Philip de Lange - Københavns store bygmester

Af Kirsten Lindberg, arkitekt, m.a.a., dr.phil.

Det er en stor og overordentlig billedrig bog, Badeloch Vera Noldus har begået, men det er jo altså også en af de betydeligste arkitekter specielt for Københavns vedkommende, den omhandler: Philip de Lange, murmester eller bygmester og indrejst til hovedstaden efter den store bybrand i 1728.

Den unge hollænder reagerede på en annonce efter håndværkere til at klare genopbygningen, og han forblev i byen, hvor han snart fik mange opgaver at give sig i kast med. Specielt inden for Søetaten havde han sit virke, og gennem mange år var det især dette, han henregnedes til, men nyere forskning af Rikke Tønnes, anmelderen og i mindre omfang Lene Larsen har krediteret ham for en hel del mere.

Opbygningen af bogen er ganske klar med tre store kapitler: "Byen og bygmesteren", "Bygningerne" og "Bygningsarven". Der er ingen tvivl om, at det vigtigste - eller det vigtige - kapitel er det første, for her formår Noldus at redegøre for bygmesterens tid, før han kom til København, og det er noget, der har været mangel på lekture om. Noldus har da også ganske gode forudsætninger herfor, eftersom hun er hollænder af fødsel og uddannet som cand.mag. og ph.d. i kulturarvstudier og arkitektur i Amsterdam og Utrecht.

Det er dog kapitlet om bygningerne, som er langt det mest omfattende, men egentlig også lidt skuffende. Her er intet nyt at hente, det er hovedsagelig sammenskrivninger og opkog af allerede kendt viden, som Frederich Weilbach og Christian Elling redegjorde for i 1930'erne, suppleret med den nyere viden, frembragt af Rikke Tønnes i 1997 og anmelderen i artikler i 2000 og 2002 samt rapporter for Søetaten, hvilke sidste dog ikke synes at være anvendt.

Hvert bygningsværk, som med sikkerhed vides at være opført af Philip de Lange, har fået sit eget afsnit på to til seks sider med en enkelt undtagelse på 14 sider. Langt den overvejende del af siderne er benyttet til fotografier eller gengivelser af originaltegninger. Begge dele er gengivet i overordentlig stor størrelse og ofte spændende over mere end én side, hvad der nu ikke klæder opslagene. Brødteksten er således næsten reduceret til et appendiks til billederne, og det er synd, for hvornår kommer der et mere dybtgående værk om Philip de Lange igen? Noldus synes ellers at have potentiale til at kunne levere noget mere konkret end dette. Og man kan sågar sige, at hun ikke har udnyttet den allerede kendte viden til et mere facetteret billede af bygmesteren.

Det sidste kapitel omhandler dels bygmesterens to sønner, dels en smule om, hvad der er sket med nogle af hans værker i senere år. 

Der er ingen tvivl om, at Philip de Lange qua sin herkomst som nederlænder tilførte København mange nye stiltræk og en anden måde at anskue byggeriet på. Men den historie får man slet i bogen! Hvorfor ikke dvæle ved - eller bare nævne - at beltetagebegrebet introduceredes af de Lange i København? Hvorfor ikke omtale hans brug af skydevinduer, som var helt ukendt i byen? Og hvorfor er der intet om hans brug af halvrunde fronton'er, som bestemt heller ikke var velkendte stiltræk i hovedstaden på hans tid?

Der er naturligvis en kildefortegnelse og noter. Kildeangivelsen er uhyre summarisk og indeholder blot fem nederlandske arkiver samt Det Kongelige Bibliotek, Københavns Stadsarkiv og Rigsarkivet uden yderligere angivelser. Det skal retfærdigvis nævnes, at der i noterne er mere udførlige angivelser, men det rokker ikke ved det faktum, at der er anvendt umanerlig få primærkilder. Stort set bygger bogen på tidligere udgivet litteratur. Men også her undres man, for der er anvendt både mange dybt seriøse værker og mere populistiske udgivelser, som enten ikke er til at fæstne lid til eller er tilnærmelsesvise afskrifter uden kildeangivelse af andres arbejder. Så den, der gerne vil dykke ned i emnet, som langt fra er færdigudforsket, får ikke her hjælp til at komme videre.

Bogen er som nævnt i indledningen stor, det vil sige på 234 sider. Pagineringen er det dog så som så med, for de mange billeder breder sig som oftest over det sted øverst på siden, hvor sidetallet skulle have stået. Så faktisk medfører brug af registeret med sidehenvisninger et større bladrearbejde, hvor man over mange sider må tælle sig frem. Det er lidet acceptabelt og skyldes den særegne billeddisponering. 

Den grafiske tilrettelæggelse har Carl-H.K. Zakrosson fra det københavnske firma Polytype, der leverer bogopsætninger for diverse trykkerier, stået for. Det fortjener han ikke ros for. Det er rodet med billedtekster, hvor de overhovedet findes, snart på samme side som illustrationen, snart på modstående, sommetider over én spalte, stundom over to smalle eller brede - helt vilkårligt. Der er utidige indrykninger i brødteksten, og overskrifterne befinder sig snart øverst, snart nederst på en side. Illustrationerne holder sig nogle steder inden for klummen, på andre breder de sig uhindret ud til enten den ene, den anden eller alle kanter.

Stamers Kontor, som er en fotograferingsanstalt af nyere dato, har stået for optagelsen af fotografierne, og også her har man set stort på de klassiske dyder. Trist, at man ikke valgte en rigtig arkitekturfotograf til at udføre opgaven, for det fortjener bygningerne og formidlingen af deres historie.

Trykningen er foregået hos Narayana Press, og det er som altid gjort smukt. Indbindingen synes også upåklagelig med mørkegrønt papir både ude og inde i forsatsen. Smudsomslaget viser portpartiet mellem Asiatisk Kompagni og det tilhørende pakhus i Strandgade, som er ét af de bygningsværker, Philip de Lange er mest kendt for.

Ved udsigten til at skulle læse denne bog glædede anmelderen sig, men som Kirkegaard udtrykte det, er forventningens glæde sommetider den største glæde. Beklageligvis må konklusionen efter endt læsning nemlig blive, at Noldus har præsteret en bog, som for den ikke så kræsne nok vil synes at pynte i reolen, men som ikke i det lange løb vil have bestand som værket over Philip de Lange. Det er trist for både Noldus og Lange - førstnævnte skal nok komme videre, men for de Lange vil det sikkert ligge tungt i mange år, for nu er der jo skrevet en stor bog om ham, og så er det vanskeligt at få fondene med på endnu en udgivelse.