P. Ipsens Enke - Kgl. Hof Terracottafabrik
Af Jørgen Schou-Christensen
Bogen er, som det siges i forordet, en billedbog til supplering af Kathrine Jørgensen/Bente Holst: Et keramisk Eventyr ∙ P. Ipsens Enke Kgl. Hof Terracottafabrik 1843-1955, fra 2001. Dette værk er et pionerarbejde, men som det blev antydet i anmeldelser dengang et noget kaotisk og ikke helt let tilgængeligt arbejde, som savnede fokusering på kronologi og væsentlighed i fabrikkens produktion.
Den nye bog er trods sit store format og sidetal vel nærmest at karakterisere som et kronologisk, udvalgt illustrationstillæg til bogen fra 2001. Da illustrationerne er flot og ensartet fotograferet og trykt med forbilledlig farvegengivelse og især fremragende gengivelse af genstandenes stoflighed, må den stillede opgave siges at være løst tilfredsstillende.
Udvalget af genstande forekommer repræsentativt, selv om det ifølge sagens natur (fabrikkens vældige produktion over en godt og vel 100-årig periode) må være et meget begrænset udvalg. Kunstnere eller genrer, som ifølge teksten står for produktionsnr. i snesevis eller endda i hundredvis, er repræsenteret ved ganske få genstande. Men på den anden side var produktionen på P. Ipsens Enke nok altid så standardiseret, at de 122 udvalgte genstande fortæller det hele eller det meste.
Tekstsiderne har de væsentligste oplysninger med (trykt med småt). Brødteksterne er lidt tvivlsomme. I den lange periode gennem anden halvdel af 1800-tallet, hvor P. Ipsens Enke med håndelag, og sikker succes også internationalt, reproducerede i mindre størrelse berømte klassiske eller samtidige billedhuggerarbejder eller klassiske vaser, er det lidt for meget af det gode at gentage/sammenfatte kunst-historiske analyser af originalerne og ikonografiske udredninger, der oftest (som korrekt nævnt i kildehenvisningerne) er taget fra leksikalske værker som Den Store Danske Encyklopædi eller Salmonsens Konversationsleksikon.
I 1900-tallets første halvdel var det ofte betydelige navne i dansk keramisk design, der arbejdede for fabrikken, begyndende med Thorvald Bindesbøll og fortsættende med Hans Chr. Joachim (Petersen) og Georg Jensen for at ende med Axel Salto, hvis hjortehoved var i produktion fra 1930’erne frem til fabrikkens ophør i 1950’erne med vekslende glasur.
Man kunne have ønsket sig en meget nøjere analyse under de enkelte opslag om disse kunstneres reelle medvirken – eller manglende sådan – i realiseringen af deres intentioner i den egentlige produktion. Men det er jo et ømt forhold også på andre af vores berømte keramiske virksomheder og har slet ikke været noget at tage op i denne lidt overfladiske publikation.
