Årbog 2013 Nordjyllands Historiske Museum Holstebro Museums Årsskrift 2014
Fusionsårbøger
Af Per Ole Schovsbo, museumskonsulent, dr. phil
De to årsskrifter er gode bud på, hvor genren befinder sig netop nu efter de mange mere eller mindre frivillige fusioner, der har plaget den danske museumsverden efter den seneste kommunalreform og de næsten historieløse betænkninger om det fremtidige museale landskab som nationens politikere har tilsluttet sig.
Nordjyllands Historiske Museum består af 14 museer og samlinger, der nu er samlet under en ledelse i Aalborg. Man fornemmer, at organisationen, arbejdsområderne og indsamlingspolitikken er trimmet betragteligt, samtidigt med at støtteforeningerne har fået overladt formidlingen ofte i samarbejde med en lokal inspektør eller afdelingsleder. De har dog tre repræsentanter i museets bestyrelse.
Hovedhistorien i årbogen 2013 er Aalborg Historiske Museums 150 års jubilæum med taler og jubilæumsudstilling (Aalborg i verden). Som tidligere kollega kan anmelderen ikke lade være med at mindes museets direktør Torben Witt og hans enestående indsats for provinsmuseernes systematik og indførelse af EDB. Vi brugte jo alle det Witt’ske system – men fandt med Witt ud af, at EDB var en langvarig og kostbar proces, der ofte gav heftige nedbrud og totalt kaos.
Museets opgave er - som siden midten af 1800 - en kilde til befolkningens almene dannelse, sagde museets nuværende direktør, Lars Christian Nørbach, i sin jubilæumstale og kunne måske have tilføjet, at museet er en serviceinstitution, der forvalter Aalborg-egnens lokale selvforståelse og identitet ligesom de lokalhistoriske arkiver. Det var Riismøllers ydmyge tilgang ligesom Friisernes i Hjørring og Seebergs i Viborg.
Det er jo da også temaerne i de mindre artikler med beretninger i årbogen om de arkæologiske og historiske undersøgelser i lidt spredt fægtning uden emne- og kronologisk sortering, først …mellem grawer…, dernæst Halve huse og lidt om Kulturstyrelsens Projekt Danmarks Oldtid i Landskabet og de lokale initiativer: ny skiltning ved Frendrup Nihøje fra bronzealderen, renovering af tilflugtsborgen fra ældre jernalder i Borremose, hvor man har frilagt vejens stenlagte fundament. Anmelderen få ondt i benene bare ved tanken, fordi oldtidsvejenes stenfundamenter på blød bund (der ofte ligger på grene) har skullet dræne den jævnede kørebane af jord eller grus, som vi kan se af sliddet på tidens vognhjul (Rappendamtypen). Kreaturer kan jo heller ikke gå på rensede stenbrolægninger.
Fortællingen om jydepotten fra Lerup der formentlig stammer fra en skattenedlægning i 1600-tallet er forbilledagtig – her kommer man rundt om den lokale historie i to niveauer (renæssance og nyere tid) ligesom artiklen om årets detektorfund: Tre kanonkugler af sten og jern fra 1400-tallet hver dækket af en kappe af bly, sættes ind i den lokale historie (slaget ved Sct. Jørgensbjerg 1441) og en landsknægtdolk formentlig tabt under Grevens Fejde i 1534 – ja måske. Morten Pedersens artikel om bygningsfredning er lidt af et hjertesuk, der viser at den store afstand mellem den arkitekturhistoriske teori, centraladministrationen og den virkelige verdens anlæg og monumenter (og deres lokale betydning) ofte giver vilkårlighed i sagsbehandlingen.
Mariagers middelalderlige sognekirke er genstand for en spændende undersøgelse fortalt af Christian G. Klinge – og vi venter spændt på den dendrokronologiske datering af tømmer fra kirkens oprindelige hegn i næste nummer. Artiklen om Arkæologi som værdiskaber er mareridtslæsning for bygherrer og parcelhusejere (se”mit Hus” nr. 2/2014) og kan næppe forstås af andre end arkæologerne – der jo selv høster en form for værdiskabelse takket være museumslovens rigide bestemmelser.
