Debat om "Byens hjerte"

SVAR TIL MARTIN ZERLANG

Det er trist for Martin Zerlang, at min anmeldelse er faldet ham for brystet, men vilkårene, når man indsender en bog til anmeldelse, rummer som bekendt muligheden for, at anmelderen ikke roser den tilstrækkeligt efter forfatterens mening. Jeg har fremhævet flere positive aspekter ved bogen, men det er udelukkende det negative, Zerlang synes at hæfte sig ved, og det benytter han så til at fremsætte en række påstande om min anmeldervirksomhed, desværre med faktuelle fejl og udokumenterede påstande.

Da jeg fuldt står ved min anmeldelse, ser jeg ingen grund til at genfremsætte disse synspunkter, men vil i stedet punkt for punkt kommentere Zerlangs anker mod mig og min anmeldelse.

Min disputats "Sirenernes Stad København" var på tre og ikke seks bind; de sidste tre bind kom efterfølgende. Det er uden betydning i dette tilfælde, men hvorfor dog fremføre en forkert påstand...?

Herefter harcelerer Zerlang over, at jeg har valgt at være repræsentant for det, som jeg angiveligt skulle have kaldt "som folk er flest".

Hertil er blot at svare: fordi Historie-Online er et forum for folk flest, og fuldt så meget fordi det er dem, der har brug for en anmeldelse. Zerlangs kolleger, trofaste læsere og tilhængere skal nok vide at anskaffe sig/læse bogen og har ikke behovet for at høre om den, men det har "folk flest", som ikke aner, hvem Zerlang er, og som ud fra titlen må forvente en omtale af pladsens historie ud fra andet end en litterær tilgang. Det er - som jeg fremhævede i anmeldelsen - en smuk bog, og billederne kan meget vel forlede "folk flest" til at investere i bogen i tiltro til, at de får valuta for pengene. Min opgave som anmelder er at fortælle, hvad der er i bogen - hvad der kan forventes vidensformidling af.

Om jeg er restaureringsarkitekt og dr.phil. i historie eller forfatter til nærved en snes bøger er i grunden uvedkommende, jeg skal blot anmelde dét, jeg får i hænde - ud fra hvad jeg mener er relevant at hæfte sig ved, for at de potentielle læsere kan vide, hvad de begiver sig ud i.

Og så til Zerlangs faktiske kritikpunkter:

ad 1. Jeg har ikke kritiseret Zerlangs bog "Zoom København", for jeg har kun set den foromtalt, og selvfølgelig aner jeg ikke, hvad den indeholder. Men enhver kan i foromtalerne se, at den udgives af Golden Days, angiveligt fordi det skulle være 850 år siden, Absalon grundlagde København. Og det er faktisk dét, jeg har anfægtet som en udokumenteret påstand. Det tror jeg, de fleste kan forstå. Skulle Zerlang være uenig i tidspunktet, er det da underligt, at udgiveren ikke tager hensyn hertil i omtalen.

ad 2. Det lyder interessant, at Zerlang har planer om at skrive en bog om de københavnske pladsers historie. Jeg håber, den vil være markant anderledes i sin behandling af disse pladser, for de fortjener at få optegnet deres historie med skyldig hensyntagen også til arkivalske kilder.

Men når man lancerer en bog med den valgte titel, så ligger det heri implicit, at her har vi pladsens historie, ikke den internationale plads' historie minus danske pladsers historie.

I øvrigt er det eksempel, jeg trak frem som en mangelvare (Amalienborg Slotsplads) i høj grad en del af den internationale plads' historie efter de hidtidige byhistorikeres opfattelse, men altså ikke efter Zerlangs. Det tages hermed til efterretning, men unægtelig med stor undren - for var det så ikke bare en note værd at forklare, hvorfor der så markant afviges fra den hidtidige opfattelse, som så mange og særdeles prominente forskere har haft.

ad 3.

Sandt er det, at jeg var i tvivl om præmisserne for bogens udførelse. For der er et misforhold mellem titel og bagsidetekst og så det faktiske indhold. Det er præcist dét, jeg har skrevet: "Men så skulle der måske være valgt en anden titel, der bedre beskrev bogens indhold".

Derefter valgte jeg at skrive ud fra bogens formodede præmisser, og netop derfor fremhævede jeg flere gange, at der var et litterært grundlag. Det synes, som om Zerlang opfatter det som et angreb snarere end den reference, det er. Hvorfor ved kun Zerlang.

ad 4.

Mod min anke om vanskeligheden med at få adgang til de udenlandske værker forsvarer Zerlang sig nu med, at "de fleste" heraf findes i oversættelse. Hvorfor i alverden er det så ikke angivet i biografien? Det ville dog have været en oplysning, der ville kunne bringe læserne et stort skridt videre!

Er det en løsagtig påstand, at det er "de fleste", eller er det simpelt hen bare åndssnobberi at angive titlerne udelukkende på originalsproget? Der kunne nok i en bog på så mange sider have været plads til i parenteser at meddele de danske titler og årstallene for disse udgivelser. Det er trods alt ikke så mange af de danske læsere, der er så velbevandret i så mange sprog, at det er betydningsløst, om der findes en dansk udgave.

