Guldsmede og guldsmedelaug i Danmark 1429-1900
Af Poul Porskær Poulsen, Vejle Stadsarkiv
Guldsmedefaget er gammelt og hæderkronet – i 1429 fik guldsmedene i København deres første skrå (eller vedtægt, kunne man vel kalde den med et nu mere anvendt ord) af Kong Erik, og det første guldsmedelaug var en realitet. I de næste mange hundrede år – helt frem til 1900, hvor industrialiseringen var sat ind og helt ændrede forholdene også for guldsmedehåndværket – kendes ca. 3.000 guldsmede i det, der svarer til det nuværende danske område. De 1000 virkede i København og de 2000 i forskellige købstæder. I København fandtes som nævnt et laug for guldsmedene, og det kender man en del til, for det findes i princippet stadigvæk – mens de laug, der opstod i købstæderne, er noget mere sparsomt kendt.
Laugene var en organisering af håndværksfagene, der gennem regler skabte ordnede forhold for håndværkets udøvere: Hvordan skulle kvaliteten af arbejdet være – i tilfældet med guldsmede var det naturligvis ikke mindst et spørgsmål om de ædle metallers lødighed og den rette stempling af de forarbejdede varer – hvordan var uddannelse: hvor længe skulle man stå i lære, hvordan blev man svend og endelig hvordan mester? Altså rent faglige spørgsmål, men der fandtes også bestemmelser om guldsmedenes indbyrdes forhold, fx hvordan de skulle opføre sig ved sammenkomsterne, om forholdet til lærlinge og svende samt om social forsorg og forholdet til religion og kirke.
Bent Knie-Andersen har tidligere skrevet om guldsmedene i købstaden Horsens (http://ho.deltaserv.dk/nyt/bogfeature/horsensguld.htm), men her breder han perspektivet ud til hele landet og laver en meget minutiøs og grundig undersøgelse af guldsmedehåndværket, dets forhold og udvikling i den næsten 500-årige periode. Det har været et stort arbejde – der mangler kildemateriale fra de fleste byer, men de kilder, der findes, er blevet analyseret og tolket på en meget overbevisende måde. Dermed kan man få sit lyst styret, hvis man ønsker at vide noget om guldsmedehåndværket. Der er ingen tvivl om, at hvis en sådan viden findes, så er den med i dette værk!
Og Knie-Andersen lykkes også med at sætte guldsmedehåndværket ind i en sammenhæng, en kontekst. Både i forhold til samfundsudviklingen som sådan og til lokale forhold og andre håndværk. Og det har bl.a. resulteret i, at Knie-Andersen sætter spørgsmålstegn ved, om guldsmedehåndværket nu også blev opfattet som specielt fornemt i forhold til andre håndværk. Det er blevet påstået, at guldsmedene rangerede over andre håndværk og lige under købmændene i købstaden. Det er der dog ikke så meget, der tyder på, hverken når man ser på, hvor velhavende guldsmedene var, og hvilken sandsynlighed der var for, at de blev betroet et offentligt hverv som rådmænd mv. Her viser Knie-Andersens undersøgelser, at guldsmedene ikke ragede op eller skilte sig ud, men mindede meget om mange andre håndværk i købstaden.
Bent Knie-Andersens bog er først og fremmest en veldokumenteret og – skulle jeg mene – fyldestgørende fremstilling af guldsmedene og deres laugs historie. Som sådan – og generelt i historien om de danske håndværk vil bogen her uden tvivl blive stående. Her er utroligt meget at hente, i hvert fald når man som undertegnede ikke er specialist i guldsmedehåndværkets historie, men netop gerne vil vide mere!
Og bogen træder naturligvis også frem, fordi den er usædvanlig lækker og flot ustyret med fine gengivelser af illustrationerne i den store bog (lidt mere end A4-størrelse). Illustrationerne er naturligvis guld- og sølvsmede arbejder – bestik, skåle, bægre, ringe osv. – og så er det en række fine stik og kort fra de omhandlede byer, som ud over København er Haderslev, Helsingør, Køge, Næstved, Odense, Aalborg, Århus, Viborg, Svendborg og Ribe.
De bedste anbefalinger herfra – både til at læse fra ende til anden, skønt man så får en del gentagelser, og til at slå op i. Som sådan vil den få sin faste plads på biblioteker og museer og arkivers håndbogsamlinger.
