Filmens Historie
Af Kristian Hansen, historiker
Et medie til kommunikation, en form for underholdning og en kunstart på sin helt egen måde. Film er alt dette. Der er mange måder, hvorpå filmkunsten kan anskues, ud over hvilke superstjerner der spiller med, hvor stort budgettet er, eller hvordan den klarede sig i biograferne. Det er netop det, som Mark Cousins gør et forsøg på i den nyligt udkomne bog ”Filmens Historie”.
Mark Cousins, der ud over at være forfatter også har en baggrund som producer og filmkritiker, har skabt en bog, der kan indfører læseren i en fascinerende historie om en branche, der har gennemgået en rasende udvikling siden sin fødsel. Cousins gør et stort nummer ud af at se på film og instruktører, som de fleste af os aldrig har hørt tale om. Dette for at arbejde med de kræfter, der i hans øjne er de afgørende i filmindustriens udvikling. Det bliver heldigvis aldrig for kunstnerisk snobbet, da de mere kendte film, skuespillere og instruktører også inddrages, så frem de har haft en indflydelse.
”Filmens Historie” er logisk inddelt i tre hovedtemaer om man vil. Stumfilmens periode (1885 – 1928), lydens æra (1928 – 1990) og den digitale periode (1990 – nu). Herunder gennemgås forskellige film, stilarter og instruktører, der hver på sin måde har påvirket udviklingen. På denne måde formår Mark Cousins at vise, hvordan filmskaberne har påvirket og selv er blevet påvirket af historiske begivenheder – sociale eller politiske, hinanden, teknologien og andre kunstformer. Der trækkes kunstneriske spor gennem udviklingen, hvor det blandt andet kan ses, at George Lucas lod sig inspirere af den japanske instruktør Akira Kurosawa, da Stjernekrigen blev til.
Endvidere er fokus langt fra alene lagt på vestens film. Filmkunsten er et internationalt medium, der er en del af kulturen i stort set alle verdensdele. Således bliver læseren præsenteret for film fra USA, Europa, Asien, Australien, Afrika og Sydamerika. På denne facon ses ligeledes de ovennævnte faktorer krydse landegrænser, kulturer og sprog.
Forfatteren hæver sig ej heller over læseren eller kaster omkring sig med de traditionelle filmkritiske floskler. Man har hele tiden en klar fornemmelse af, at Mark Cousins nærmest er en almindelig biografgænger, der nyder en farverig kunstart i alle dens former, men som samtidig kritisk stille spørgsmålene: Hvordan påvirker en given scene eller film os, og hvorfor? Dette er nok bogens mest sympatiske side.
Bogen er desuden krydret med en lang række fantastiske illustrationer af enkeltscener eller sekvenser i arbejdet med at beskrive og forklare, hvordan en scene virker og, hvilke metoder der benyttes.
Jeg lagde værket fra mig, som en klogere mand. Jeg følte virkelig, at jeg havde opnået en bedre forståelse af filmens historie og alle de tråde, der binder de forskellige stilarter sammen på kryds og tværs. Alt dette sagt uden at have en baggrund som filmhistorisk interesseret. Der er langt mellem bøger uden for mit traditionelle interesseområde, som kan holde mig fængslet – Mark Cousins ”Filmens Historie” er en af dem.
Når dette er sagt må jeg pointere, at der er tale om en meget detaljetung bog. Jeg kan sagtens se, at det er en nødvendighed inden for det pågældende emne. Uden de mange detaljer og 100-vis af film, skuespillere og instruktører ville bogen være ubrugelig og fylde det samme som denne anmeldelse. Jeg nævner det alligevel, fordi det måske begrænser bogens læserskare. Jeg kan se den som et ”must” for filmentusiaster, kritikere og studerende af film- og medievidenskaberne. Jeg er bare bange for, at bogen vil tabe mange alment interesserede og ”bare” blive en fin bog på hylden eller et opslagsværk. Den er så meget mere end det og skal fordøjes som en samlet størrelse. Jeg har ikke en løsning på, hvordan man kommer uden om dette paradoks, men kan blot opfordre til, at læserne tager de mange detaljer med i den overordnede forståelse af filmens historie.