Bondens frisættelse
Af Erik Helmer Pedersen
Slår man op på litteraturlisten bag i den store og tunge bog, der foreligger til anmeldelse, viser det sig ikke overaskende, at vor forfatter ikke ligefrem kan kaldes landbohistorisk debutant. Her opregnes ikke færre end elleve Birgit Løgstrup-titler fra tiden 1974-2014, der alle beskæftiger sig med dansk landbohistorie i det 18. århundrede. Dybdeborende analyser veksler her med populærhistoriske beretninger, men alle bærer de et usynligt kvalitetstempel: Her er noget at få forstand af. Og holder vi os strikte til dagens bog, kunne man næsten fristes til at udlove en findeløn, hvis en eller anden skulle finde frem til en vigtig kendsgerning om de danske landboreformers historie, som forfatteren skulle have overset eller vurderet forkert. Bogen kunne nok have været skrevet anderledes, men så havde læseren nok siddet tilbage med en vag fornemmelse af, at der nok er mere i den historie, end man da havde fået lagt frem. Og den forekommer at være fortalt lige ud af landevejen – men pludselig tvinges læseren til at stoppe op og genoverveje en vigtig passage, der på én gang tvinger ham M/K til at tænke både fremadrettet og bagud.
Som ved alle gode bøger får man nok en god historie fortalt, men den kan man ikke bare lægge ad acta. Forhåbentlig inspirerer den mangen en vordende historiker til at skrive om et landbohistorisk emne. Det kan måske for ubefæstede sjæle opfattes som en arbejdsmark, der er pløjet og harvet i én uendelighed, men dybt i mulde ligger her mange temaer og emner, som vil vise sig som lønnende studieobjekter. Bonden blev nok frisat i de 60 år, Birgit Løgstrup beskæftiger sig med, men samtidig fik han udvidet sit råderum så meget, at samfundet så at sige blev omskabt over et lille århundrede.
Anmeldelsen eller skulle man retfærdigvis nøjes med omtalen kunne for den sags skyld standse her, men der er dog grund til specielt at hæfte sig ved bogens sidste kapitel, der bærer overskriften ”Landboreformerne – en helhedsløsning”. Det var jo her, at det moderne Danmark opstod og det vel at mærke i en europæisk sammenhæng. Danmark er og bliver det det eneste land, der har gennemført sin modernisering på landbrugsøkonomisk basis. Normalt opfattes industrialiseringen og den tilhørende urbanisering som de nødvendige betingelser for samfundsmoderniseringen, men hos os får den en sekundær betydning. Sammenlignet med andre nordiske land har Danmark altid haft en ganske høj urbaniseringsprocent, idet ca. 1/5 af den danske befolkning allerede i 1700-tallet sidste decennier boede i byerne. Når vi ikke fik en nær så stor udvandring i 1800-tallet som f. eks. vor svenske nabo, må en væsentlig del af forklaringen herpå søges i denne omstændighed. Det danske landbrug blev ikke ligefrem overbefolket med landarbejdere eller husmænd, som de rettelig bør kaldes. Birgit Løgstrup peger selvfølgelig med nogen ret på, at det tog 57 år, inden de sociale forbedringer for alvor kom fæstegårdmændene til gode, men landarbejderne voksede sig aldrig til en stor og forarmet gruppe. Og maskiniseringen og senere motoriseringen løste i stedet landbrugets arbejdskraftsproblem.
Med denne bog må julegaveproblemet være løst i de tusind hjem.
