Hjemme hos Danmark
Af Kresten Søe
Layout, opbygning og indhold
De to forfattere Anne Glad og Kristine Virén er velkendte hos bogens primære målgruppe af fans af TV programmerne ”kender du typen” og ”Hammerslag”.
Selve bogen fremtræder som et indbydende gennemillustreret værk i stort format på knap 400 sider og en vægt på godt 2 kg. Et udstyr der så afgjort er bedre egnet til imposant selviscenesættelse på kakkelbordet frem for decideret godnatlæsning i sengen.
Emnet er dansk boligkultur fra 1930 til 2020 med dennes tendenser og historiske udvikling fortalt gennem årene via en række genstande og enkeltelementer fra fx Eva brødmaskinen, Margrethe skålen, bogklubbøger, IKEA og FDB møbler, tæpper og tapeter.
Bogen er bygget op i 10 hovedafsnit efter årtier. Hvert årti får sin egen generelle ramme af samtidshistorie, og til hvert årti er der systematisk tilknyttet sit særlige rum i huset (badeværelse, entre, soveværelse, køkken etc.).
Hvert af disse hovedafsnit udfyldes så med en række punktnedslag - 117 i alt - hvor man graver lidt længere ned med bl.a. billeder og vægudsmykning, juleplatter, sofaer og stole, toiletkummer, hoptimister, gryder, glas, lamper og kaffemaskiner. Disse punktnedslag er rigt og indbydende illustreret men rummer ofte en selvstændig historisk tilgang og udvikling, der ikke holder sig inden for rammerne af bogen hovedopdeling i årtier.
Et kulturelt nedslag i danskernes boligindretning
”Hjem er tryghed, men også et visitkort og en sladrehank. For det fortæller, hvem vi er, og måske især, hvem vi gerne vil være. Lige fra valg af potteplanter, tapet og sofa til rummenes funktion og indretning. ”
Sådan lyder forlagsbeskrivelsen, der på dette punkt giver en udmærket og dækkende beskrivelse af vinklen i de to forfatteres fremstilling.
Udgangspunktet for boligbeskrivelse og indretning er primært henlagt til den historiske gruppe, der i dag bedst beskrives som parcelhus elementet. Men der er dog også tangenter til andre samfundsgrupper.
Mange af farveillustrationerne stammer tydeligvis fra samtidens reklamer og blade, men en del af de større af disse kommenteres/udbygges desværre ikke af forfatterne med ledsagetekster i forhold til tid og indhold.
Heller ikke den ret så stereotypiske opdeling i reklamefotografiernes kønsrollemønstre får mange forfatterkommentarer med undervejs.
Vurdering på godt og ondt
I et af bogens opslag om begrebet coffee table books og deres funktion bringer forfatterne med et lille lystigt glimt i øjet blandt andre tilsvarende eksempler på forsider en gengivelse af denne bogs egen forside med underteksten ”Se mig, jeg har fået den prakket på i julegave”.
Derudover karakteriseres bogen yderligere i forordet: ”Du behøver ikke at læse bogen fortløbende. Du kan læse afsnit eller hele kapitler, hoppe rundt mellem genstande, du genkender - eller undrer dig dybt over eksistensen af.”
For mig er en anvendelse som decideret periodeanlagt boligkulturhistorisk vanskelig. Dels ved fravær af register over fx genstande og elementer. Dels fordi mange af de 117 punktnedslag jo netop er fragmenter, der yderligere som tidligere nævnt ikke holder sig inden for kronologien i det pågældende 10års kapitel. Begge dele giver på den ene side en vis herlighedsværdi som pluklæsning, men får til gengæld i mange henseender fremstillingen til at fremstå som ustruktureret.
Og så er der dømt populærhistorie
Devisen for indholdet er som helhed - meget om alt og ikke ret mange dybere spadestik om noget. Men er dette jo ikke også netop lige coffee table bogens traditionelle grundlæggende præmis?
Hverken forord eller indhold og opbygning levner nogen tvivl om, at der er dømt populærhistorie - men gør det egentlig noget?
Bogen er nemlig ret så underholdende og dertil letlæst og velskrevet. Med sine mange vinkler, punktnedslag og atmosfæremættede illustrationer er der på for enhver læser rigeligt med både stof og rum for enhver trang til nostalgi og personlig genkaldelse af fortidens oplevelser og miljøer.
”Hjemme hos Danmark” skal nok blive flittigt åbnet, pluklæst og ledsaget af personlige kommentarer over kaffen ved kakkelbordene.
Bare det - er sagt på godt jysk - vel ikke så ringe endda.
[HIstorie-online.dk, den 3. december 2024]