Fra Møller & Jochumsen til M&J Industries A/S

Af Jørgen Burchardt

Jubilæumsskrifter er en helt speciel genre i historieskrivningen. De udgives i anledning af en rund begivenhed for at fejre en virksomhed. Det betyder, at der gennem disse skrifter kommer en rigdom af historiske beskrivelser af en helt speciel type virksomheder, som har de fælles træk, at de er gamle, at de har haft rimelig succes i nutiden, og at de er så store, at de har råd til at få et manuskript skrevet og trykt. Vi får altså sjældent historie gennem jubilæumsskrifter om de mest typiske virksomheder: de små, de fattige og de kortlivede.

I dette tilfælde må vi sige, at det har været heldigt, at M&J har fyldt 150 års jubilæum og opfylder de øvrige kriterier, så de har kunnet få udgivet et flot jubilæumsskrift på 240 sider i stort og indbydende format med mange flotte illustrationer. Desuden har Industrimuseet i Horsens stået som den praktiske institution bag det historiske arbejde, hvilket har givet en behagelig armsvidde mellem opdragsgiver og forfatter, som har sikret en neutral behandling. Tilmed har man været heldig, at den erfarne erhvervshistoriker John Juhler Hansen har været pennefører.

Det er et af de væsentligste firmaer i Horsens industrihistorie, det drejer sig om. Bogen starter faktisk med at fortælle, at firmaet rettere burde fylde 177 år, for i 1830 blev det første jyske jernstøberi etableret. Dette støberi blev egentlig moderfirmaet for det firma, Møller & Jochumsen, der i 1857 blev etableret af købmand Johan P. Møller og Søren Jochumsen. Da det var første støberi i regionen, fungerede det naturligt i de første år som et all-round støberi, men da konkurrenter kom til, specialiserede det sig i maskinbyggerier, og firmaets nydannelse i 1857 markerede et spring fremad i produktionsanlæggets muligheder og kvalitet, hvor det havde fundet sin niche i fremstillingen af dampmaskiner, maskinerier til møller, dampkedler og lignende avancerede produkter, mens byens anden jernstøber havde rettet sin opmærksomhed mere mod landbruget med hakkelsesmaskiner, tærskeværker o.l.

Bogen indeholder den naturlige kronologiske beskrivelse af fabrikkens historie, men indeholder samtidig nogle større temaafsnit omkring de produkter, fabrikken særligt blev kendt for. Det gælder dampmaskiner, hvor vi både hører om de producerede maskiners udformning og størrelse, men også om hvem kunderne var og hvad de brugte maskinerne til. Derved får vi en god forståelse af maskinfabrikkens betydning for landets modernisering. Indtil den sidste dampmaskine blev leveret i 1925, kom der 429 maskiner ud af porten, hvor virksomheden op mod århundredskiftet var blandt de tre af landets førende fabrikker.

En anden specialitet med eget kapitel er fremstillingen af motorer. Her leverede det fra 1905 og frem til 1930 522 stykker petroleumsmotorer og 1906-1919 47 komplette sugegasmotorer. Da patentet på dieselmotorer udløb i 1910, startede også fremstillingen af denne motortype, hvor der i 1911-1960 blev leveret 413.

En tredje specialitet blev udstyr til vandmøller. Det blev i de første år vandhjul, men især er virksomheden kendt for at have leveret en stor del af danske vandmøllers turbinehjul. Her er konstruktøren Th. H. Mahlers navn forbundet med den særlige udformning. Fabrikken i Horsens leverede 314 Mahler-vandturbineanlæg (og Mahler selv leverede 261, da han i en periode havde egen virksomhed i Vejle).

Bogen kommer godt omkring virksomhedens virke. Underholdende er de mere kontroversielle historier omkring firmaets deltagelse i karteller inden for jernindustrien, hvor de store fabrikanter fordelte licitationerne mellem sig for at holde priserne oppe. Tilsvarende var det ikke rart at have været organiseret socialdemokrat i de år, hvor partier forsøgte at bryde igennem. To af partiets formænd arbejdede på fabrikken, men blev afskediget. Det blev særlig slemt for den ene af dem, for andre fabrikanter i byen ønskede heller ikke at have vedkommende ansat, og han måtte flytte til en anden by for at kunne ernære sig.