En anmeldelse Af Hals Kommunes skolehistorie 1646-2006 er optakten til en fin artikel af Lise Andersen ”Undervisning for alle”, der viser hen til en udstilling på Hadsund Egnssamling sommeren 2014. Artiklen om Hobro Margarinefabrik under 1. verdenskrig fortæller en klassisk historie om, hvordan man overlever som fabrikant, når krigen hindrer leverancer af de nødvendige planteolier. Man fremstiller naturligvis marmelader, indtil staten sætter sine grænser for indkøb af frugt og sukker. Sandt at sige ånder man som læser først lettet op på artiklens sidste side, hvor det fortælles, at den ordinære margarineproduktion genstartede i april 1919.
Herefter når man til de 14 forskellige museumsafdelingers beretninger om aktiviteter, undersøgelser og udstillinger 2013, der er skrevet lidt mere indforstået, end en museumsårbog kan bære. Først om vikingeborgen Fyrkat ved Hobro, dernæst den nævnte jubilæumsudstilling i Aalborg, Boldrup Museum, Cirkusmuseet i Rold, mfl.
Årbog 2013 bringer således mange spændende artikler men mangler en afklaret redaktion både af tekst og billeder. Helt overraskende er landkortet (side 2) overfor indholdsfortegnelsen, hvor man på bedste Skalk-vis lokaliserer artikler og udstillingssteder. Derimod er det lidt ude af proportioner, at de sidste sider oplyser at museet ud af en samlet omsætning på 31 millioner kan hensætte godt 4.000 kr. til museets reserver (hvor store?), hvortil kommer meldingen i forordet, at der i 2013 på samtlige 14 udstillingssteder kom i alt 108.547 (betalende?) gæster. Det er statistisk-økonomiske hovedtal, som tilhører museets reviderede regnskab til godkendelse af kommuner, stat og de fonde, der hjælper med ca. 40 % af museets omsætning. Ikke i en moderne kulturhistorisk årbog, der henvender sig til museumsgæster, lokalbefolkning, politikere og fagkolleger.
Holstebro Museum der nu er en afdeling af De kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune (DKM) har udsendt sit årsskrift 2014 som årbog for Holstebro Museumsforening under reaktion af museumsinspektør Ann Bodilsen.
Det er tydeligt, at årsskriftet har svært ved at skelne mellem museer og museumsforeninger i forsøget på at tilgodeser alle tre museer og deres tidligere foreninger. Museerne er Strandingsmuseet Sct. George, Frilandsmuseet Hjerl Hede og Holstebro Museum, der blev sammenlagt under en fælles ledelse i 2011. Museernes foreninger blev ved den lejlighed samlet under en fælles bestyrelse, der også er repræsenteret i DKMs bestyrelse. At der virkeligt er gang i kulturen i Holstebro, vidner symbiosen med Holstebro Kunstmuseum i den gamle Færchvillas fornemme udbygninger og i årene 2012-14 også samarbejdet med det verdenskendte Odin Teater omkring det folkelige og lokale projekt Her var engang. På 21 forskellige fortællesteder vistes og fortaltes dele af byens og engens kulturhistorie så at sige on location.
Projektet kan være inspireret af den helt skønne artikel af Anne Sofie Vemmelund Christensen ”På jagt efter den gode historie om Vinderup”, der beskriver arbejdet med den 150 år gamle flækkes spændende, hårrejsende og ikke mindst overraskende historier frem mod en bogudgivelse i 2015, der afventer at alle billederne er fundet i arkivet. Det var med nogen forventning at anmelderen gik ombord i Mette Klingenbergs artikel ”Oldtidens trafikknudepunkt”, der fortæller om 12 fredede hulvejsforløb ved Kjærgårdsmølle der også indgår i Kulturstyrelsens projekt ”Danmarks Oldtid i Landskabet”. Anmelderen mener imidlertid, at de helt udaterede hjulspor i et område med mange gravhøje og rester af stenalderanlæg af Saruptype naturligvis er fredningsværdige, men der skal meget til, før man med sikkerhed kan tolke dem ind i oldtidens infrastruktur, der jo var lige så dynamisk som bosættelsen. Terrænpas som vadesteder har styret den lokale trafik helt op i det 19. årh., og hjulsporene behøver jo ikke at være meget ældre, fordi man først efter udskiftningen fik reguleret og stabiliseret sogne- og landsbyveje på landet, så man undgik dybe hjulspor som ses ved Kjærgårdsmølle. Gennemførte køreforsøg med de forskellige vogntyper fra oldtid og ældre middelalder viser i øvrigt, at så kraftige hjulspor sandsynligst er fra renæssancen eller nyere tid.
