Fiskeriets historie i Vejle Fjord og de tilløbende vande.

Af Kenn Tarbensen, seniorforsker, Rigsarkivet Viborg

Ifølge pressemeddelelsen er der tale om ”det første værk herhjemme om en egns samlede fiskerihistorie”. Udsagnet er svær at efterprøve, fordi en egn er et ret diffust begreb. Men den generelle tendens i fiskerihistorien er vel nok mindre lokalhistoriske studier, der oftest er begrænset til en enkelt lokalitet, en særlig type af fiskeri og en afgrænset periode. Og typisk er publiceret i en lokalhistorisk årbog eller lignende.

Under arbejdet med bidrag om fiskeri og hvalfangst til bogen ”Vejle Fjord – Historie, Natur, Mennesker, Kultur” (2015) opdagede cand. mag. i historie Tore Teglbjærg, at der var rigeligt materiale til en selvstændig bog om emnet. Den lange fjord omgives af talrige åer og bække, der løber ud i fjorden, og dermed åbnes op for beskrivelser af både saltvands- og ferskvandsfiskeriet. Dertil kommer det rekreative fiskeri, lyst- og sportsfiskerne, noget om fiskerslægter og noget om mere specielle fisk og havpattedyr. Sidstnævnte slutter ikke uventet med hvaler, for forfatteren er hvalhistorisk ekspert med flere bøger bag sig om dette emne.

Samlet set er bogen således inddelt i fem dele: 1. Ferskvandsfiskeriets historie (s. 13-30), 2. Saltvandsfiskeriets historie (s.31-138), 3. Lyst- og sportsfiskeriets historie (s.139-250), 4. Fiskerslægter (s.251-272), og 5. Fremmede fisk, skaldyr og havpattedyr (s.273-296). Dertil kommer et fyldigt appendiks med oversigter (s.297-328). Det hele er nummereret fortløbende i 127 kapitler, hvortil kommer oversigter over kilder og litteratur, der er anvendt i de respektive dele, samt et register over udvalgte personer. Derimod er der desværre ikke noget noteapparat.

Som det ses af sidetalsangivelser, så fylder lyst- og sportsfiskeriets historie ganske meget i bogen. Det er formentlig også den del, der har størst lokal interesse, da Vejlefjord-området som bekendt er naturskønt og attraktivt for det kreative fiskeri. For andre rundt omkring i landet med interesse for lyst- og sportsfiskeri er denne del dog også ganske læseværdig, da udviklingen på nationalt plan indgår med stor vægt deri. Blandt meget andet kan nævnes udviklingen af put-and-take-fiskeriet, der for alvor slog igennem i 1980’erne.

I den ældre del er det mere alvorligt. Bogens første del om ferskvandsfiskeriet viser, at kongen, adelen, kirken og rige borgere helt tilbage i 1300-tallet havde sat sig tungt på rettighederne til fiskeriet i åerne. Det handlede især om de havørreder, der trak opstrøms for at gyde. Netop Vejle-ørreder havde i århundreder ry for deres høje kvalitet, og prisen var derefter. I 1520 kostede to ørreder omtrent det samme som en ko. Kildegrundlaget til fremstillingen er foruden officielle aktstykke, bl.a. stadfæstelse af privilegier i 1355 og købstadens vider og vedtægter, ikke uventet retslige dokumenter. Det lukrative fiskeri, der også omfattede ferskvandsfisk som bækørreder, ål og gedder, gav anledning til en række retssager. Kæmnerregnskaber og ikke mindst skifteprotokoller udgør andre vigtige kilder. Det må fremhæves her, for det samme grundlag kan naturligvis genfindes andre steder, og dermed tjene som inspiration. Det er især derfor, at det er ærgerligt, at bogen ikke er forsynet med noter. Delen om ferskvandsfiskeriet sluttet fint med vore dages dambrug.

