Menu
Forrige artikel

Århus i verden - Fra bjerget til byen 2

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 7101

Af  Thomas Mathiasen. Webmaster, Svendborg Museum

Gennem mere end 100 år er rejsende, der kom til Århus ad søvejen blevet mødt af en kæmpestor rød bygning med tre tårne ved havnekajen. Bygningen var byens toldbod, som varer og rejsende i princippet skulle passere, ligesom man i ældre tider skulle passere byporten for at komme ind til byen.

Toldboden i Århus er et monstrøst bygningskorpus, som er modelleret efter byvåbenet i Århus, der netop også har tre røde tårne.

Toldboden i Århus blev indviet i 1897 og var tegnet af kongelig bygningsinspektør Hack Kampman, der i løbet af en ganske kort årrække i starten af det 20. århundrede var med til at forvandle Århus fra en købstad til en storby. Sammen med Charles Ambt fremlagde han byplanen for det nye Frederiksbjerg, som dog aldrig blev fuldført efter deres planer. Desuden tegnede han Århus Teater fra 1898-1900, Statsbiblioteket fra 1902, Marselisborg Slot fra 1902, Post og Telegrafbygningen i Kannikegade fra 1904, tilbygningen til Katedralskolen fra 1904 og Den Jyske Handelsskole fra 1905. Med alle disse institutioner ønskede Århus at vise, at byen havde løftet sig ud af provinsen middelmådighed. Man ville vise et nyt ansigt frem for verden.

Billedet af Toldboden pryder forsiden af Århus i Verden, der er udkommet på Aarhus Universitetsforlag, og Toldboden og byens brug af den fungerer som et gennemgående ledemotiv flere gange i bogen. Bogen er andet bind i en serie med den selvironiske titel Fra bjerget til byen. Der er planlagt syv bøger i serien, hvor det er meningen, at de syv hovedområder under Det Humanistiske Fakultet på universitetet skal bidrage med et bind hver. Allerede sidste år kom første bind med titlen Kulturliv i Århus, der handlede om en række kulturbegivenheder, der havde fundet sted i Århus inden for et meget kort tidsrum.

Hvor det var Institut for Æstetiske Fag, der stod for første bind, er det Institut for Historie og Områdestudier, der bærer ansvaret for andet bind. Den samlede idé i de ti artikler i antologien er at vise, hvordan Århus gennem tiderne har spillet sammen med den øvrige verden. Først med det øvrige Danmark og siden med resten af verden.

Det er en god idé at have et samlet koncept for sådan udgivelse. På den måde løfter bogen sig himmelhøjt over almindelig lokalhistorie. Men det skal ikke skjules, at det er en pose blandede bolsjer, de ti artikler repræsenterer. Dog løber der en slags rød tråd gennem halvdelen af artiklerne, hvor vi bevæger os fra ovennævnte Hack Kampman og hans mange bygninger og byplaner og videre til anlæggelsen af Århus Stadion. Så kommer der en spændende artikel om den langvarige proces, det var at anlægge Ringgaden rundt om byen. Det bringer os videre til et situationsbillede af Århus og købstæderne på Djursland omkring 1920, og vi ender med en meget læseværdig artikel om industriens vilkår i Århus fra krigens tid og frem til i dag. Med lidt god vilje kan man endda anbringe en anden af de meget læseværdige artikler i bogen under denne hat. Den handler om fuldautomatiseringen af en række telefoncentraler i Århus i 1953. Jysk Telefon havde ellers været meget nedslidt og led en hensygnende tilværelse, men ved at investere i ny teknologi på det rette tidspunkt fik man bragt sig i en førerposition blandt telefonselskaberne i Europa.

Det sidste afsnit i bogen består af artikler om Århus i den globale verden, hvor de mest spændene er artiklerne om Bazar Vest i Brabrand og en artikel om Århus-kontoret i Bruxelles, der blev etableret i 1990. Kontoret befolkes af lobbyister, der skal sikre at Århus får del i de mange penge, som EU kan fordele til forskellige projekter. Den slags kan man have mange meninger om, men det er kendetegnende, at Århus nu har etableret et kontor i Shanghai, ud fra den betragtning at det er i Kina at vi finder fremtidens vækstmarked. Jo, de er snu deroppe i Århus.

Trods bogen har sit udspring i universitetsmiljøet, er den meget let tilgængelig og faktisk nærmest underholdende at læse. Jeg har masser af samtalestof til de næste gange, jeg skal besøge mine venner i Århus. Ja, faktisk tror jeg, at jeg vil kunne imponere dem med de små stumper viden om Hack Kampmans bygninger og de store grandiose byplaner om Frederiksbjerg, som jeg har opsnuset i denne bog.

Personligt vil jeg glæde mig til de næste bind i denne serie af udgivelser med ”Århus-historier” fra Det Humanistiske Institut ved Århus Universitet. Skulle de ikke blive sendt til anmeldelse på historie-online.dk, så vil jeg selv opsøge bøgerne.

Hvad er der sket med den flotte Toldbod ved kajkanten, vil den interesserede læser måske spørge? Helt i tidens ånd og globaliseringstanke, er den såmænd blevet omdannet til Studenterhus.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Christian 4. som kanonstøber
Smeden & skaberværket.
Hardsyssels Årbog 2023