Underholdende er også historien om de magtkampe, der havde været i og omkring virksomheden. Særlig dramatisk var magtkampen mellem forskellige aktionærgrupper i krigsårene, hvor firmaets jødiske direktør og medejer blev fyret og senere måtte flygte til udlandet. Efter krigen vendte han imidlertid tilbage og fik taget hævn over den konkurrerende aktionærgruppe og blev genindsat som direktør.

Firmaet har ikke haft fremgang alene, og også her findes gode beskrivelser af hvorledes firmaet i en periode lykkedes med køleanlæg fra 1920’erne, men hvor det ikke kunne følge med i den tekniske udvikling. Dette var også en af grundene til at firmaet sidst i 1920’erne blev insolvent og måtte rekonstrueres.

Firmaets aktiviteter under krigen var heller ikke helt upåklagelige. Det blev derfor saboteret tre gange, og ved efterkrigstidens retsopgør blev firmaet dømt til at tilbagebetale et større beløb, som det havde taget for meget i overskud ved handel med værnemagten og tyske firmaer.

Det har været en fornøjelse at læse bogen. Den er velskrevet, og et fyldigt noteapparat og stikordsregister gør den tillige til en nyttig opslagsbog for fremtidige historikere. Som sådan er den et must for alle industrihistorikere.

Det er tillige godt at se, at Juhler Hansen på Industrimuseet har fundet en platform for sin forfattervirksomhed. Det er en glæde at se, hvorledes han til stadighed har udviklet sit forfatterskab, hvor hans efterhånden mange bøger gradvist har opnået et højt niveau. Allerede i Et eventyr i stål og beton om den første Lillebæltsbro kunne man se at han kunne håndtere store stofmængder, i Ind til benet om slagteriarbejdernes fagforening i Vejle fortsatte den solidariske og politiske beskrivelse af de mere anonyme aktører på virksomhederne, mens Gadens blikfang viste et landsdækkende overblik på et specialområde. Disse kvaliteter har også indgået i hans seneste bøger Cykel- og Ringfabrikken Jyden og Energi Horsens.

Hvis jeg til sidst må give udtryk for et ønske – hvilket ikke er en kritik af den foreliggende bog – så er det, at det vil lykkes Industrimuseet at skaffe Juhler Hansen midler, således at han ved fremtidige opgaver af denne type ikke kun får tid til at lave selve (jubilæums)skriftet, men også får den ekstra tid, der vil kunne bringe bøgerne op på et internationalt niveau. Således kunne den foreliggende bog have fået en mere indgående behandling af de seneste 30 års meget dynamiske udvikling med specialisering inklusiv den periode, hvor DDS var kraftigt involveret, eller den seneste med produktion af affaldsnedkastere. Tillige kunne den store filial i Vejle have fortjent at få sine aktiviteter bedre beskrevet. Og generelt findes der meget mere arkivmateriale rundt om på landets mange arkiver, der kunne have suppleret historierne. F.eks. kunne historien om karteldannelsen have været suppleret med stof fra andre virksomheders arkiver til et mere indgående billede. Endelig kunne der have været læst litteratur fra udlandet, som kunne have sat den danske virksomhedshistorie i et internationalt perspektiv, og inddragelse af faglige kolleger til en gennemlæsning af manuskriptet kunne have undgået nogle trættende gentagelser i indledningerne.

Jeg tror at Juhler Hansen er en af de museumsforskere, der har kapacitet til at udnytte en sådan mulighed. Museumsforskning har nemlig sjældent haft de samme arbejdsmæssige rammer, som forskere på universiteterne har at arbejde under. Erhvervsvirksomheder – og i øvrigt også Kulturarvstyrelsen - har sjældent råd til at betale for andet end de hurtige resultater.