Vejle er interessant ved, at fiskerne senest i 1500-tallets første halvdel havde sluttet sig sammen i et fiskerlav, og det er formentlig den første organisering af fiskere i Danmark. Lavsskråerne er ikke bevarede, men sigtet var bl.a. at bekæmpe intern konkurrence. I 1585 vedtog lavet f.eks. at ingen måtte fiske før efter messe eller gudstjeneste. Gjorde man det alligevel, skulle man af med en tønde øl. Fiskerlavet bestod til omkring år 1800.

I bogens anden del om saltfiskeriet er netop organiseringen faste omdrejningspunkter. Det gælder især Vejle Fjords Fiskeriforening (1893), Vindinglands Fiskeriforening (1900) og Juelsminde Fiskeriforening (1907). Centralt i denne del er det moderne erhvervsfiskeris udvikling – og (næsten) afvikling. Fiskeriafsætningen, fiskehandlerne, der ellers ofte overses, er glædeligvis også godt beskrevet, og det er herligt, at forfatteren også har blik for de gode historier. Fiskehandleren Claus Sørensen (1881-1968) trak om eftermiddagen rundt i gaderne og solgte fisk til konerne. Han solgte efter vægt, men gav dem altid lidt ekstra: ”Ja, De skal have et par stykker ekstra, for De ser så godt ud!”. Hans trækvogn kom siden til Nationalmuseet i Brede.

Undervejs er der visse steder lidt for opremsende kapitler. Hvorfor er formændene for Vejle Fjords Fiskeriforening eksempelvis oplistet i et kapitel i anden del, mens formændene for lystfiskerforeningerne medtages i appendikset? Der kan nævnes flere eksempler på sådanne spøjse dispositioner, men som ”det første værk herhjemme om en egns samlede fiskerihistorie” er det naturligvis interessant, hvordan det hele flettes sammen: Hvordan forenes fersk- og saltvandsfiskeriet? Det kommercielle fiskeri med sports- og lystfiskeriet? Og hvilken betydning har fiskerslægterne og ”de fremmede fisk” i det samlede billede?

Der er ingen tvivl om, at Tore Teglbjærg har begået en flot, grundig og nyttig bog om fiskeriet på egnen, og faktisk også giver et solidt indblik i hovedstrømninger i dansk fiskeris udvikling gennem 700 år. Det er et værk, der kan inspirere til lignende bøger i andre egne. Men når det gælder opsamlinger og sammenfatninger af lange tendenser og på tværs af de behandlede emner, så lades vi noget i stikken. Der er nogle kapitler undervej, f.eks. ”Generelt om fiskeriet i 1700-tallet” (s.47), hvor forfatteren lige bremser op og sammenfatter lidt. Og undervejs behandles eksempelvis forholdet mellem erhvervsfiskere og lystfiskere. Men det er ikke sådan, at bogen har nogen egentlig afrunding med forfatterens afsluttende betragtninger om hele ”den samlede fiskerihistorie”, som han så fint har researchet og beskrevet. Denne anmelder savner i hvert fald en afrunding.

Vi har siden 1990’erne oplevet en voksende faghistorisk interesse for fiskeriet. Blandt flere andre har historikere og etnografer som Poul Holm, Torben A. Vestergaard, Søren Byskov og Bo Poulsen været eksponenter for denne. Ingen af de nævnte ses på litteraturlisterne. Det er måske rimeligt nok – dansk fiskeri er endnu ikke samlet som et historisk forskningsfelt. Nogen skriver om kuttere og redskaber, andre om fiskebestande, fangster og miljøforhold, andre om organisationsforhold, andre om fiskeripolitik, og atter andre har alene lokalhistoriske tilgange. Det samlede billede er diffust og fragmentarisk. I det lys er Tore Teglbjærgs bog et kærkommet bidrag, der rækker ud over Vejleegnen, ved at satse på det samlede billede, og bl.a. ved fokusset på lyst- og sportsfiskeriet og ved at inddrage afsætningen. Det store værk om dansk fiskeris historie mangler vi jo endnu, og at huske på Teglbjærgs bog i den forbindelse, vil ikk’ være så ringe endda.