Havebyen

Kirsten Lindberg, arkitekt m.a.a., dr.phil

Otte store fonde har støttet bogen, som er ganske flot i kvadratisk format og 304 sider stor. Fysisk er det en tung sag, som man helst skal sidde ved at bord for at læse. Men det være nu også - trods det store omfang - ret hurtigt gjort.

Ikke dermed sagt, at der ikke er informationer i teksten, for det er der bestemt, men der er frem for alt billeder - hovedsagelig fotografier, men også nogle meget charmerende tegninger som eksempelvis side 173, hvor Pembroke i 1906 har tegnet et udsnit af Herefordshire i England; desuden er der naturligvis byplantegninger og udstykningsplaner. Disse sidste er selvsagt fra tiden, hvor havebyerne anlagdes, mens fotografierne stort set alle er fra 2015-16, optaget af de to forfattere under udarbejdelsen af manuskriptet. Dem fortjener de ros for, der er blot for mange og for uvedkommende.

Billederne, som står smukt takket være reproarbejdets udførelse hos Narayana Press, har alle mulige formater og breder sig ud over spalter og klummer, sommetider til papirets yderkant, enkelte steder over hele papirfladen. I hovedsagen overholdes klummens over- og underkant, og dermed reddes det noget rodede lay-out i land.

For lay-out'et - eller som der står i kolofonen - "Design og grafisk tilrettelæg[g]else" - har Lene Nørgaard fra Le Bureau stået. Med grafikerens egne ord er det et "strategisk designbureau med særligt fokus på arkitektur, kulturarv og design", hvor hun har "en stærk fornemmelse for rum". Det skal ingenlunde anfægtes her, blot kunne det ønskes, at en tilsvarende stærk fornemmelse for flade og læsbarhed også var til stede. Det er nemlig essentielt for bogopsætning.

Det er specielt maniereret, at billedteksterne befinder sig de ejendommeligste steder i forhold til billederne, gerne sammenstillet fra hele opslaget, men det kræver så, at man som læser lige skal fange det først, hvor det dog i grunden er en stor behagelighed, når den til et billede hørende tekst findes umiddelbart under. Men sådan har det jo været i umindelige tider, så det duer ikke i dag, hvor bogdesign i modsætning til godt, gammeldags boghåndværk, der ikke lyder så fint, desværre skal vise sig på en ny og anderledes måde hele tiden - i stedet for at underordne sig og dermed støtte teksten og det budskab, forfatterne har.

Billedteksterne er trykt med en smuk, teglstensrød farve ligesom overskrifter og afsnitsoverskrifter, og det er temmelig flot, og farven matcher de mange teglstenstage, der ses på fotografierne.

Skrifttypen er forskellig i overskrifter og brødtekst - ikke meget, men dog nok til, at det bemærkes. Typerne er ikke angivet, men der er i brødteksten anvendt en meget spinkel skrift, som er vanskelig læsbar for ikke helt unge og gode øjne. Det er synd for forfatternes tekst.

Tryk og indbinding er udført af GPS Group i Bosnien-Hercegovina, givetvis for at spare penge. Det er jo rasende dyrt at få trykt bøger i Danmark, men prisforskellen kunne måske hentes ind ved ikke at rutte sådan med papiret, som der er gjort. Der er nemlig som følge af lay-out'et, hvor der foroven i mange tilfælde kun er billedtekster, overordentlig meget spildplads. Til gengæld er der forneden kun en lav bræmme, hvilket visuelt gør siderne tunge trods den store mængde hvidt papir på opslagene. Lærer grafikere i dag slet ikke noget om den klassiske sideopsætning, som lige siden 1400-tallet har givet os det ene smukke værk efter det andet?

Der ville troligt også være blevet en bedre indbinding ud af det, om man havde ladet Narayana følge bogen til dørs; den er nemlig temmelig ussel, bogen falder simpelt hen fra hinanden under læsning. Det må Gads Forlag hellere være opmærksom på fremover.

