De bornholmske husmænd
Af Ole Schramm, cand. mag. i historie og musik
Finn Kjerulff Hansen fortæller, at det har været vigtigt for ham at skrive om de bornholmske husmænd, da deres livsform er ved at gå i glemmebogen. Husmændene er stort set forsvundet, men de har som gruppe bidraget uhyre meget til den bornholmske historie uden at få anerkendelse herfor.
Forfatteren er selv efterkommer af bornholmske husmænd og har som dreng oplevet livsformen indefra. Efter uddannelsen som cand. mag. i historie og nordiske sprog og et langt arbejdsliv i København, vendte han tilbage til Bornholm i 2013 og har forsket i en lang række forhold angående Bornholms historie. Det er denne forskning, der ligger til grund for arbejdet med bogen.
Forfatterens erindringer om livet som husmand spiller en større rolle i denne bog, end det er almindeligt i tilsvarende bøger om forskellige samfundsgrupper. Flere mindre afsnit hedder ligefrem ”egen erindring” eller ”personlig erindring”, og optakten til bogen hedder en ”Prolog – en erindring om noget, som var engang”. Tilsvarende er der en epilog, som hedder ”Det, som er nu”.
Prologen handler om den tur, forfatteren i 1961 kørte i hestevogn med sin morfar, avlsbruger Edvin Mogensen på Løkkevang, Blemmelyng i Nylars Sogn. Morfaren kørte turen hver onsdag med fire helkasser og en halvkasse æg, der skulle afleveres i Brugsen i Nylars. Turen beskrives minutiøst med personer og steder. Det hedder: ”I det næste sving kunne vi se op til Langensgård (20. selvejergård), hvor sønnen og 3-4 værnepligtige soldater gik og hakkede roer”. (s. 28). Da husmændenes storhedstid er fra 1900-1960, er Finn Kjerulff Hansens erindring derfor fra slutningen af denne tid.
Epilogen stammer fra 2017, hvor forfatteren kørte den samme tur, som han fortalte om i prologen. Denne gang i bil. Her kan forfatteren konstatere, at ”ingen af husmandsstederne drives længere af de nuværende ejere som landbrug. Jorden er overtaget af enten bønder eller anvendes til hestehold, jagtareal mv. I bygningerne bor mest folk med arbejde i Rønne eller pensionister. En del af brugene er ved at blive renoveret, hvilket tyder på, at de også om en årrække vil være beboede”. (s. 331). Forskellen mellem prolog og epilog er slående og viser, at det er vigtigt at fortælle om husmændenes særlige livsform.
Derfor er det et meget sympatisk og nødvendigt projekt, Finn Kjerulff Hansen har sat sig for at skrive om. Ældre historikere som denne anmelder er uden tvivl vokset op med en tro på, at den sag, som husmændene kæmpede for, var en god sag. Politisk var der megen sympati for Det Radikale Venstre, husmændenes parti, som på mange måder spillede en central rolle i løsningen af mange af det 20. århundredes problemstillinger. Hertil kommer, at mange danskere har fået en langt større forståelse for og viden om Bornholm, fordi øen har spillet en større og større rolle som feriemål, og mange danskere har købt fritidshus på Bornholm. Det har også resulteret i, at litteraturen om Bornholm er øget voldsomt i de senere år.
Det er derfor spændende at få et nærmere kendskab til husmændene på Bornholm og finde ud af, hvad de efter Finn Kjerulff Hansens mening har bidraget med.
Først er det selvfølgelig nødvendigt at definere, hvad en husmand egentlig betyder. Det er ikke helt så enkelt, som man skulle tro. Det er svært på denne plads at gøre rede for de forskellige betydninger, de forskellige befolkningsgrupper på landet har haft. Det er mere enkelt og operationelt at gå til forfatterens afsnit om antallet af husmandsbrug på Bornholm. Selv her er der vanskeligheder, for det er svært at finde et præcist tal på antallet af huse med jord (husmandssteder), bl.a. fordi der er forskellige fortolkninger af, hvad der menes med huse med og uden jord.
Finn Kjerulff Hansen skriver s. 39: ”Det er man aldrig blevet helt enige om! Der bliver derfor tale om en flydende overgang mellem de egentlige landarbejdere under gårdene, der måske havde ½-1 tdl. til et par får eller en ko, men hvis hovedindkomst var fra daglejeri og tilfældige småjobs, og de egentlige husmænd, der havde deres primære næring fra den tildelte jord, som nok minimum har været på i al fald 5 tdl.”. Finn Kjerulff Hansen når frem til, at der har været ca. 2700-2800 egentlige husmandsbrug.
På Bornholm har spørgsmålene om udmarkssagerne og nymatrikuleringen fyldt en hel del i de bornholmske bønders og husmænds historiske bevidsthed og selvfølelse, men da dette spørgsmål er godt belyst i den historiske litteratur om Bornholm, nøjes forfatteren med at gennemgå problematikken herom i hovedtræk. Udgangspunktet for problemerne var, at opdyrkningen af øens udmarker blev modarbejdet af bønderne, fordi de mente, at de havde ret til at sende husdyr på græs og hente brændsel og lyng til gården. Det siger sig selv, at det har medført utallige tvister.
Det er imponerende, at forfatteren får belyst så mange sider af husmændenes liv og virke. Det er umuligt her at nævne alle emnerne, men indholdsfortegnelsen giver et godt overblik. De spænder over afgrøder og husdyrhold, dagligliv på husmandsbruget for mændene, kvinderne og børnene, arbejdet uden for bruget og uddannelse.
