Herregårdsbilleder
Af Henning Lyngsbo
Der findes mange værker, der indeholder ordet Moesgård i sin titel. Men det sker som regel i forbindelse med offentliggørelsen af den museale og forskningsmæssige indsats, der siden 1964 blev udøvet i den gamle herregårds bygninger.
Herregårdslivet ophørte, da den sidste besidder, Bothilde Torkilsdatter Dahl døde i 1952. I 1960 blev der holdt auktion over godsets omfangsrige og ganske kostbare inventar. Selve godset Moesgård blev solgt til Aarhus Amt og omegnskommunerne. Herefter videreoverdroges godset i 1964 til Forhistorisk Museum.
Moesgård er nu hjemsted for Moesgård Museum, det tidligere Forhistoriske Museum. Museet er lokalmuseum og specialmuseum for arkæologi og etnografi og samarbejder med Institut for Forhistorisk- og Middelalderarkæologi samt Etnografi og Socialanthropologi ved Aarhus Universitet.
Men bogværker omhandlende det rigtige herregårdsliv på Moesgård med sine 324 ha findes sjældent. Forfatteren Jesper Laursen, der selv er forsker ved museet og chefredaktør for Jysk Arkæologisk Selskab fik imidlertid for et par år siden et tilbud fra ejeren af godset Østergård, der i en parentes bemærket var at finde blandt auktionskøberne i 1960. Et tilbud der gik ud på, at Moesgård kunne låne et stort antal albummer med fotografier fra Moesgård for tiden 1900-1950. De var fundet på loftet i Østergård under en oprydning. Utvivlsomt befinder der sig stadig flere Moesgård-rariteter på Østergård.
Men tilbage til billederne. Jesper Laursen fandt straks, at disse billeder gav et enestående fotografisk indblik i det rigtige herregårdsliv med mange ukendte sider af dagliglivet. Jesper Laursen lod sin fremstilling af fotografierne i bogform bygge på Jens B. Skrivers bog Moesgård. Historien om en herregård samt på en større etnologisk undersøgelse, som cand. mag. Kirsten Mindegaard foretog i 1983. Undersøgelsen omfattede samtaler med næsten 40 personer, der havde haft tilknytning til Moesgård i første halvdel af 1900-tallet.
Jesper Laursen fik derved de bedste forudsætninger for at fremstille livet på Moesgård, som det var.
Resultatet ”Herregårdsbilleder” er en fremragende billedbog med en diskret, men nødvendig ledsagende tekst. Hertil kommer Jesper Laursens introer til hvert af bogens underafsnit i de to hovedafsnit – Herskabsliv og Arbejdsliv. Sidst i bogen findes kort og oversigtsplaner over bygningerne og disses forskellige etager, så læseren kan stedfæste, hvor billederne er taget. Der er mange billeder, men der er så sandelig også mange rum/værelser i den komplekse herregård.
Bortset fra enkelte foto, der må være taget af en elendig amatør, er bogens øvrige fotos af særdeles høj kvalitet. Mange må være taget af en professionel fotograf. Jesper Laursen minder os om, at det på den tid var almindeligt i de højere kredse at opbygge samlinger af fotoalbummer udvisende persongallerierne og de respektives arbejdsliv. Over 100 Moesgård-albummer fandt man på Østergårds lofter.
En uundgåelig mangel ved billederne er, at man ikke kan identificere fotografen. For de professionelle fotografers vedkommende er der måske en mulighed, hvis man gennemgik evt. eksisterende husholdningsregnskaber.
Men selve billedmaterialet er velvalgt. Der er billeder, der må siges at være mesterstykker. Billeder man ikke bliver træt af at se igen og igen. Der er også en passende variation af motivbudskaber, poetiske, dramatiske, imposante, glædesfyldte, stolte, alvorlige m.fl..
Bogen er garneret med gengivelser af 10 malerier, hvis motiver beskæftiger sig med dele af herregårdens huse. Heldigvis har Jesper Laursen reduceret gengivelserne, så de fremtræder som miniaturer i forhold til bogens fotografier. Fotografierne er i sagens natur sort/hvide. Malerierne i farver, der i stor størrelse måske ville ”stjæle billedet” fra de sort/hvide.
Jesper Laursen har med sikker hånd foretaget redaktionen af alle de fundne billeder og har skabt et fotografisk værk af høj og indbydende kvalitet.
