Aarhus i årtier - 1960'erne
Af Anders Ellegaard, cand.jur.
Som naturaliseret og integreret (og delvist assimileret) aarhusianer siden d. 1. august 1960 er det med stor genkendelsens glæde at se billederne fra 1960´ernes Aarhus. Bogen er nummer to i en serie på fire, hvor årtierne fra 1950´erne til 1980´erne i Aarhus vises i form af billeder (fotografier) med korte tekster, som oplyser om steder, personnavne m.v. Til hvert af de nedennævnte kapitler er der en kort tekst på 1-2 sider, som oplyser om mere generelle forhold. Den lidt længere indledning er skrevet af stadsarkivaren i Aarhus, Søren Bitsch Christensen.
Bogens kapitler/afsnit har som overskrifter: Drømmene – en indledning, Det Aarhus der forsvandt, Byen, Hverdagen, Familien, Arbejdspladserne, Byen fester, Årtiets ansigter og Aarhus år for år.
Efter at have slikket sårene efter Anden Verdenskrig i løbet af 1950´erne kom det følgende årti til at stå som opgangstid på mange områder. Den tekniske udvikling buldrede frem, arbejdspladserne voksede, kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, folk tjente flere penge (og købte biler og husholdningsmaskiner), flere fik uddannelser. Der var fremgang på snart sagt alle områder. Det satte også sit præg på byens udvikling.
Omegnskommuner blev lagt ind under Aarhus kommune, gamle utidssvarende boligejendomme blev revet ned og erstattet af høje etageejendomme udenfor centrum, parcelhuskvarterer voksede frem, ejendomme blev revet ned for at give plads til vejudvidelser (og biler), gadegennembrud blev lavet til busgaden. Byplanlægning var et hit. Ét projekt blev dog ikke til noget: en firesporet vej fra Rådhuspladsen til Nørreport. Planen var, at den skulle føres gennem den gamle og forfaldne midtby, som mest var kendt for små, snaskede butikker, værtshuse og hvad deraf følger. Det er det kvarter, der i dag er kendt som det hippe Latinerkvarteret (på aarhusiansk: Midtbyen). Hædersmanden, der stod fast på, at planen ikke skulle gennemføres, var den cyklende borgmester Bernhard Jensen. Hans æresstatue kan i dag ses ved Immervad.
Selvbetjente supermarkeder efter amerikansk forbillede dukkede op. Udviklingen krævede tekniske og teoretiske uddannelser. Mange undervisningssteder blev etableret og udvidet. Gæstearbejderne kom til landet for at tage det ufaglærte, hårde arbejde. Havnen voksede og var både industrihavn og færgehavn. Hvem husker ikke en natsejlads med dæksplads til København eller retur? Om sommeren!
Højkonjunkturen havde også sin indvirkning på aarhusianernes hverdag. Med kvinderne på arbejdsmarkedet blev der behov for flere daginstitutioner og uddannet personale. Billige typehuse ændrede boligforholdene for mange unge familier. I slutningen af årtiet havde de unge, som var født efter krigen, andre holdninger og krav til samfundet end deres forældre. Protester og ungdomsoprør, som var inspireret fra udlandet, var ét af resultaterne. Arbejdspladserne ændredes med den tekniske udvikling. Mange blev større og mere specialiserede. Byggebranchen og bankerne boomede og den offentlige sektor voksede.
Velstanden smittede også af på kulturlivet. Musik blev spillet på mange restauranter og ved koncerter. Med og uden dans. Mindre og ofte eksperimentende teatre voksede frem. Det nye kunstmuseum blev påbegyndt i 1964 og indviet i 1967. Bladdød var et nyt fænomen i Aarhus. De traditionelle fire politiske aviser i de større byer hørte op. Aarhus Amtstidende lukkede i 1965, medens Demokraten holdt ud til 1974.
I afsnittet om årtiets ansigter ses erhvervsfolk, sportsudøvere (fodbold og håndbold var stort i 1960´erne), kulturpersonligheder og politikere. Og så det legendariske billede af Kronprinsesse Margrethe i køkkenet på Parkkollegium 9 i færd med at hælde vand i en tekande – og med en cigaret i munden!
I det sidste afsnit ”Aarhus år for år” nævnes nogle af de særlige facts eller begivenheder, som prægede de enkelte år. Det fremgår blandt andet, at der i 1960 var 2000 studerende på Aarhus Universitet. I 1969 var der 8000!
Sidst i bogen er der henvisninger til fotografiernes oprindelse, fotoarkivers hjemmesider og forslag til videre læsning. Endelig nævnes forfatterholdet til bogen, og der er et farvefotografi af dem og udgiveren. Èt af de få farvefotografier i bogen. Da langt hovedparten af billederne stammer fra aviserne i byen, blev de optaget på sort/hvid film. Hvornår begyndte aviserne at trykke billeder i farver? Det afsløres måske i næste bind om 1970´erne.
Det er på mange måder en stor bog: i format, i vægt (2,1 kg.), i kvalitet (syet, stift bind, godt papir, godt tryk) og ikke mindst i billedvalg og beskrivelse af Aarhus i 1960´erne.
Historie-online.dk, den 15. november 2017
