Livsværk - Radiometer
Af Louise Karlskov Skyggebjerg
”Livsværk. Radiometer 1935-2004” fortæller historien om en dansk familieejet virksomhed, Radiometer, fra virksomhedens grundlæggelse i 1935 til salget til en amerikansk ejer i 2004. Bogen er blevet til på initiativ af virksomhedens mangeårige ejer og direktør, Johan Schrøder, der også var søn af den ene af de to grundlæggere. Historien om Radiometer fortælles derfor set med ejeren/direktørens øjne og i fokus står strategiske beslutninger om produktudviklinger, køb og frasalg af dele af virksomheden og andre beslutninger truffet i bestyrelsen og af direktionen.
Bogen er bygget kronologisk op, og hvert kapitel indledes med en opsummering af det følgende kapitels hovedpointer. Det er godt, for i selve kapitlerne kan man godt drukne lidt i de mange detaljer, man bliver præsenteret for i løbet af det gedigne værk på næsten 350 sider. Forfatteren fortæller i indledningen, at den kronologiske fremstillingsform er valgt, fordi den ”bedst fanger det dybere samspil mellem bratte skift i markedsmæssige rammevilkår, teknologisk fornyelse og organisatoriske ændringer, der har givet Radiometers udvikling en høj grad af uforudsigelighed, men dermed også en særlig fascinationskraft”.
Denne forklaring lyder plausibel, men efter endt læsning kan jeg alligevel ikke lade være med at tænke på, hvad en mere tematisk tilgang til stoffet ville kunne have givet. På grund af de mange detaljer står det ikke ved slutningen af bogen lysende klart for mig, hvad der fx var det helt centrale i den produktmæssige udvikling på den lange bane, bortset fra at virksomheden skiftede hovedspor et par gange undervejs – fra måleinstrumenter til radioindustrien over elektrokemiske måleapparater til væskeanalyser til kliniske apparater til blodgasanalyse. Jeg savner også medarbejderne som andet og mere end nogen, man forhandler med gennem fagforeningen eller arrangerer store fester for, når virksomheden har jubilæum. Og jeg kunne ikke mindst have tænkt mig en mere dybdegående analyse af samspillet mellem virksomhedens udvikling og udviklingen i hospitalssektoren, herunder oprettelsen af de intensivafdelinger, der snakkes så meget om i disse coronatider, og som Radiometer har leveret instrumenter til. I det hele taget ville jeg gerne have hørt mere om virksomhedens udvikling set i relation til samfundsudviklingen generelt og udefra kommende begivenheder lige fra sabotagen under 2. verdenskrig over fremkomsten af AIDS til folkeafstemningerne om Maastricht-traktaten. Disse elementer er med, men analysen af virksomheden som en del af en større verden måtte efter min smag gerne have stået endnu stærkere.
Den kronologiske fremstillingsform fremmer med andre ord en mere beskrivende end analytisk tilgang til virksomhedens historie. Det valg skal formentlig også ses i lyset af, at det nok i højere grad er medarbejdere, kunder og andre interessenter omkring virksomheden, bogen er tiltænkt, end andre virksomhedshistorikere. Det ændrer dog ikke ved, at en ”nørd” som jeg savner lidt mere helikopterperspektiv på den ellers velskrevne og spændende virksomhedshistorie. Et sted, hvor det kunne have været gjort, kunne have været i forbindelse med konflikterne i ejerfamilien, som nævnes mange gange, men som aldrig rigtigt bliver analyseret i dybden. Den forskningslitteratur, der findes om familieejede virksomheder, trækkes der desværre ikke på. I hvert fald ikke eksplicit.
Johan Schrøder selv er og bliver den helt store (fader)figur gennem hele fortællingen, og hans personlige valg og reaktioner på såvel gode tider som krisetider står som det helt centrale i bogen. Det er selvfølgelig ikke på nogen måde urimeligt, når en mand og en virksomheds historie har været så tæt sammenfiltrede som i det her tilfælde. Det efterlader bare andre aspekter mindre grundigt belyst.
Bogen er grafisk flot, og det lidt utraditionelle valg med at indlede med en række helsidesfoto fungerer virkelig godt. Alt i alt er det en flot bog, som fortæller en central dansk virksomhedshistorie, og som også giver forklaringen på, hvorfor en virksomhed, der laver måleudstyr, kom til at hedde Radiometer. Det kan man jo godt undre sig lidt over, hvis man ikke lige har radiorørenes historie helt fremme i pandelappen.
(Historie-online.dk, den 2. juni 2020]
