Skæv og national
Af Arkivar, mag. art. Lars Kjær
Bogen handler om den fysiske planlægnings fremvækst og er tænkt som et forsøg på en egentlig fremstilling af planlægningens historie. Faserne opdeles i den uformelle planlægning før 1900 og den efterhånden mere og mere formelle planlægning efter 1900, med et markant brud ved ”den første brugbare byplanlægningslov” fra 1938. Danmark, som vi kender det i dag, er blevet til i et sammenspil mellem uformelle og formelle beslutninger, og tilblivelsen kan følges her.
Den fremvoksende byplanlægning udspiller sig mellem i en række temaer som
-Center og periferi (Hovedstad og Jylland)
-Formel og uformel byplanlægning
-Private og politiske aktører
-Før og nu
Bogen er skrevet som en planlægningens historie, men kan også læses som en historie om ”det moderne Danmarks fødsel”. På omslaget opfordres man ligefrem til at læse bogen som et drama om det moderne Danmarks tilblivelse.
Om jernbanens fremkomst opsummer Hans Helge Madsen således:
”Tidens planlægning var uformel i den forstand, at den ikke støttede sig til en pointeret, bredspektret planlægningslovgivning. Jernbanebyggeriet, som var delvis statsstøttet, blev udmøntet efter lovgivning i Rigsdagen. Anden planlægning var uformel som f.eks. under privatfinansierede aktieselskabers ledelse. Eller som de efterhånden talrige andelsforetagende, der var lokalinitiativer spredt ud over landet, i de første mange år uden landsdækkende koordinering”. (side 10).
På denne måde tages jernbanen, landeveje og telegraf, havnebyer, andelsmejerierne (”bølgen fra Vesterhavet”) og en lang andre spændende emner op.
Bogen tager en for mig at se uortodoks tilgang til planlægning som begreb. Hans Helge Madsen skriver op mod mere veletablerede definitioner (Tuxens byplanlægningsakt, som fremhæver det intenderede ved akten, se diskussionen side 106), men vælger selv en meget bredere tilgang til planlægningsbegrebet.
Her er byplanlægning ikke begrænset til enkelte byer eller bevidste intentioner.
Her ses det også som landsplanlægning og både uformel og formel planlægning inddrages.
Det er for mig lidt af en selvmodsigelse at tale om en ”uformel planlægning”, altså en ikke planlagt planlægning. Det er dog det analytiske kunstgreb, som Hans Helge Madsen kan foretage sig retrospektivt, og det fungerer overraskende godt. Det udfoldes fantastisk godt, og det er en spændende og meget omfangsrig empiri som Hans Helge Madsen på denne måde åbner op for at kaste læseren ud i. Behøver jeg at nævne at bogen selvfølgelig er rigt illustreret?
Jeg savner sine steder en strammere gennemskrivning. Diskussionen af byplanlægningsbegrebet kommer først rigtig i gang på side 106, og jeg synes det med fordel kunne være trukket frem for at understrege pointerne for læseren fra starten. Forfatteren er dog afgået ved døden, inden manuskriptet var færdiggjort og før bogens udgivelse. Så hvordan kan man klandre ham for det? Det skal man ikke hænge sig i, men kun glæde sig over at manuskriptet er udkommet. For der er kun små anker, og de påvirker ikke den samlede bedømmelse af bogen som et fantastisk stimulerende værk, som hermed anbefales på det varmeste.
Læs mere om forfatteren på http://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Helge_Madsen
