Snit - Industrialismens tøj i Danmark

Af Inger Wiene, etnolog og museumsinspektør.

Undertitlen ”Industrialismens tøj i Danmark” angiver umiddelbart muligheden for en vældig bredde for en antologi. Når yderligere de enkelte forfattere dækker 7-8 forskellige faglige tilgange, så håber man som læser, at redaktionen har en fast hånd, der kan skabe sammenhæng og understrege relevansen i at netop disse 11 forskellige artikler er i samme bog.

Målgruppen for antologien er også bred; ”studerende og undervisere ved kulturhistorisk og designorienterede fag samt den alment interesserede i dansk mode-, beklædnings- og industrihistorie.”

At tøj og industrikultur deler skæbnefællesskab slås fast i indledningen. Den industrielle revolution opstod netop inden for tekstilindustrien – og det er også her afviklingen af industrien skete først. Men det er ikke kun teknologiske vilkår, industrialiseringen har påvirket – den har også ændret levevilkår og forbrugspraksisser. Det synes absolut relevant at analysere dette i sammenhæng.

I antologien bringes yderlige et begreb på banen, nemlig mode, som dog ikke umiddelbart synes at være på samme betydningsniveau som de andre, der nævnes i indledningen: industri, teknologi, levevilkår og forbrugspraksisser. Det nævnes, at den franske haute couture, der i 1868 dukkede op i sammenhæng med industriel tøjproduktion, 100 år senere – altså så vidt jeg kan regne ud i 1968 – skulle betyde, at  modetøj i samspil med den industrielle og standardiserede produktion blev et mere alment tilgængelig forbrugsgode. Det er sikkert helt korrekt. Men sammenhæng mellem mode og industri uddybes ikke meget mere. ”Mode” forekommer i det hele taget at være et flydende begreb, som i antologien ikke harmonerer helt godt med begreber som industrialisme og levevilkår.

Den første af artiklerne er en grundig introduktion til netop industrialismen. Den fungerer fint og sætter emnet ind i den industrielle ramme.

Herefter følger meget forskellige artikler. En opremsning som den følgende yder naturligvis ikke de enkelte artikler ret, men skal blot antyde, hvor sammensat antologien er.

Her er artikler om markedsføring af tøj – fra Jysk tekstil-messe til Scandinavian Fashion Week. Om dansk modes identitets-skabelse fortalt gennem Søs og Ib Drasbæk (Dranella). Om lingerifabrikken Asanis markedsføring. Om udviklingen i trends og modesystemer. Om konfektion, modetøj og forbrugervalg. Om industrialismens pels. Om kunsthåndværkertøj. Om brugt tøj som modefænomen.

To artikler fangede særligt min interesse. De skiller sig for øvrigt begge ud ved ikke at indeholde mange ord om mode.

Kit Boding-Jensen bruger et forbrugerperspektiv, når hun fortæller om unges shopping. Det, at shoppe, fremstår klart som andet end et spørgsmål om forbrug. Her udfoldes et interessant perspektiv på unges tøjforbrug, idet shoppingsituationen ses som rum for fællesskab.

Katrine Holm nævner i sin redegørelse for Tekstilforums opkomst og formidlingsmæssige tiltag som den eneste i antologien, de arbejdere, der har været beskæftiget indenfor industriel tekstilproduktion, nemlig syerskerne. Her er interessante overvejelser omkring faglig stolthed – og manglen på samme - som kan forklare, hvorfor syerskerne er så svære at få kontakt med. Desuden beskriver hun tekstilindustriens historie med udgangspunkt i Herning klædefabrik. Så det er godt set af redaktionen at lade denne udmærkede artikel være den sidste.

Redaktion skriver i indledningen, at antologien vil ”pege på, hvordan industrikulturen har været og forsat er vital i specifikke sammenhænge, samtidig med at den er under forandring.” Men så vidt jeg har kunnet læse mig frem til, er det ikke mange af artiklerne, der skriver om industrikultur. Til gengæld peger den udmærket på, at det kunne være et godt projekt for det museumsfaglige netværk Dragtpuljen - som forfatterne er medlemmer af - om muligt at udvikle et mere konsistent modebegreb.