Et historisk portræt af Hørsholm
Af Mikkel Leth Jespersen
Bogen Et historisk portræt af Hørsholm er blevet til i et samarbejde mellem Hørsholm Egns Museum og Hørsholm Kommune. Sigtet er derfor dobbelt. Dels er bogen en lokalhistorie. Interesserede i Hørsholms historie kan læse om områdets fortidsminder og de historier, der knytter sig dertil. Dels er bogen en markedsføring af Hørsholm Kommune, der benytter formidling af områdets historie til at gøre kommunen til et – om muligt endnu mere – attraktivt sted at bo.
Der ligger tydeligvis et stort arbejde bag formidlingsaspektet af bogen. I et flydende, letlæst og fejlfrit sprog bliver læseren ført gennem temaer af lokalområdets historie i 24 korte kapitler. Hvert kapitel er en afsluttet historie og kan læses for sig. Alle historierne er illustrerede af et velvalgt billedmateriale. Historierne om oldtidsminderne er fulgt af nutidige fotografier af landskaber og gravhøje kombineret med pædagogiske skitser af arkæologiske udgravninger. Kapitlerne om den nyere historie er fulgt af et rigt materiale hovedsageligt fra Hørsholms Egns Museums samlinger – malerier, kobberstik, kort og fotografier. Et register kunne have øget bogens brugervenlighed. Bogen henvender sig til alle interesserede og er i det hele taget vellykket populærformidling på et solidt fagligt niveau.
Et historisk portræt af Hørsholm skal ifølge forfatterne tegne et portræt af nutidens Hørsholm i historisk perspektiv. Historierne er således bygget op omkring temaer i nutidens Hørsholm Kommune som for eksempel gravhøje i landskabet, hjorten i Hørsholms byvåben og områdets folkelige tilnavn – Whisky-bæltet. Trods det lokale fokus har artiklerne gennemgående et fint blik for, hvorledes de lokale historier knytter an til den brede historiske udvikling.
Omdrejningspunktet for flere af bogens historier er Christian VI.s pragtslot Hirschholm, der, som kongelig bolig, rækker ud over det lokalhistoriske perspektiv. Parallelt med at Københavns Slot blev revet ned og erstattet af det første Christiansborg, blev kongens jagtslot i Hørsholm revet ned og erstattet af Hirschholm Slot. I 1730 påbegyndtes byggeriet, og i 1744 stod det nye slot færdigt, klar til at tjene som sommerresidens for kongeparret Christian VI og Sophie Magdalene. Da Christian VI døde i 1746 blev slottet Sophie Magdalenes enkepension, indtil hun døde i 1770. I 1771 tilbragte Christian VII og Caroline Mathilde sommeren på Hirschholm i selskab med Struensee og en eksklusiv skare af hoffolk. Kapitel 7 er viet til den saftige og tragiske historie om forholdet mellem livlægen og dronningen. Efter kongeparret den 30. november dette år forlod Hirschholm, fik det lov til at forfalde. I 1810 tog Frederik VI beslutningen om at rive slottet ned. Således gik et af 1700-tallets mest storslåede danske bygningsværker tabt for eftertiden. Illustrationer i bogen minder læseren om den pragt, hvormed slottet fremstod. Hørsholm kirke står nu som et ensomt monument i parken på slotsholmene.
Bogen berører også aktuelle politiske problemstillinger om for eksempel landskabs- og naturbevarelse overfor hensynet til kommunens økonomi. Ligesom læseren orienteres om, at Hørsholm er en af de få kommuner, som ikke kommer til at opleve sammenlægning i forbindelse med den kommende kommunalreform.
Bogen er opbygget således, at kapitlerne om områdets forhistorie findes i begyndelsen, mens 1900-talshistorierne er placeret sidst. Derudover fremstår rækkefølgen vilkårlig. For den læser, som kun læser enkelte kapitler af bogen, er opdelingen i selvstændige historier, som kan læses hver for sig, naturligvis en klar styrke ved bogen. For den læser, der måtte læse bogen i et stræk, udgør denne strukturering en svaghed. Hørsholms historie kommer til at fremstå næsten udelukkende som forhistorie og efter-år-1700-historie. Den mellemliggende periode er kun selvstændigt repræsenteret af en enkelt artikel om fundet af en højmiddelalderlig vandmølle og ellers korte tilbageblik til senmiddelalder og tidlig nyere tid i andre kapitler. Formen medfører desuden en række påkrævede gentagelser.
Bogens dobbelte sigte har muliggjort dens tilblivelse, og de to aspekter kompromitterer ikke hinanden. De tre forfattere til Et historisk portræt af Hørsholm har mestret genren. Hvis de kommende kommunesammenlægninger skulle fører til øget satsning på kulturområdet, vil bogen kunne tjene som forbillede for udarbejdelse af professionelle velformidlede lokalhistorier til gavn for de nye kommuner, borgerne og de historikere, som skal skrive dem.
