Thorvaldsens Museum - Bindesbølls mesterværk

En helt ung og nyuddannet arkitekt, Michael Gottlieb Bindesbøll, rejste i 1834 til Rom. Her mødte han den aldrende Bertel Thorvaldsen. De to boede i samme gade i Rom (Via Sistina), og med de mange indtryk og museumsbesøg i Rom, rejste Bindesbøll hjem med en vision om at skabe det første danske kunstmuseum. Med stærk inspiration fra Pompeji og Herculanum skabte han en kæmpe succes, som åbnede i 1848

Af Michael Koch

Det skal ikke være en hemmelighed at første indtryk af bogen om Bindesbølls Thorvaldsens Museum var en dybfølt wow-oplevelse. Det lyder meget populistisk, men både farvevalg, relieftrykt for- og bagside og hele bogens udtryk gennem perfekt afstemte billeder og tekst er utroligt vellykket.

Forfatteren er Margrethe Floryan som er ph.d. og overinspektør på Thorvaldsens museum. Det fornemmes tydeligt. Tilrettelæggelsen af bogen vidner om en, der kender hvert et hjørne, hvert et billede og hver et kunstværk. Vi skal dog længere tilbage end det smukke museum, vi kan se i dag.

Thorvaldsens museum i forhold til andre bygninger på Slotsholmen

De mere end 25.000 objekter på museet dækker 4.000 års historie. Det kræver et ganske specielt hus. Thorvaldsen var en samler. Han samlede ind af urner, malerier, tegninger, vaser, mønter, antikke brugsgenstande og sjældne bøger. Det vigtigste var de indtryk, der gjorde, at Thorvaldsen kunne skabe sine vidunderlige statuer og andre kunstværker. Hele museet afspejler Thorvaldsens liv i Rom.

I Rom mødtes kunstnerne, og talen mellem Thorvaldsen og Bindesbøll gik mere og mere på ideer til museet. Bindesbøll besøgte alle de museer, han kunne, og meget tidligt, i 1837, så man en skitsetegning af museet. Han vidste intet om placering eller mulighed, det var alene en vision efter fire år i Rom.

 Maleren Constantin Hansen havde boet to år i Rom, da han fik en bestilling på et stort maleri. Det var i 1837 at han malede et smukt billede af danske kunstnere i Rom

Selvom museet havde byggestart i 1840, var der mange bygningsdetaljer, der blev ændret, uanset at byggeriet allerede var i fuld gang. Men inden det var færdigt, og Bertel Thorvaldsen var stedt til hvile i museets indre gård, skulle der gå endnu fire år med byggeri og indretning.

Da museet var færdigt, fik bygningen en del kritik og direkte hån. Senere har utallige fundet inspiration i netop dette museum. Dette såkaldte “Gesamtkunswerk” er i en klasse for sig - præcis som datidens stjerner, Thorvaldsen og den unge arkitekt Bindesbøll.

Men inden museet var en realitet, var der en lang forhistorie. Efter en tid hjemme i København tog Thorvaldsen tilbage til Rom og havde mere travlt end nogensinde. Man begyndte at blive bange for, om han nogensinde ville vende hjem permanent. I den tid foregik et stort og kompliceret “benarbejde” for at skabe rammer, midler og mulighed for museet. I juni 1837 dannedes en komité for oprettelsen af museet. I København og på Sjælland gik det nogenlunde med at samle midler til projektet, mens det i Jylland, i Slesvig og Holsten var anderledes trægt. I efteråret 1938 kom både Thorvaldsen og Bindesbøll hjem med en måneds mellemrum. Nu skulle placeringen findes. Den 8. december 1838 kom Slotsholmen i spil. Præsenteret for Frederik d 6. var der nu stor velvilje.

I februar 1839 nedsattes projektgruppen til at styre byggeriet. Der blev foretaget flere prøveopstillinger for at se, hvordan lys indvirkede på oplevelsen af en skulptur. I blandt andet Christiansborg Slotskirke forsøgtes opstillinger. Det er fascinerende at se Bindesbølls håndskitser til museet fra 1839. Her aner man meget tydeligt, hvor det bærer hen med udformningen. Nu begynder det at tage form, og i bogen ses den ene fantastiske tegning efter den anden.

Det var ikke uden problemer at bygge. Der måtte ændres og ombygges, fordi arkitekten ind i mellem skiftede mening. Der sås også alvorlige sætningsskader, allerede inden råhuset var færdigt.

Museets farver er et væld af geometrisk ordnede former, baseret på det Thorvaldsen og Bindesbøll havde set i Rom og fra antikke fund. Da en ellers betydningsfuld dansker godtede sig over ikke at have sponseret med en klink, og syntes at farverne var grimme, svarede Thorvaldsen “ Nei, De ville nok hellere have så danne skidne Vægge at see paa, som Slottets”.

 Vue fra museets stueetage

I bogen er der et væld af bygningsbilleder og gamle skitser, så læseren kan se, hvad der inspirerede i datiden. Gennem bogen er utallige interiørdetaljer beskrevet, og flotte billeder illustrerer museet, sådan som Bindesbøll valgte at udføre dem, og ofte er der referencer til andre bygninger og til antikkens byggerier.

På taget er det “Sejrsgudinden Victoria med firspand” udført i bronze. Hvilke visioner og hvilket blik for holdbart design. Tænk sig at det stadig er en smuk bygning inde og ude.

 Sejrsgudinden Victoria med firspand. Udført af H.W. Bissen

Thorvaldsen døde på sin faste plads i det Kongelige Teater den 24. marts 1844. Det udløste en stor lægestrid, men fakta var, at mesteren døde af hjertestop. Bindesbøll kaldte museet sin “fornemste og kjæreste Syssel”, så selvom han var blevet bygningsinspektør i Holsten, kunne han ikke slippe det sidste i færdiggørelsen af udsmykningerne. Det var en kort fornøjelse på grund af politisk uro, og Første Slesvigske Krig. Tiden fra 1848 til 1850 var så urolig, at museet ikke havde samme bevågenhed i befolkningen og hos de ledende skikkelser omkring museet. Det blev åbnet, og i tiden omkring 1920 var der en helt anden stolthed og positivitet over den smukke bygning til Thorvaldsens mesterværker.

Thorvaldsens Kristus-statue, originalmodel i gibs. Opstillingen i Kristus-salen mimer opstillingen i Vor Frue Kirke

Bogen vidner om en forfatter, der i mange år har arbejdet på museet, har skrevet flere bøger, og som har kunnet sammensætte utrolig læseglad tekst. Det er ikke kun en smuk bog, med et perfekt udtryk af museet, men også præcist velvalgte informationer med et finpudset indhold på alle sider. Man bliver som læser både uddannet i stoffet og endda underholdt hele vejen. En sjælden bog-perle som Thorvaldsens museum kan have stor glæde af som visitkort i mange år fremover.

[Historie-online.dk, den 19. februar 2025]