Hardsyssels Årbog 2014
Af Per Ole Schovsbo
I disse tider hvor de gamle amter ikke siger den unge generation ret meget, er det til stor hjælp, at det middelalderlige Hardsyssel næsten har samme udstrækning som Ringkøbing amt indtil 2007, hvor amterne blev nedlagt i forbindelse med den såkaldte strukturreform. Af Ringkøbing amts 9 herreder var kun Nr. Horne i middelalderen under Varde syssel og det betyder, at man fortsætter med Historisk Samfund for Ringkøbing Amt og udsender Hardsyssels Årbog med lige så god mening, som man har gjort siden 1907.
Det er en gennemarbejdet årbog med artikler af høj kvalitet. Læseren orienteres allerede på side 2 med et oversigtskort over Samfundet og årbogens område med markering af de lokaliteter, der omtales i artiklerne. Årbogens sidste sider rummer tilmed et fælles register med personnavne, stednavne og emner. Det er så vidt gennemført, at personerne kan søges både på for- og efternavne.
Årbogens første artikel En stationsby bliver til er skrevet af saddelmager Anders Peter Nielsen fra Vium i Viborg amt, der døde i 1964. Beretningen er inden trykningen i årbogen redigeret og kommenteret af sønnen, tidligere socialdirektør i Gentofte, Hugo Koldby Nielsen. Det er en lavmælt historie om Lem Stationsby i perioden 1914-49, der illustrerer forandringen af bondesamfundet til et industrisamfund. Det hele begyndte på bar mark med en station, en kro og to arbejderboliger, da den vestjyske længdebane blev åbnet i 1875. Snart kom erhvervsdrivende, småhandlende og håndværkere heriblandt Anders Peter Nielsen. Man fik nedsat en sundhedskommission (kloakering), en praktiserende læge, elværk og i 1909 en treklasses skole – og det gik efterhånden meget stærkt. Man fik bank, andelskasse, afholdshotel og kirke i 1931. Fra en større smedeforretning i byen udvikledes i løbet af 1920’erne og 1930’erne fire store metalvirksomheder, hvoraf den kendteste er Vestas. Lem Kirkebys utrolige historie kan minde om småbyerne på prærien langs de nordamerikanske jernbaner, der udviklede med stor hast i samme periode. Også her skiftede man fra hestevogne til automobiler og tog brødet fra hjulmagere og saddelmagere som Anders Peter Nielsen. Han overlevede som bogholder for et par af metalvirksomhederne om aftenen og kioskejer om dagen.
Bondeopsætsighed på Rydhave af fhv. kommunaldirektør Anders Villadsen, der indleder med en kort gennemgang af 1700-tallets bestemmelser for godsernes fæstebønder - især hoveriet, det arbejde som fæstebønderne skulle levere til hovedgårdens drift. Fæstebøndernes strejke i 1709 på Rydhave gods ejet af oberstløjtnant Jens Sehested var netop en strid om hoveriet som i dette tilfælde også handlede om simpel ulydighed og manglende respekt for herskabet. Strejken udløste en omfattende undersøgelse og retssag (som bøndernes tabte) og sagen har efterladt sig så mange bilag, at den giver en bred indsigt i tidens retsforhold.
Religionen på Harboør af forfatteren Jon Høgh tegner en skitse af den religiøse vækkelse på Harboør omkring 1880 i lyset af en nøgleroman af forfatteren Erik Bertelsen og Hans Kirks erindringer. Det er en næsten dramadokumentarisk skildring af et stærkt miljø præget af det hårde liv med fiskeriet, havet, brændevinen og den berygtede pastor Carl Julius Moe, der var ekstremt optaget af at frelse de hellige fra verdens børn. Anmelderen mener, at man kan se de mange vækkelser i 2. halvdel af det 19. årh. som følge af junigrundlovens frihedsbestemmelser (næring, forsamling) men også tabet af hertugdømmerne (1864) og naturkatastrofer som stormens gennembrydning af Agger Tange (1862), der dramatisk ændrede sejladsen på Limfjorden og forholdene for fiskerne i Harboør. Centralt står dog ulykkerne ved Harboøre i 1893 og 1897, hvor hhv. 23 fiskere og 12 redningsfolk druknede. Pastor Moes stærkt missionske ligprædiken blev tolket som en fordømmelse af de ikke-troende, og den rejste en landsomfattende strid om Indre Missions forkyndelse, som greb selv Jeppe Aakjær.
Husmand på Borris Fattighede af arkivleder Ove Navntoft Enevoldsen der blev inspireret af en amerikansk forespørgsel om danske aner fra Borris. På de følgende sider oprulles en tragisk historie blandt en af de fattigste familier, der boede i et selvbygget hus på en hedelod i Borris, ejet af fattigvæsnet. Her levede familien af det, den kunne tjene ved dagleje og landbrug. Historien tager fart, da den trængte husfader afstraffede sit ulydige teenagerplejebarn så voldsomt, at barnet afgik ved døden. Moderen tog kort efter sit eget liv og husmanden dømtes i forbedringshus i fire år. Siden flyttede han tilbage til fattiglodden, blev gift igen men kom nogle år senere på fattiggården, hvor han døde i 1888 69 år gammel. To af børnene af 2. ægteskab udvandrede til USA og det var deres efterkommere, der satte Ove Navntoft Enevoldsen i gang med undersøgelsen.
