ØK’s storhed og fald

Af Mogens Rüdiger

118 år minus en dag, det var, hvad det blev til med Østasiatisk Kompagni, ØK, en dansk virksomhed, der var en international sværvægter, som gennemlevede successer og fiaskoer, begge dele på stribe og i rigt mål. Den fortjener en god og flot bog, og det har den fået nu, en grundig bog, rigt illustreret, og det er to grunde til at den er både tyk og tung. Martin Iversen har produceret teksten, og Birgit Lyngbye Petersen står for billedsiden.

Og for at tage det sidste først: Billedsiden er meget mere end billeder. Først og fremmest er de mange fotos fremragende og rigt varieret; gang på gang kan man nyde flot vinklede og skarpt skårne billeder, der hver for sig åbner for Kompagniets verden. Sammen fortæller de historien om mangfoldigheden i ØK, enten ved at understøtte den skrevne historie eller ved at tilføje andre vinkler fra virkeligheden, fra hårdtarbejdende mænd over tennisspillende kvinder på dækket (bortset fra at det ikke er tennis, de højhælede spiller) til direktionens smukke mødebord. Bogen afsluttes med en håndfuld billedsekvenser og temahistorier, som formentlig er med for at præsentere nogle af de mennesker, der har båret ØK, uden at de har fundet vej til hovedteksten -eller for at give et par af de historier, man bør eller skal have med i en virksomhedsbiografi. Det er elegant sat sammen, så det ikke føles som det appendiks, det er.

Omvendt er der meget få kedelige billeder af mænd i jakkesæt - i denne verden var kvinder, som antydet, blot vedhæng eller reklamemateriale – men selvfølgelig er billeder af den aldrig smilende H.N. Andersen og den altid selvtilfredse Mogens Pagh uomgængelige.

Martin Iversens fokus er strategi eller relationen ledelse – marked. Lyder det kedeligt? Det er det ikke! Især gennemgangen af de store strategiske tilpasninger efter 2. Verdenskrig, der gav nogle forrygende vækstrater og nogle saftige nedture, er en page-turner.

Fortællingen om hvordan drengen fra Nakskov, H.N. Andersen, får opbygget en international virksomhed er en fantastisk historie. Det mest slående er måske, hvordan har får lukket sig ind i de royale netværk, der styrker ham i bestræbelserne for at opbygge virksomheden – og hvordan han meget tidligt får sat lighedstegn mellem landets og egne økonomiske interesser.

ØK var en virksomhed, der var følsom over for konjunkturerne på verdensmarkedet, og fremgang forudsatte, at ledelsen var god til at læse markedet og handle fornuftigt i forhold hertil. Det var et fælles træk for alle ØK’s ledere, mere eller mindre. De kunne finde vej, selv om det så håbløst ud. Men det var også et fælles træk, at de blev ved for længe, og at de ikke ville opgive deres grundlæggende idéer om ØK som virksomhed, dvs. hvordan forholdet mellem kompagniets vækstlokomotiver skulle være. Konsekvensen var, at ØK konstant blev presset af markedet, af krige, af oliekriser og andre eksterne omstændigheder. Som regel lykkedes det at justere tankeren, i det mindste indtil Henning Sparsøe gældsatte foretagendet i 1980’erne. Hans prioriteringer var ikke uefne, men de blev lånefinansieret til forskel fra traditionel praksis i kompagniet.

Bogens titel er Udsyn. Det var utvivlsomt karakteristisk ved ØK. Til gengæld kan man ikke undgå at stille spørgsmålet, om ikke ledelsen vel ofte manglede indblik, både i den omgivende verden og markedet, og ikke mindst i egne svagheder.

For ØK var 1990’erne og 2000’erne op ad bakke, det var en kamp for overlevelse, hvilket blandt andet indebar en betydelig slankning, og at hovedsædet i 1998 flyttede til Singapore. Overvindelsen af krisen var også begyndelsen på enden. Aktionærerne accepterede et tilbud om at købe guldægget EAC Nutrition (Dumex), hvorefter de sidste ni år blev en afviklingsforretning.

Det sidste rejser spørgsmålet om forholdet mellem virksomhed og aktionærer, og både dette og andre klassiske virksomhedshistoriske temaer bliver slået an undervejs i skildringen af kompagniets 118 år.

Et par kritiske kommentarer: Selv om det åbenlyst er en coffee table bog, savner jeg lidt mere dialog med den eksisterende litteratur. Fx ville en mere grundig diskussion af Ole Langes bøger om den hvide elefant H.N. Andersen have været på sin plads. Lange var kritisk over for nogle af H.N. Andersens aktiviteter og diskuterede blandt andet muligheden af regnskabssvindel. Jeg skal ikke kloge mig på, om det er rigtigt eller ej, men det er vel en diskussion værd. Ligesom – og det er nok mere interessant – hvorfor der er (så stor) forskel på Langes og Iversens billede af Andersen.

Jeg savner også en redegørelse for konflikten mellem Alexander Foss og H.N. Andersen om ØK’s regnskab. Sagen løb over flere år og blev skærpet efter Landmandsbankens krak i 1922. Foss var alvorligt syg og ikke oppe på beatet, men han hævede blandt andet, at regnskabet var sminket, fordi Kompagniet skulle have afskrevet større tab på banken (det kan man læse om i Steen Andersen og Kurt Jacobsens bog om Foss). Om det er rigtigt ved jeg ikke, men lidt dybdeborende nysgerrighed kunne være på sin plads.

Martin Iversen gør meget for at servere de ofte komplicerede forløb så læseren kan følge med. Fint. Men efter min smag er der for mange unødige pædagogiske opsummeringer som i stedet for at hjælpe læseren bliver til irriterende gentagelser. Jeg bryder mig heller ikke om, at billedtekster gentager indholdet i teksten, men det er smag og behag og sker kun et par gange på de mere end 600 sider. Endelig bliver bogen unødig tyk, fordi den er trykt med en alt for stor skrifttype.

Martin Iversen kan sin business history, og den anvendes heuristisk til at styre slagets gang fra, at ØK var en idé, til det var fortid. Og når det kommer til aktørerne, giver han gode og nuancerede billeder af hovedpersonerne baseret på deres kongstanker (sommetider idiosynkrasier), overvejelser og handlinger. Distancen til aktørerne holdes, uden at indlevelsen glipper.

Så kort sagt, bundlinjen er, at Martin Iversen og Birgit Lyngbye Petersen har skabt et flot værk, hvor udbyttet både er en fryd for øjet og et fornemt stykke virksomhedshistorie.