For mennesker i dag kan det være meget svært at sætte sig ind i hvor hårdt og hvor meget arbejde, livet som husmand egentlig krævede. Derfor er det vigtigt, at Finn Kjerulff Hansen meget detaljeret skriver om årets gang for husmandsfamilien. Om kvinderne skriver han, at det var hårdt arbejde at være husmandskone, og det blev på visse måder hårdere, som tiden gik. En lille detalje er afslørende, som når vi får at vide, at kvinden om eftermiddagen efter opvasken måske gik i prydhaven eller i urte- og bærhaven for at rense op eller høste afgrøder til næste dags madplan. Hun sov ikke som manden middagssøvn!
De store ændringer, som mekaniseringen medførte efter 2. verdenskrig, førte igen til omvæltninger i husmandsfamiliens tilværelse. Det betød, at stadig flere husmænd måtte tage arbejde i byerne og derfor ikke længere havde så meget tid til at passe bruget, men så måtte kvinder og børn i stigende omfang tage over.
På baggrund af det altopslugende arbejde er det næsten ikke til at forstå, at foreningsarbejdet spillede en meget stor rolle for husmændene, men det er faktisk tilfældet. Derfor er der flere afsnit om husmændenes måder at organisere sig på, fx i De Samvirkende Bornholmske Husmandsforeninger (1903-2003), driftsselskaber, sognehusmandsforeninger og Husholdningsudvalget og husmandskvindernes organisering. Forfatteren anskueliggør Husholdningsudvalgets arbejde gennem kortere beskrivelser af en række tiår fra 1920’erne til 1970’erne. På samme måde belyses husmændenes indflydelse i det politiske liv og foreningslivet gennem en række tidsbilleder fra forskellige år fra 1910 til 1967. Dette er det sidste tidsbillede.
Årsager til husmandsbevægelsens store tilbagegang analyseres, og Finn Kjerulff Hansen vurderer i et afsluttende kapitel, hvorfor husmændene har haft så stor betydning for det bornholmske samfund. Forfatteren argumenterer overbevisende for, ”at husmændene havde en endda særdeles stor indflydelse i og på det bornholmske samfunds udvikling i årene 1900-1970”. (s. 320). Det skyldtes ikke mindst det effektive organisationsarbejde og den store opbakning fra husmændene hertil. Alt i alt fik husmændene henimod 1960 den indflydelse, der tilkom dem ikke kun pga. gruppens størrelse, dens store økonomiske betydning for øen og dens høje produktivitet, men også fordi de havde de rigtige profiler i alle former for tillidshverv. De var omgivet af respekt pga. dygtighed og sans for at skabe de lokalt ønskede resultater.
En af de overraskende konklusioner er, at husmændene på Bornholm ikke stemte på Det Radikale Venstre, men på Venstre eller Socialdemokratiet. Forfatteren har dog ikke en forklaring herpå, da han skriver, at ”det er bestemt en undersøgelse værd at finde en dokumenterbar forklaring på, at de fleste husmænd i landsognene herovre var venstremænd og dermed overordnet set delte bøndernes politiske interesser”. (s. 322).
Finn Kjerulff Hansen mener, at ofte citerede markante forskelle på husmænd og bønder i virkeligheden delvist er baseret på myter, og meget tyder på, at det mest var husmændene, der ikke ville samarbejde med bønderne. Det stemmer godt overens med, at de to grupper ikke så meget til hinanden i det daglige.
En meget sigende konklusion er, at husmændene pga. deres store antal var med til at udvikle og styrke de lokale stationsbysamfund og selvfølgelig også de større byer og fiskelejer rundt om på øen. De var med til at holde liv i bysamfundene ved deres deltagelse i foreningslivet. ”Da husmændene som gruppe forsvandt, forsvandt en meget stor del af det økonomiske og kulturelle liv i disse stationsbysamfund. De stadig færre bønder kunne ikke alene holde liv heri!”. (s. 325). Det er tankevækkende.
Finn Kjerulff Hansen skriver i begyndelsen af hvert afsnit, hvad han baserer sin viden på. Han har forsket i mange primære kilder, som fx foreningsprotokoller, aviser, dagbøger og ældre husmænds beretninger. Der er mange gode og nyttige bilag som ”Gamle danske mål” og ”Lokalstyret og foreningslivet i sognekommunen. Storhedstid og fald!”. Der er minibiografier over kendte husmænd før 2. verdenskrig på Bornholm og en oversigt over andre husmænd, kendt som aktive i det politiske, økonomiske og forretningsmæssige liv på Bornholm. Spændende er det bilag, hvor husmand Laurits Marcher i sin dagbog skriver om årets gang i 1921.
Som et særligt tillæg har han fremdraget særdeles nyttige statistikoplysninger bl.a. om landejendommenes størrelse og antal fra 1901 til 1955, husmandsforeningernes medlemstal fra 1904 til 1979 og antal møder i de enkelte sognehusmandsforeninger.
Selv om Finn Kjerulff Hansen skriver i forordet, at bogen ikke er et videnskabeligt værk med udgangspunkt i en ny teoridannelse om husmænd som samfundsklasse (s. 12), er ”De bornholmske Husmænd” for mig at se et velskrevet og gedigent standardværk om en meget vigtig og central samfundsgruppe, som fortjener at blive husket med al mulig respekt for det fantastisk dygtige arbejde, de ydede på deres husmandssteder, og for at de også havde kræfter til at engagere sig i organisationsarbejdet. Bogen er skrevet ud fra et stort personligt engagement. Personligt er jeg blevet meget klogere på denne samfundsgruppe og på de samfundsmæssige forandringer, som betød, at husmændene blev kørt ud på historiens mødding.
Kunne man ønske sig mere af dette værk? Det kunne måske være interessant med et kort over den rute, som han så detaljeret beskriver i prologen og epilogen. Alternativt en fotoserie. Et stikordsregister kunne også være nyttigt.
[Historie-online.dk, den 18. december 2018]