Historien om en voldsom politisk kamp i Ringkøbing Amts 5. Valgkreds skrevet af fhv. skoleinspektør Poul Moesgaard Thomsen. Det er en bredt anlagte artikel om skolelæreren og kirkesangeren Jens Pedersen i Sædding, der blev indvalgt i Den Grundlovgivende Rigsforsamling 1848-49. Han blev nægtet opstilling til Folketinget i 1849 på grund af en politiske motiveret mistanke om smugleri, der siden viste sig at være ubegrundet. Han blev således pure frifundet ved Højesteret i 1851 men var på det tidspunkt på vej med sit eget gårdprojekt, som han realiserede i 1862, samtidigt med at han fortsatte i embedet som skolelærer og kirkesanger i Sædding. Det er med andre ord et af flere eksempler på, at bønder og håndværkere blev udsat for grundløse anklager og bagvaskelser, for at mere indflydelsesrige borgere og personligheder kunne vælges til Rigsforsamlingen og Rigsdagen. Demokrati tager tid.
Da krigen tvang ungarer til Danmark af forfatter Søren Peder Sørensen. Det er en lidt usædvanlig historie om en ungarsk bataljon på 550 mand der i dialog med den tysktalende sognepræst Anders Bork Hansen i foråret 1945 blev indkvarteret i Lønstrup-Vostrup sogn på skoler, forsamlingshuse og missionshuset. De var ikke de eneste. I landsdelen blev der på dette tidspunkt indkvarteret sammenlagt 5 ungarske enheder med tilsammen ca. 2500 mand. De var officielt i tysk militærtjeneste, men ubevæbnede fordi tyskerne ikke stolede på deres loyalitet, og de knyttede da også venskaber med den danske lokalbefolkning. Efter fredsafslutningen kom de i allieret krigsfangelejr og siden tilbage til Ungarn, hvor de af de kommunistiske sejrherrer blev anset for at være landsforrædere. Det er en væsentlig historie om et ofte overset kapitel af besættelsen af Danmark 1940-45.
Adolph Lauritz Hansen og skolerne i Nørre Nissum skrevet af fhv. rektor Henning Fogde. Det er et spændende portræt af en mønsterbryder og ildsjæl, der blev missionsmand og teolog og kæmpede mod ateismen i skikkelse både af socialismen og brandesianismen. Efter at have været med til at stifte Københavns KFUM blev han kaldet til embederne først i Tørring ved Lemvig, siden i Nørre Nissum. Her skabte han en indremissionsk højskole, der ret hurtigt blev fulgt af et lærerseminarium med eksamensret. Ad. L. Hansen var også med til at danne Kristeligt Dansk Fællesforbund, der senere blev til Den kristelige Fagbevægelse, men striden i forbindelse med Harboørulykken 1893 radikaliserede dele af Indre Mission så meget, at Ad. L. Hansen afhændede sine skoler i Nr. Nissum og flyttede tilbage til et embede på Sjælland nær det indremissionske Haslev, hvor han døde 1909, 73 år gammel.
Nøj er møj’ – underdrivelsen er en fælles værdi skrevet af forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Michael Kjær Ejstrup. Her redegøres der for det vestjyske sprog (dialekt) på underholdende vis og man indføres i de mange lokale varianter, morsomme (lune) sætninger, underdrivelser (som anmelderen især kender fra Vendsyssel), sproglig identitet, og meget andet tankevækkende omkring danske dialekters kulturelle baggrund og overlevelsesevne. Det er en tankevækkende artikel, der kunne skrives om flere danske dialekter – også rigsdansk (hovedstadsk) der takket være kultureliten, motorvejene og de elektroniske medier er ved at vinde slaget. Anmelderen mener derfor, at det nu gælder det danske sprogs overlevelse i Europa, fordi indvandrersprog (fx arabisk), engelsk og amerikansk præger ungdomskulturen, IT- og erhvervslivet, så meget, at der skal en styrkelse af Sprognævnets vetoret til for at bevare det danske sprog i fremtiden.
Med Gud i grundpakken – en fortælling om vestjysk identitet af journalist Christian Baadsgaard. Det er en forunderlig artikel! Den griber læseren og holder ham/hende fast gennem de vestjyske vækkelsers forskellige historiske faser lige fra 1600-tallet, pastor Otto Moe i Skjern i 1880’erne til pastor Mygind og missionær Bauer, der satte Skjern på den anden ende i 1897 med en massiv åndelig vækkelse, inspireret af tilsvarende bevægelser i England og Amerika. Bølgerne gik højt og spredtes vidt omkring og nåede fx også København. Budskabet var den pietistiske omvendelse eller vækkelse som Christian Baadsgaard genfinder paralleller til i mange af nutidens sundhedsbevægelser – men også hos Søren Kierkegaard i hin enkeltes valg af det religiøse stadie. Søren Kirkegaards rødder var jo i Sædding, få kilometer fra Skjern, understreger Baadsgaard i sit velskrevne og medrivende essay.
Årbogen sluttes af med foreningsmeddelelser fra Historisk Samfund, regnskab og det omtalte register.
...
Siden er oprettet 10-12-2014
