i meget høj grad bogdesign. Morris fik hurtigt danske disciple; den mest fremtrædende var xylografen F. Hendriksen (hvis fag bestod i at skære negativer i træ til bog- og bladilliustrationer), der i 1888 grundlagde den endnu eksisterende Forening for Boghaandværk. Her - kort før forrige århundredskifte - begynder Sejerkildes historie.
I en slags krønikeform, uden fodnoter og henvisninger, beretter Sejerkilde levende, engageret og med stor sproglig musikalitet om den danske bogs vej gennem det 20. århundrede, både den smalle, stilskabende tryksag for inspirationssøgende fagfolk og kræsne kendere, men også om den almindelige brugsbog. De to fænomener hænger jo sammen: Hvad der det ene år optræder som et eksperimentelt bud på en løsning, kan det næste år eller lidt senere slå igennem som almen praksis. Haute couture og cowboybukser hænger sammen, og den sammenhæng findes også i bogens design. Lad det være sagt straks: Læseren får en kyndig og yderst velfortalt tur gennem mere end 100 års dansk bogkultur, med alskens eksempler - både de indlysende, men også de øjenåbnende og perspektiverende. Der er skabt mange, mange smukke danske bøger gennem det 20. århundrede. Sejerkildes velskrevne fortælling støttes smukt af en veldrejet billedside.
Fortællingen handler dog i lige så høj grad om menneskene bag bøgerne som om bøgerne selv. Et imponerende væld af biografiske detaljer skaber gode portrætter og levende tidsbilleder. Bogen rummer således et storslået galleri om helte, som de færreste læsere næppe vil have hørt om på forhånd, men som skaber et flot orkestreret billede af, hvordan kultur - her bogdesign - er blevet til, arbejdet frem, ofte i livlig faglig og menneskelig dialog og lejlighedsvis saftig polemik af bogtrykkere, tegnere, grafikere og mange andre fagfolk.
Her er historien om den fattige, men eminente bogtrykker Simon Bernsteen, der kompromisløst lancerede William Morris' middelalderinspirerede æstetik i danske publikationer, om den krasse og myreflittige trykker og tegner Kristian Kongstad, der skabte det ene grafiske mesterværk efter det andet, samtidig med at han høvlede løs på sine fagfæller med saft og kraft, og som med nød og næppe sikredes den fuldt fortjente paternitet til en af de smukkeste danske bøger nogen sinde: 1914-udgaven af Steen Steensen Blichers digtcyklus Trækfuglene med de vidunderlige træsnit af Johannes Larsen, der få år tidligere havde lært at skære negativer af føromtalte Hendriksen. Nettet er tætmasket i dansk bogdesign.
At sublim bogdesign ikke er et hovedstadsfænomen demonstreres med den fine historie om Niels P. Thomsen fra Holstebro, der med bl.a. vennen Jeppe Aakjær som leverandør af tekster, skabte publikationer, der skattes højt den dag i dag, ligesom Thomsens elever trak lange spor af grafisk kvalitet gennem adskillige årtier. Den væsentligste skikkelse blandt dem var Viggo Naae, der efter læreårene i Holstebro bevægede sig yderst kompetent på alle niveauer i dansk bogdesign: Som dynamo i den produktive faglige sammenslutning Grafisk Cirkel (i årtier laboratorium for god typografi), skaber af smukke og raffinerede bibliofile tryk i små nummererede oplag, formgiver af bøger for flere store forlag og endelig som tovholder for høj boghåndværksmæssig kvalitet til de rigtig mange på andelsbevægelsens Det Danske Forlag.
Sejerkildes letflydende og detaljemættede fortælling er også historien om danskerne som bogbrugere gennem et helt århundrede, og takket være forfatterens solide overblik over den helt store historie føjer boghistorien sig fint ind i en meget større kontekst - et perspektiv, der alt for ofte har været fraværende i bøger om bøger.
Et scoop er gennemgangen af de forkætrede 1970'ere, hvor bogklubberne og de postdistribuerede, masseproducerede udgivelser fik bogmarkedet til at eksplodere i en oplagsfest, som i dag kun matches af bestseller-krimier. Hele historien er med her, og foretagender som Unions Bogklub og Lademann beskrives redeligt og venligt: Der kom også meget godt med i de tunge postpakker, og Lademanns Leksikon er et dygtigt orkestreret værk af sin tid. Avantgarden får også sit, og fremstillingen balancerer fint med ligeværdig behandling af smalle og brede udgivelser.
Med foretagender som Brøndums Forlag til de mere eksklusive udgivelser og Gads Forlags i enhver henseende imponerende udgave af Sørens Kierkegaards samlede værker klingede det 20. århundrede smukt ud på bogsiden. Meget godt er hændt siden, og skulle læseren savne at læse om stærke nutidige producenter som Forlaget Vandkunsten, kan man da glæde sig til en fjern fremtids behandling af det 21. århundredes bogdesign i Danmark. Det 20. århundredes boghåndværk har fået sin bog, meget fornemt tilrettelagt af den mesterlige grafiker Carl-H.K. Zakrisson, hvis færdigheder enhver dansk kirkegænger møder i det grafiske design af Den Danske Salmebog. Udsøgt formgivning og stor udbredelse går heldigvis ofte hånd i hånd, når det gælder bøger.
Det er blevet en statelig og meget smuk bog, der dog havde vundet ved et titel- og personregister. Den kan på det varmeste anbefales til alle med interesse for dansk kulturhistorie i almindelighed og for dansk bogkultur i særdeleshed - og til enhver, der værdsætter en velfortalt historie.
Historie-online.dk, den 10. januar 2018