Den lille havfrue

Af Ida Munk

Rigt illustreret med mere end 140 illustrationer, flere over dobbeltsider og mange fotografier af Mads Folmer; bl.a. et for hver måned af skulpturen på Langelinie.

Som bogens titel angiver, har vi her en biografi, og forfatteren skriver i forordet, at en sådan manglede, at den var hårdt savnet. ”Vi vil gerne vide, hvem hun egentlig var, hvem der skabte hende, hvem der fandt på hende – og ikke mindst: hvorfor hun blev den mest elskede dansker i verden.” Forfatteren lægger dermed en levende personlighed, ind i skulpturen, således som ordet biografi angiver.

Man kunne spørge, om det er pedantisk at stille spørgsmålstegn ved, om skulpturen i sig selv har et liv (”hvem hun egentlig var”) ? Eller er det snarere beskueren, der tillægger figuren det liv, den betydning, som vedkommende kan se?

Bogen består af tre afsnit, Det første korte afsnit, ’Danmarks Havfrue’ viser, at figuren, der blev opstillet i 1914,  blev internationalt berømt med Danny Kaye i filmen ’Hans Christian Andersen’ fra 1952.

I det følgende afsnit, ’Edvard Eriksen – en billedhugger til tiden’ gengives selve eventyret skrevet af HC Andersen. Afsnittet handler i øvrigt detaljeret om brygger Carl Jacobsen, hans relation til faderen JC Jacobsen, til kæresten han ikke fik og dem, han fik, samt hans begejstring for balletten og dens udøvere samt de statuer, han bestilte og fik udført af forskellige balletdansere. Vi er her ude i et ganske langt tilløb til Havfruens livshistorie, - indtil vi i detaljer præsenteres for bryggerens betagelse af solodanseren Ellen Price, som han ønsker skal være model for denne ’Phantasifigur’ samt diskussionen mellem Edvard Eriksen og bryggeren om, hvorvidt figuren skulle have hale eller ben. Det interesserer forfatteren at finde ud af, hvem der konkret har siddet model til figuren. Han foretager her (s. 72) et klart valg med udsagnet ”Eriksen, derimod, hverken kunne eller ville anvende Ellen Price som model for den havfrue, han ønskede at skabe”. Hvorfra har forfatteren mon denne opfattelse af kunstnerens følelser? Det oplyses ikke, men da forfatteren i vidt omfang bruger kunstnerens søn, Egon Eriksens informationer til ham om kunstneren og hans hustru, kunne det være herfra. Familien er naturligvis en interessant og væsentlig kilde til at forstå kunstneren og hans families vilkår. I underafsnittet ’Eriksens havfrue’ bliver vi således præsenteret for de mange skulpturer Eriksen lavede forud for og efter Havfruen samt ikke mindst familiens økonomiske vilkår. Ligheden mellem kunstnerens kone og Havfruen ses i de mange andre skulpturer han lavede med hende som model. Her kan man vist sige, at det dokumenteres endeligt, at det ikke var solodanseren Ellen Price, der konkret havde siddet model til Havfruen, men kunstneres kone Eline Eriksen.

Forfatteren ser i bogens sidste afsnit ’Symbol, provokation, ikon’ med præcision på de udtalelser, som solodanseren som 83-årig giver til pressen i forbindelse med fotograferingen af hende og Havfruen med afhugget hoved i 1963 – hvor hun omtaler sig selv som ’modellen’/ ’delvis model’ (s. 166). Så er det spørgsmål jo afklaret. Tak. Afsnittet er tekstmæssigt kort, men forfatteren slår fast s.160, at Havfruen er ”… blevet vores nationale identitet, et varemærke for hele Danmark…”. Også lidt overraskende kort er underafsnittet ’provokation’, hvor det på få linjer noteres, hvad figuren har været udsat for. Kunne man forvente flere overvejelser over, hvorfor Den lille Havfrue som nationalsymbol var en provokation? Forfatteren ønsker at levere figurens livshistorie og hertil hører vel så også en analyse af/ overvejelser over årsagerne til denne samtids lemlæstelse af figuren? Bogen afsluttes med en slags opsummering på en halv side i underafsnittet Ikon- ’to be or not to be the princess of Denmark’, hvor han spøgefuldt konstaterer: ”Hun blev et nationalt ikon på linje med Kronborgs Hamlet – og fik således alligevel sin prins.” (s.171).

Bogen har en ganske sammensat stil. Der er afsnit med grundige og detaljerede redegørelser med dokumentation. Der er også afsnit som bevæger sig over i det mere spektakulære byggende på det, samtidens kulørte presse leverede som f.eks. afsnittet om brygger Jacobsens begejstring over skønhederne på Det Kgl. Teater. I denne forbindelse mener forfatteren, at bryggeren allerede som ung ønsker at gøre arkæologen den 65-årige H. Schliemann kunsten efter i dette at ægte en purung pige i stil med afslutningen i romanen Monte Cristo. Dette mere end antydes  i forbindelse med bryggerens kortvarige ægteskab som 64-årig med den 21 årige Lili von Kohl, der skildres i afsnittet ’Monte Cristo – 60 år efter’. Hvorfor er det interessant i relation til Den lille havfrues biografi? Et andet afsnit psykologiserer over de erotiske lag i HC Andersens forskellige eventyr samt ikke mindst i Den lille Havfrue s. 117-126. I øvrigt er der nogle finurlige bemærkninger, som f.eks. s 162: ”(borgerrepræsentationen)… lod Havfruen – ikke som stewardesse, men som skulptur i bronze og granit – flyve til Shanghai i Kina for at repræsentere….). Eller de lidt søgte/friske overskrifter: ’Billedhugger med lokum i gården’’ Eline - supermodel!’ ’Andersen på ærten’.

Bogen er smukt udstyret med rigtig mange gode billeder ofte i helside og med mange fotos af personer fra samtiden. (Næsten for mange; hvorfor bruge en hel side på foto af Roskilde Domkirke eller to sider på Glyptoteket og på Elefantporten på Carlsberg?)

Mange bøger kunne bruge en ekstra korrektur. Det gælder også denne. Det kan undre, at der på s. 34 står ”… invitere forældrene til Rom for at fejre Bertel Thorvaldsens såkaldte danske fødselsdag (den dag den store danske billedhugger ankom til ’Den hellige Stad’ – 8. Marts 1797.)” Det er netop ikke den danskefødselsdag, men den romerske. Thorvaldsen blev født i Danmark d.19.11.1770. En anden lille fejl s. 94; fotoet af CA Reitzel har forkerte årstal. I øvrigt kunne det med fordel fremgå tydeligere f.eks. af indholdsfortegnelsen, at bogen faktisk også indeholder HC Andersens eventyr - gengivet s. 98-113.

Bogen giver et interessant indblik i historien bag Havfruens tilblivelse – ikke mindst hvad angår sponsorens valg af kunstner og dennes forudsætninger og vilkår. Men bogen synes som biografi at lide af slagside. Detaljerne i forløbet frem til beslutning om og realiseringen af figuren er mange og de store samfundsmæssige forandringer ude i Europa trækkes ind til forståelse af datidens kunstnere og beslutningstagere. Mens livshistorien fra det tidspunkt, hvor fruen er sat på sten i vand, er bemærkelsesværdigt kort. Her bruges udtryk om figuren som nationalt symbol og ikon uden en tilsvarende inddragelse af samfundsmæssige og kulturelle elementer ligesom tilsvarende forklaringer på den overlast, som figuren har lidt gennem årene, mangler.