Barnepiger og stripperdrenge
Af Mikkel Leth Jespersen
Barnepiger og stripperdrenge handler om børnearbejde i slutningen af 1800-tallet, igennem 1900-tallet og frem til i dag. Bogen er en del af et forskningsprojekt, som vil blive fulgt op af en udstilling på “Kvindemuseet i Danmark” i Århus om barndommens historie. Lad mig med det samme udtrykke håb om, at udstillingen bliver mere interessant end bogen her. Bortset fra nogle indledende og generelle overvejelser om børnearbejde lider bogen af ikke at have nogen styrende problemstilling, men belyser på må og få børnearbejdets historie gennem afsnit om bl.a. “Børn på C.V. Obels tobaksfabrik” og “Børn på Elvirasminde” (konfekturefabrik), derfra går den videre til at behandle enkelte erhverv som f.eks. “Mælkedrenge” og “Barnepiger”. En af de problemstillinger, som forfatteren af og til tager op, er spørgsmålet om hvorvidt der arbejdede børn i virksomheder, hvor det ikke fremgår af de officielle statistikker.
Afslutningsvis findes et kort afsnit om “Kampen mod børnearbejdet”. Afsnittet indeholder blandt andet “FN’s Konvention om Barnets Rettigheder”. Herunder konkluderer forfatteren “De overordnede intentioner om at udrydde det skadelige børnearbejde er til stede. Derefter følger den økonomiske, politiske og bevidsthedsmæssige kamp, der skal gøre det muligt, også i praksis. Historien har vist os, at den kan og skal vindes” (s. 105). Alle potentielle læsere af denne bog er vel enige om, at der findes børnearbejde, som burde forbydes. Problemet er bare, at det ikke er det, bogen handler om. I bogen skelner forfatteren ikke mellem skadeligt børnearbejde og andet arbejde, som faktisk kan varetages af børn og unge, uden de bliver skadet af det. De citater og de billeder forfatteren inddrager som dokumentation viser ikke, at det danske børnearbejde var skadeligt – selvom en del af de aktiviteter, der foregik på billederne vel var det. Citaterne fortæller sjældent noget interessant i forhold til problematikken om børnearbejde.
Flotte billeder fra industrivirksomheder af børn, som deltager i arbejdet er bogens stærkeste side. Hvilket publikum er bogen så tiltænkt? Det er muligt, at de ældste klasser i folkeskolen kunne bruge den. Sikkert er det, at den ikke vil være meget bevendt i gymnasieundervisningen, hvor det er vigtigt, at bogen også indeholder kildetekster til analyse og diskussion. De lange citater udfylder ikke denne funktion. Hvis man vil beskæftige sig mere dybdegående med emnet, kan man dog tage afsæt i den afsluttende liste over “Litteratur om børnearbejde”.