Til gengæld er det en spændende historie om bronzesværdet fra Bremdal fortalt af Niels Terkildsen, der antyder, at sværdet, der ikke fandtes i en grav men stukket lodret ned imellem et par sten i en stenkreds, har haft en kultisk funktion. Yngre bronzealder i Skandinavien, der var samtidig med Mellem- og Sydeuropas tidlige jernalder, kobles ofte til sagn og mytologiske forestillinger inspireret af både tidlige orientalske og græske overleveringer og skandinaviske helleristninger. Med sværdet i stenen fra Bremdal inkluderes også sagnet om kong Arthur på Britiske Øer i 5. eller 6. årh. – men ”det er op til den enkelte at gøre sig sine egne forestillinger” slutter Niels Terkildsen.
Kasper Sparvath, Strandingsmuseet, fortæller om udvikling af moderne såkaldte multibeam opmåling af skibsvrag som HMS Defence, der i Nordsøen er truet af hastig nedbrydning forårsaget af dykkere, pæleorm og erosion. Metoden, der er baseret på sonar/lyd, kan skabe detaljeret 3D overblik på få timer uanset sigtbarheden. Skibet blev bygget i 1763 og strandede ud for Torsminde sammen med HMS St. George efteråret 1811. Mette Klingenberg, Holstebro Museum, beskriver de kommende forundersøgelser på motorvejstracheet på hen ved 244 ha i Holstebro kommune gennem områder, der ikke tidligere har været arkæologisk undersøgt. Det er en gigantisk opgave, der ligger og venter, men der vil også kunne skabes mere balance i det arkæologiske billede af hele området. Michael Christensen beretter om den unge udvandrer Christian Carl Andersen fra Østergade i Holstebro, der som australsk statsborger meldte sig til den store krig i Europa den 15. januar 1915. Han blev svært såret i skyttegravene ved Fromelles nord for Somme og Verdun i Frankrig og herefter overført til det engelske lazaret i Kent, hvor han døde den 31. juli 1916, 29 år gammel. En skæbne blandt mange, der nu har fået sit rigtige navn. Det berømte luftfotoarkæologiprojekt, der professionelt styres af inspektør Lis Helles Olesen, omtales i anden sammenhæng.
Holstebro Museumsforenings årsberetning 2013 og de kulturhistoriske museers årsberetning vidner om mange forskellige aktiviteter sammen med de frivillige der især har løftet formidlingsarbejdet, kustodetjenester, kiosk- og billetsalg. Der er lige plads til omtalen af indkomne genstande og hovedtallene fra museets reviderede regnskab. Direktør Ingeborg Svenning afrunder skriftet med en betydningsfuld strøtanke: ”museerne … laver forskning og undersøgelser som er beregnet på formidling. Vi laver således ny viden med det formål, at publikum skal få relevant ny viden om vores fælles fortid.”
De to årbøger og mange andre viser med al tydelighed, at der går nogen tid før de nye fusioner mellem de lokale museer finder den balance, som Kulturministeriet, Kulturstyrelsen og kommunalbestyrelserne forventer. Dertil kommer at de oprindelige museumsforeninger, der i sin tid skabte museerne og var deres dna, øjne og ører, ofte er hensunket til støtteforeninger, hvis medlemmer formidler historier og begivenheder til glæde for museernes gæster
