Geddes kvarterkort 1757
Af Poul Ulrich Jensen
I 1742 blev det besluttet at revidere den københavnske grundtakst fra 1689. Den store brand i 1728 og byens udvikling i det hele taget havde medført mange ændringer, og da skatteberegningerne blev foretaget ud fra hver matrikels størrelse og beliggenhed, var det vigtigt at få en ajourføring med korrekte opmålinger. Der skulle således foretages en helt ny registrering af alle byens grundejendomme, og det store projekt blev overdraget til Samuel Christof Gedde, der var chef for datidens ingeniørkorps - Den Danske Fortifikationsetat.
Opmålingsarbejdet blev, trods en større stab af konduktører bistået af soldater, en langvarig affære, der ind imellem blev overhalet af nybyggeri, fx Frederiksstadens grundlæggelse i 1749. I 1757 var man imidlertid så langt, at Samuel Geddes søn, ingeniørofficer Christian Gedde, blev udpeget til at foretage den endelig ajourføring af det, der skulle blive et eleveret generalkort og 12 kvarterkort over Hovedstaden. Kvarterkortene blev udfærdiget i to eksemplarer – et til det Kongelige Håndbibliotek og et til Rådstuearkivet, medens det eleverede generalkort, der var færdigt i 1761, endte som vægdekoration på Rådstuen. Alle planer om en publicering af kortene blev opgivet på grund af for store omkostninger.
Og herefter skete der ikke rigtig noget før 1940, hvor Stadskonduktørembedet, der i sin tid var oprettet for at varetage ajourføringen af 1689 matriklen, fejrede sit 250års jubilæum. Da havde man fået øjnene op for, hvilken lokalhistorisk guldgrube kvarterkortene repræsenterede – et enestående indblik i København anno 1757 ved begyndelsen af den florissante periode med velstand og byggelyst. Og det hele befolket gennem kortenes ejerlister. Tidens bedste trykketeknik, der dog ikke helt kunne gengive de originale farver, blev taget i anvendelse, og kortene blev med god grund stærkt efterspurgt. Geddes eleverede kort over København fra 1761 blev udgivet i 2002 på foranledning af Bergiafonden, og samme fond står nu bag genudgivelsen af Geddes kvarterkort. Der er jo unægtelig sket meget på den tekniske front siden den første udgivelse i 1940, og kortene er denne gang gengivet med samme afdæmpede akvarelfarver som originalerne. Og detaljer som skyggevirkning ved karréerne kommer nu helt til deres ret.
Det er, som det fremgår af den vejledende udsalgspris på 1.650 kr., lidt af en investering, hvis man vil erhverve Geddes kvarterkort, men så får man også en fornem kassette med de tolv kvarterkort og et oversigtskort med hele København. Kassetten indeholder desuden et hæfte, hvor formanden for Selskabet for Københavns Historie, Bjørn Westerbeek Dahl, gør rede for kortenes tilblivelseshistorie, og en revideret alfabetiske ejerliste giver mulighed for at finde enhver grundejer. Kortene, der er i målestok 1:1.600, er det ældste fuldstændige overblik over Frederik d. 5’s København. De er desuden af en kvalitet, der har gjort dem fortjent til en plads i Weilbachs Kunstnerleksikon. Her omtales de som ”udført med præcision og omhu for gengivelsen af detaljer og derfor af stor by- og bygningshistorisk værdi”, og den karakteristik kan man kun være enig i, når man betragter Bergiafondens fornemme genoptryk af Geddes kvarterkort.
