Eremitageslottet

Af Kirsten Lindberg, arkitekt m.a.a., dr.phil.

Lad det være sagt med det samme: det er en smuk bog, det er en informativ bog, og det er en letlæselig bog. Grethe Jensen har udført Gads Forlags redaktionsarbejde; om det har indbefattet redigering af teksterne vides ikke, men der er i hvert fald ikke gjort forsøg på at ensrette de forskellige forfatteres sproglige fremføringer. Hovedforfatteren Smidt betjener sig således af den populistiske stil med inddragelse af læseren. Eksempelvis: "Inden vi nu går ...", som om læseren vandrede med rundt i bygningen. Bortset fra disse misklædende indslag i brødteksten er det en bog, som forhåbentlig ikke lider den skæbne blot at være en gavebog, men én som virkelig bliver læst. Nogle af afsnittene er nemlig både vigtige og vægtige, især for den ikke så velbevandrede og kyndige ud i arkitekturhistorien.
Claus M. Smidt fra Danmarks Kunstbibliotek er hovedforfatteren; af de otte kapitler tegner han sig for de fem, mens Poul Grinder-Hansen og Ulla Kjær har bidraget med hver et kapitel, og det sidste er der hele tre om, nemlig Line Bregnhøi, Johan Fogh og Annette Straagaard.
I 1988 skrev Smidt bogen "Eremitagen. Jagtslottets historie gennem 300 år" - en udmærket og let bog uden forskningsmæssig dokumentation. Det kunne man have forventet, at der var kommet til i denne nye, store bog, men det er der desværre ikke, og det svækker den meget. Der er kun angivet summariske henvisninger til litteratur og arkivalier i de første syv kapitler, og der findes slet ingen noter.
Anledningen til bogudgivelsen er den nyligt overståede restaurering af jagtslottet Eremitagen, hvilken i pressen har været omtalt så mange gange. Det ottende og sidste kapitel med de tre forfattere omhandler da også denne højst påkrævede istandsættelse, og hertil er der slet ingen dokumentation. Fogh er arkitekt i firmaet Fogh & Følner, som ledede istandsættelsen, Bregnhøi er konservator ved Nationalmuseet og har således været inddraget i hele processen, og endelig er Straagaard arkitekt i Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, det vise sige ejerrepræsentanten. Dette kapitel er temmelig summarisk og tydeligvis skrevet af mennesker, som snarere arbejder med tingene - og det har de gjort godt - end skriver om dem. Netop her er skrivestilen en smule anderledes end de mere publikationsvante forfatteres i de foregående syv kapitler. Eftersom der igennem tiden er skrevet mangt og meget om jagtslottet og dets historie, ville det have været velgørende, om netop dette kapitel havde fået en større andel af bogen. Nu fremtræder det nærmest som et appendix.
Grinder-Hansen, der er ansat på Nationalmuseet, skriver i første kapitel om kongejagt og lystslotte, men noget nyt er der ikke i det. Det er mestendels et opkog af gammel litteratur; man kan undre sig over, at Nationalmuseets store værk "Herregården", bind 3, med et glimrende kapitel af Jesper Laursen om jagt, slet ikke er at finde i listen over anvendt litteratur.
Andet kapitel er kollegaen Ulla Kjærs. Det er ganske kort og er betitlet "Christian VI og bygningskunsten", altså om den byggeglade bygherre og konge. Det postuleres, at monarkens og hans kones byggelyst og forståelse for arkitekturens betydning ikke er så velkendt i dag, fordi de fleste af deres byggerier ikke længere eksisterer. Det turde dog være en påstand med modifikationer, for man skal ikke have læst ret meget om arkitektur, før det står klart, at det spillede en endog meget stor rolle i tiden og kongens magt. Kjærs andel af bogen er i øvrigt meget letlæst og udmærket for en begynder i arkitekturstudiet, men samme substans som hendes skriverier plejer at indeholde er der ikke.
Resten af bogen er så Smidts med et kapitel om Laurids de Thurah, om Eremitageslottet og dets tilblivelse, om det ændrede syn på arkitekturen og dermed ringeagt og nedrivningstrussel for slottet, om dets redning og genskabelse under Ferdinand Meldahl og endelig om slottets hensygnende tilværelse inden den nye restaurering.
Smidt har engang, mens han fremviste tegninger fra Samlingen af Arkitekturtegninger på Charlottenborg, om sig selv sagt: "Hvor ved jeg dog meget!" Beskedenhed lider forfatteren ikke af, og det behøver han heller ikke; det demonstreres her, at han har en solid viden at øse af, og han kommer da også vidt omkring i sine beskrivelser. Hvorfor Kjær og Grinder-Hansen er inddraget i bogen vides ikke, for strengt taget kunne Smidt selv have skrevet også deres dele.

Efter registeret, der ikke er opdelt, men i en péle-méle angiver personer, steder og begivenheder, følger billedliste, som pudsigt er opdelt i fotografer og leverandører, og dernæst følger så medvirkende ved restaureringen 2009-2013 og endelig en side "Om forfatterne", hvor Ulla Kjær ejendommeligt nok ikke er angivet med sin dr.phil.-titel, men blot som kunsthistoriker og inspektør ved Nationalmuseet.
For den grafiske tilrettelægning og omslag står Lene Nørgaard, Propel; hun fortjener stor ros for den fine og regelbundne opsætning uden den så ofte sete leflen for teknikkens muligheder. Narayana Press har stået for reproarbejdet, som altid godt håndværk derfra. Ligeså er det fra Clemenstrykkeriet A/S, der har forestået trykningen. Indbindingen er med sober lærredsryg; beklageligvis har man ikke villet ofre det ekstra på en hel lærredsindbinding, men har nøjedes med det vanlige fedtede, matlakerede papir på for- og bagside.
Bogen er udgivet i samarbejde med bygherren, og det er måske dét, der har betinget, at Smidt har måttet tage andre forfattere med i sin bog.
Bygherren plejer jo at udgive bøger, når et større restaureringsarbejde har fundet sin afslutning, og det er glimrende. Denne bog er anderledes, ikke blot i kraft af sin størrelse og langt finere udstyr, men også i sit indhold. Den er nemlig også dejligt befriet for kongerøgelse, som ellers plejer at hjemsøge bygherrens udgivelser; denne soberhed tjener forfatterne til ære.
Alt i alt en bog, som kan anbefales til læsning - for den arkitekturkyndige som sengelæsning (selv om formatet besværliggør dette), og for den, der er knapt så velbevandret i faget, som en herlig inspiration til at vide mere.