Bogen er forbilledligt inddelt i en række kapitler, som tager hver sit geografiske område op. Efter forordet, som man bør springe over, da det blot er kvalmende selvforherligende introduktion af ægteparrets baggrund og bevæggrunde for at tage havebyen op, følger et kapitel, hvor der så at sige defineres, hvad en haveby er. En række misforståelser manes i jorden, og således godt rustet kan man kaste sig over et oversigtligt kapitel om havebyen her til lands, efterfulgt af et tilsvarende for Norden. Dernæst tages fat på de københavnske, siden de odenseanske og endelig havebyerne fra de mindre provinsbyer.

Efter dette følger et kapitel om engelske forhold, opbygget analogt med oversigt og så fem fyldige underafsnit med eksempler. Tilsvarende følger da for Tysklands vedkommende med oversigt og tre store, gode afsnit.

Næste kapitel er ganske kort om haverne, og her fornemmer man især Helle Ravns engagement; hun har bag sig flere udmærkede bøger om havernes kulturhistorie.

I næstsidste kapitel om ligheder og forskelle landene imellem fabulerer forfatterparret over deres tilgang til emnet, og man fornemmer, at selve skriveprocessen har været igangsat, inden de havde det store overblik. Det er en lille pudsighed og såmænd nok så charmerende. De fleste læsere kan sikkert identificere sig med dem - fra at begynde læsningen henholdsvis skrivningen i tiltro til, at her er den evige sandhed, fyldes der på med mange oplysninger og bearbejdninger af udsagnene, så man gradvis ikke bare bliver klogere, men også gør opdagelserne - eller man kan siges at fange pointerne. Sådan kommer det til at fremstå, men selvfølgelig har de to forfattere gjort sig slutresultatet klart, inden de begyndte skrivningen ...? Det må man da tro, ellers var det noget af et voveligt eksperiment.

Sluttelig er der et lille kapitel om havebyen i dag og i fremtiden. Den er der som bekendt ingen, der kan spå om, således heller ikke forfatterne, som kunne have udeladt det. Billederne dertil er da også totalt overflødige - eksempelvis et fotografi af to mænd, der stive og unaturlige står i vejkanten iført sandaler, shorts og t-shirts med den ledsagende tekst "Pensionister i et hvil fra havearbejdet. Grøndalsvænge"; det kunne være fra et hvilket som helst parcelhuskvarter, og de to mænd har ikke noget med historien at gøre. Ved siden af ses "Havestemning i Margarethenhöhe" med en kone, der står og spejder, formentlig efter gæster, mens manden stiller øl på bordet. Inderligt overflødigt.

Bogens slutbemærkning er "Kort sagt: I de rigtige havebyer går mange faktorer op i en højere enhed: en samlende idé og vision, identitet og fællesskab, overskuelighed og afgrænsning, en arkitektur med idé og tradition samt en blanding af fælles og private grønne rum. Hvad der er afgørende, er svært at sige, men det tæller alt sammen!" Den svada antyder, at her har forfatterne da vist været godt trætte - efter at have brugt næsten 300 sider på at argumentere for både de byplanmæssige tiltag, de arkitektoniske retningslinier og de socialpolitiske aspekter i havebyerne. Det har de gjort så godt, at konklusionen må blive, at bogen som helhed er læseværdig og indbydende, men den var blevet endnu bedre, om teksten var strammet op, halvdelen af fotografierne var taget ud og en mere oplysende billedtekst sat ind i stedet under de resterende.

Indledningsvis tales der ned til læserne, som var vi uoplyste høveder, der ikke aner noget om havebyer. Undervejs fyldes ganske godt på med sobre oplysninger, og så sluttes der så svagt, at man skulle tro, forfatterne nu var på samme lave stade som læserne. Det kunne være undgået ved en mere kritisk gennemgang, inden bogen gik i trykken. Den del af ansvaret ligger hos forlaget.

Dokumentationen omfatter en litteraturliste og 574 noter. Der findes ingen registre i bogen, hvilket er et stort savn. Man savner både et register over arkitekter og andre personer, der har virket for havebyernes fremme, og et stedregister. Nu må man lade sig nøje med indholdslisten, som til en vis grad kompenserer for manglen på stedregister. Men det havde altså fremmet brugen af bogen, om arbejdet havde været fuldt til dørs med registre.

Historie-online.dk, den 4. oktober 2017