Fra Himmerland og Kjær herred 2014
Af Per Ole Schovsbo
Det er en velredigeret klassisk årbog for et historisk samfund for det tidligere Aalborg amt, der orienterer læseren både med et fint kort over samfundets og årbogens område (hvor artiklernes lokaliteter let kunne markeres), en oversigt over årets kulturhistoriske litteratur og romaner (!) af lokal interesse og de obligatoriske foreningsmeddelelser. Artiklerne er lidt ujævnt redigeret men forsynet med fyldige noter og litteraturhenvisninger.
Arkæologen Bjarne Henning Nielsen, Museumscenter Aars, giver en veloplagt tour de force over de arkæologiske undersøgelser i Vesthimmerland 2002-2014, som anmelderen ikke skal kommentere – bortset fra afsnittet om Pragtvognen fra Giver. Anmelderen har allerede meget tidligt oplyst forfatteren om at de såkaldte vognbeslag (fundet i sekundært leje) stammer fra et hesteåg af keltisk type og henvist til Martin Schönfelder 2002: Das spätkeltische Wagengrab von Boé og til den danske Dejbjerg-litteratur. Ågets nærmeste danske parallel er fundet i Fredbjerg i Vesthimmerland sammen med vogndele af Dejbjerg-type.
Fhv. museumsinspektør Viggo Petersen skriver levende om forsvundne altertavler i Gudum og Lillevorde kirker. Det nationale værk Danmarks Kirker (påbegyndt i 1933!) er ikke nået til de tidligere Ålborg og Hjørring amter, og der er mange løse ender og fejl i Trap: Danmark fra 1961 (5. udgave). Artiklen er derfor et helt nødvendigt skoleridt i tid og rum og resultaterne er både overraskende og overbevisende.
Lokalhistorikeren Per Andersen skiver en artikel om færger, toldsteder og lodser på Mariager fjord. Den lange smalle fjord var vanskelig at besejle med større skibe uden lods, og man skulle med de mange privilegerede færger over fjorden, indtil den første Hadsundbro stod færdig i 1904. Toldernes opgave var at forhindre, at ufortoldede varer blev smuglet ind i landet af søvejen. Forfatteren beskriver fjordens forløb og mener, at de inddigede områder ved Overgård og Helberskov har reduceret vandudskiftningen i inderfjorden. Gennemgangen af færgeriernes historie er gribende og et eksempel på de nyttige oplysninger som den gamle Rokkedrejerbog fra 1700-tallet (udgivet af Peter Riismøller 1972) kan yde lokalhistorien. Der er mange forskelligartede fortællinger knyttet til fjorden, som fx da den lokale tyske kommandant ikke troede på, at han havde kapituleret den 4. maj 1945 og dagen efter skød en lokal dansk lods ved Helberskov. Og beskrivelsen af de store flade færgepramme fra 1800-tallet ved Hadsund. De blev forhalet fra det ene brohoved til det andet ved en nedlagt trosse.
Redaktør Ove Bjørn Petersen portrætterer den festlige Louis le Normand de Bretteville (1780-1847), der var barn af en af de mange adelige familier, der blev fordrevet af den franske revolution. Han blev efter en lang dansk militær karriere med mange sære udflugter garnisonschef i Aalborg. Her trodsede han mange udfordringer bla. for at forskønne byen og udnævntes til æresborger i 1845, to år før sin død. En fornøjelig artikel med samme svung som Bretteville selv beherskede.
Fhv. skoleinspektør Kurt Stegger fremlægger et meget detaljeret bidrag til historien om en gård i Hadsund kaldet Transbjergholt. Den var bla. fæstegård under hovedgården Havnø i Visborg sogn og blev revet ned i 1975. Anmelderen håber, at der forinden blev foretaget bygningshistoriske (og arkæologiske) undersøgelser, der ville kunne supplere de skriftlige kilder.
Professor Poul Duedahl fortæller om fotografen og filmskuespilleren Ernst Frederik Göpel (1862-1919) i forbindelse med to bogudgivelser om politiets forbryderbilleder, der opbevares i landsarkivet i Viborg. Göbel var tilknyttet Aalborgs politi og egnens herredsfogeder som fotograf fra 1897-1919 og tog billeder af omtrent 1.300 lovovertrædere til byens Forbryderalbum. Artiklen giver nogle eksempler på de triste skæbner bag billederne, der sikkert har mere interesse for kriminologer og lokalhistorikere end for slægtsforskere.
Fhv. lektor Aage Jørgensen giver et essay om Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier (1898-1910) og deres lokale forankring. Jørgensens sprog og billedverden er ganske himmerlandsk og teksten bygger på et foredrag, der har givet tilhørerne en spændende indføring i en del af Jensens vitalistiske forfatterskab med henvisninger til Nationalmuseets Johannes Brøndsted, kulturgeografen Gudmund Hatt og det støvede Oldskriftselskab.
Konsulent Thorkild Nielsen fremlægger de lange linjer i dansk historie 1814-1920, set fra Himmerland og Kjær herred. Det er en spændende oversigt, der perspektiverer et udvalg af årbogens lokalhistoriske artikler i forhold til nationens (krigs)historie med undtagelse af 1. verdenskrig, der slet ikke er behandlet i årbogen. Anmelderen er ikke forundret over at artiklerne om 2. verdenskrig er trykt forholdsvis sent. Perioden gav splittelser i lokalsamfundet og først efter år 2000 har 1940-45 (og de mange bunkeranlæg) kunnet indgå i den lokalhistoriske fortælling.
Arkivar Flemming Nielsen fortæller om Etableringen af sejlrenden over Hals Barre 1883-85. De store stålskibe krævede større dybdegang i sejlruterne end de ældre træskibe og forholdene ved Hals Barre var ingen undtagelse. Der skulle derfor graves en rende gennem Barren, for at de store skibe kunne komme til Aalborg og dermed fremme byens og landsdelens industrielle udvikling. Artiklen giver en minutiøs redegørelse for ansøgningerne fra Aalborg by og havn om statsstøtte til uddybningen af sejlrenden fra 1864 (med afslag), indtil Aalborg kommune selv finansierede projektet, der gennemføres i 1883-85. Flemming Nielsen kommer vidt omkring i denne velskrevne artikel lige fra lodseriets etablering i Hals i 1735, uddybningen af havnen og de første forsøg på at grave en rende gennem Hals Barre i 1870’erne, jernbanebroen over Limfjorden i 1879 på baggrund af de mange trakasserier mellem Statens embedsmænd og det lokale byråd og havnevæsen.
...
Siden er oprettet 13-01-2015
