Living in Daylight
Af Lars Kjær, Arkivar, Køge Byhistoriske Arkiv.
Bogen er blevet til på opdrag fra VELUX i anledningen af 100 års dagen for opfinderen af VELUX vinduet, Villum Kann Rasmussens fødsel.
Giver det mening at anmelde denne bog som et historisk værk? Der er både kapitler, der omhandler ændringen i reklamestrategi og om vinduets betydning for udnyttelsen af tagetagerne i de europæiske byer. Det dokumenteers, hvordan VELUX var forud for sin tid og skabte et uundværligt produkt, som er blevet en utrolig succes. Ellers er fokus først og fremmest på beboerne af de huse, som bogen tager læseren med ind i. Der er altså ikke tale om en virksomhedshistorie eller en jubilæumshistorie på nogen måde, og det har tydeligvis ikke været hensigten at skrive den.
Her er vi nogle, sikkert en mindre kreds, der selvfølgelig ville have foretrukket denne tilgang. Ved at fokusere på beboerne og deres valg for boligindretning afskærer man sig nemlig fra den mere interessante diskussion omkring, hvad det er for et bybillede, vi ønsker. Fokus er på den enkelte ejendoms udvikling og ikke på det samlede bybillede. Jeg savner derfor en mere indgående diskussion og problematisering af skråvinduets indflydelse på ældre ejendomme og på det samlede bybillede, i hvilke vinduet er et fremmedelement. Når jeg fremhæver det, er det fordi bogen selv bringer mange billeder af byers tage.
Bogen er spækket med panoramafotografier over europæiske taglandskaber, hvor VELUX vinduet er rigt repræsenteret i mange ejendomme. Det er selvfølgelig en flot dokumentation af virksomhedens succes. Men ikke desto mindre bliver jeg overvejende trist til mode ved at se disse billeder. For ganske vist er VELUX vinduet da blandt de mere charmerende ”opkomlinge” i disse norditalienske byers taglandskaber. Det er da også langt mere acceptabelt end diverse parabolantennerne, klimaanlæg, vandtanke, restaurationer og hvad der ellers har fået lov til at ødelægge disse – engang – smukke kulturmiljøer. Jeg kan dog ikke lade være med at se billederne som skrækvisionen af, hvordan en smuk by kan ødelægges, hvis ikke der er strenge bevaringsregler, der håndhæves konsekvent.
I Køge midtby har udviklingen heldigvis været reguleret med forskellige tiltag, seneste ved en generel rammelokalplan for bymidten fra 1983. Med den er det helt grundlæggende forbudt at ændre ved husene uden tilladelse. Det traditionelle VELUX vindue er forbudt i bymidten og tillades kun i ganske særlige tilfælde. Det sker selvfølgelig for at værne om byens unikke særpræg og sikre helheden.
Bogen berører dette emne i kapitlet ”Preserving Historic Heritage”, og det fremhæves, at VELUX har et godt og tæt samarbejde med arkitekter og byplanlæggere omkring udvikling af specielle farver og størrelser på vinduer. Ikke desto mindre er jeg af den holdning, at det traditionelle VELUX vindue ikke hører hjemme i de fleste ældre, velbevarede ejendomme, som vises i netop dette kapitel.
Der er tale om en stor og meget flot bog til Coffee-table-book markedet, spækket med smukke fotografier som indbyder til fordybelse og drømme. Billedvalget er dog sine steder temmelig uvedkommende, og ofte sidder man med fornemmelsen af, at bogen lige så godt kunne være en bog om køkkener, sofareklamer, køkkenknive og så videre. I afsnittet om ”the Peter-Paul Fortress” i Sankt Petersborg har f.eks. kun 3 ud af 10 billeder relation til VELUX vinduet.
Ellers er der tale er en stor og flot bog, som er spækket med flotte fotografier. Det er en god kilde til at hente inspiration til byggerier. Det er som sådan først og fremmest en bog for drømmere og kommende bygherrer, som savner inspiration til projekter. Set på denne måde opfylder bogen fuldt ud sit mål. Er den 399 kr. værd? Man får intet mindre end 300 sider og godt 2 kilogram bog trykt på lækkert papir. Måske bliver det ikke en sællert til ordinærprisen, men den skal nok gøre lykke på bogudsalg om et år eller to.
Arkitekter, historikere og andre professionelle gnavpotter må se sig om efter andre værker, mens drømmere kan starte her.
