Hanstholm. Drøm og virkelighed
Knud Holch Andersen, Mie Buus & Flemming Skipper:
Hanstholm. Drøm og virkelighed
Thisted: Forlaget Knakken, 2016, 405 sider, 298 kr. Sælges bl.a. via forlagets hjemmeside www.knakken.dk
Af Bjarne S. Bendtsen, Ekstern lektor, ph.d.
I 2013 udkom Knud Holch Andersen, Flemming Skipper og Jens Andersens grundige lokalhistoriske gennemgang af det tidlige Hanstholms historie, dvs. op til ca. 1960. Hanstholm. Drømmen om en havn var titlen på denne fortælling om stedet, hvor hav og land støder sammen, og hvor drømmen om at bygge den umulige havn tog konkret form. Det emne havde forfatterne, fandt denne anmelder, fået en spændende og læseværdig bog ud af. Jeg er dog lidt mere skeptisk over for det andet og sidste bind om byen og havnen, der nærmest synes at fortælle hver eneste lille historie fra området, fra havnen for alvor tog form i 1960’erne og op til nutiden. Der kan ikke være mange sandskorn, der ikke er blevet vendt her. At gå grundigt til sagen er jo ellers sædvanligvis yderst prisværdigt, men jeg mistede ganske enkelt koncentrationen lidt for mange gange undervejs, må jeg indrømme.
Læseren får således serveret en minutiøs gennemgang af først den gigantiske opgave, som havnebyggeriet var. Her stifter man bekendtskab med de barske havnebisser og den skotske Sir William, dvs. den enorme kran: verdens største på daværende tidspunkt, som løftede tonstunge sænkekasser på plads, når ellers vejret tillod det. Og det gjorde det sjældent, hvorfor havnebyggeriet blev forsinket – dog kun med knap et år, hvad der omstændighederne taget i betragtning må siges at være ganske godt klaret. Havnen blev indviet af Frederik IX den 8. september 1967, uden at være helt færdigbygget, men dog færdig nok til at kunne tages i brug. Det blev fejret af tusindvis af mennesker over tre dage – ganske som i et eventyr.
Dernæst følger forskellige aspekter af byen Hanstholms udvikling, da havnen endelig kom i gang for alvor. Det er sådan set et ganske interessant blik på det danske velfærdssamfunds udvikling i et fjernt hjørne af landet, men detaljemængden bliver, som antydet ovenfor, vel massiv for den alment interesserede læser. Omvendt forholder det sig for de specifikt lokal- og virksomhedshistorisk fokuserede læsere – for dem er der virkelig noget at hente i dette bind.
Som Forlaget Knakken skriver i en pressemeddelelse udsendt i forbindelse med bogens udgivelse i november 2016, så er den ”bette holm, [H]anstholmen, […] en udkant, men rummer det 20. århundredes udviklingshistorie i en fortættet og dramatisk form med voldsomme forandringer over blot tre generationer.” Det er meget præcist det fascinerende ved stedet og historien bag havnen og byen: en fortættet og vindblæst udgave af det danske velfærdssamfunds opståen. Videre lyder det i pressemeddelelsen, at ”det særlige er den fremtidsdrøm, der griber holmboerne allerede i mellemkrigstiden og bliver forstærket af 1960ernes generelle optimisme. Den lever fortsat i den aktuelle og meget ambitiøse plan for udbygning af havnen i det 21. århundrede.” For der er ikke en by, der sådan lige giver op.
Bogen rummer eksempelvis fortællinger om og af de mange tilflyttere, om kvindeliv som ”fiskerenker”, når mændene var på havet en uge eller to ad gangen, hvilket førte til, at kvinderne selv måtte træffe mange beslutninger i dagligdagen. Der er fortællinger om at arbejde ”i fisken”, dvs. på de fiskefabrikker, der hurtigt kom til at beskæftige rigtig mange mennesker i byen, primært kvinder, og fortællinger om islandske og færøske familier, der flyttede til Hanstholm og gjorde byen til en atlantisk by, som det formuleres. Der er op- og nedture for byen; tidspunkter, hvor fiskeriet var så indbringende, at ”drenge tjener mandeløn” (s. 204); en tid som ”porten til Nordatlanten” med færgetrafik på både Norge, Færøerne, Island og Skotland – indtil det eventyr var forbi i 2010. Der er et kort kapitel om tiden med flygtninge fra Balkan og senere et kommunalt asylcenter. Bogen rummer desuden korte udblik til kystfiskerne i Klitmøller, Vorupør, Thorupstrand eller Lyngby, så kikkerten er ikke udelukkende rettet mod selve Hanstholm. Og endelig findes der, som et andet eksempel på bogens mange sidehistorier, beskrivelser af forskellige kunstneriske behandlinger af Hanstholm – fx Jon Bang Carlsens film En fisker i Hanstholm (1977).
Min anbefaling af bogen er lidt blandet: Er man specifikt interesseret i Hanstholms historie, så skal man bestemt anskaffe sig den; er man mere ude efter det bredere blik på områdets historie, så bliver skildringen vel detaljeret. For min smag da. Men grundigt researchet og generelt velskrevet, dét er den.
Historie-online.dk, 8. marts 2017