Herefter betvivler Zerlang, at det skulle være "så svært for den almindelige danske læser at forholde sig til Aristofanes, Dante, Dickens, Döblin, Delillo, Al-Aswany..."

Det kommer selvsagt an på, hvordan man definerer den almindelige danske læser: som én, der hjemmevant bevæger sig rundt i de litterære snirkler, som de findes på Universitetet, eller som én, der læser af lyst og videbegærlighed, men uden denne specialskoling inden for et ganske andet fagområde end det, der plejer at relatere til fysiske frembringelser som torve og pladser. Det er ikke givet, at man, selv om man ved meget om arkitektur, byplanlægning og byers fysiognomi, også er bevandret i græske komedieskribenters virke eller postmoderne amerikanske og ægyptiske romanforfatteres verden.

Vi definerer tydeligvis forskelligt, men ærlig talt synes jeg, det er et enormt åndshovmod, Zerlang fremfører ved at postulere, at den almindelige læser uden besvær skulle give sig i kast med den nævnte række forfattere. Det er de færreste mennesker, der bryder sig om at blive stemplet som dumme, og det er faktisk det, Zerlang gør ved at "kræve", at de skulle kunne læse det uden besvær.

Hvorfor dog ikke erkende, at noget af det er skrevet for læsere, der er højt hævet over den almindelige standard for tilegnelse; det er der da intet odiøst i, men tilkendegiv det utvetydigt, så mindre skolede læsere ikke føres bag lyset og skuffes.

Hvorfor dog ikke indse, at Historie-Onlines læsere, for hvem anmeldelsen er skrevet, er historisk interesserede, men ikke nødvendigvis litterært.

ad 5.

Zerlang bebrejder mig som anmelder, at jeg ikke forholder mig til de litterære værkers værdi som kilder til pladsernes historie. Sandt nok, at jeg ikke har vurderet de mange værker, for jeg kender faktisk ikke ret mange af dem, og anmeldertjansen tillader altså ikke i hverken pekuniær eller tidsmæssig henseende anskaffelse af dem - men jeg har troligt læst listen igennem og ud fra det konstateret, at der er mange, og at de stort set alle hidrører fra litteratur, der tager udgangspunkt i andet end den fysiske planlægning og bydannelse.

ad 6.

Når arkitekter og arkitekturskribenter skriver, er det jo i sagens natur litteratur. Så uanset, at en del af Zerlangs kilder er forfattet af slige, så er det litterære kilder og ikke primærkilder som i historisk henseende typisk er arkivalier. Og det er de sidste, jeg undrede mig over ikke var inddraget.

ad 7.

Zerlang har helt ret i, at ordet "shopping mall" er forklaret på s. 211ff. Men hvilken glæde har læseren af det, når han støder på ordet allerede på side 21 - vel at mærke uden forklaring? At vente 190 sider med at få en forklaring synes ikke at være særlig brugervenligt. En henvisning eller en ordforklaring kunne have afhjulpet dette. Og det var så bare ét enkelt eksempel blandt mange.

ad 8.

Det er en petitesse, at bogen er inddelt i "dele", ikke i kapitler. Men nu fortæller Zerlang, at det er, fordi delene er inddelt i kapitler. Javel.

Herefter undrer det mig, at de så ikke er angivet som sådanne i den indholdsfortegnelse, han ikke tiltror mig at have set. Der fremstår de nemlig blot som afsnit - ganske som i "delene". I fagbøger er det jo almindeligt at anvende afsnit med afsnitsoverskrifter i de enkelte kapitler; det er der så ikke her gjort brug af, for kapitlerne er ikke underopdelt. Udmærket, så ved vi det; det fremgår bare ikke af bogen, og det var den, jeg anmeldte - ikke Zerlangs intentioner.

Sluttelig fremsætter Zerlang en helt uhyrlig påstand: "Kirsten Lindberg indrømmer imidlertid, at have droppet læsningen til fordel for at kigge på bogens billeder."

Enhver læser - det være sig på alle niveau'er fra "almindelig" til "litterær" kan ved selvsyn se, at det har jeg ikke skrevet! Det ville da også være en løgn i så fald, for jeg har læst bogen fra første til sidste side, sådan som det er min pligt som anmelder.

Derimod har jeg skrevet, at man enten skulle have hjælpemidler med for forståelsen, eller at man uden ville kunne fristes til at nøjes med billederne. Det er noget helt andet.

På baggrund af det Zerlang i skuffelse over anmeldelsen, der ikke er efter hans hoved, i sin anke frit har fundet på og fremsat som kendsgerninger, må jeg nødvendigvis nu konstatere, at han læser særdeles lemfældigt og videreformidler sine indtryk på en mildest talt utroværdig måde. Han læser øjensynlig ikke engang så omhyggeligt som en "almindelige læser".

Dét havde jeg ikke forestillet mig efter læsning af "Pladsens Hjerte", som jeg fandt interessant, men slet ikke omhandlende det, der stilledes i udsigt, og fremført på en lidet tilgængelig måde. Jeg forstår nu, at jeg overvurderede bogens forfatter betragteligt som læser. Når man opfatter det læste så tvivlsomt, som Zerlang gør, sår det desværre tvivl om hans formidling deraf.

Kirsten Lindberg

Se anmeldelsen her - forfatterens svar her

historie-online.dk, den 2. juni 2017